Noget om overfarten

Strib-Fredericia -

via skibsbroen kaldet "Nordenbro" indtil august 1970

afviklet i 3 faser - fra omkring 1650 til 1866 - fra 1923 til 1938/42 - og endelig 1942 til 1970

Færgefart har der været mellem Fredericia og Strib siden Fredericias grundlæggelse, hvis man dog undtager krigssituationer. I 1657 erklærede den danske konge, Sverige krig, men Kong Karl X Gustav løb efter nogen belejring Fredericia over ende, hvorved der skete omfattende skader.

I Hugo Mathiessens bog »Fredericia 1650-1760« fremgår det, at færgefarten efter denne krig i 1661 atter kom tilbage til Fredericia-Strib. I krigsperioden havde man klaret sig med overfarten ved Middelfart. I bogen nævnes: »Genrejsningen af Fredericia kom i gang, og Frederik den Tredie omdøbte den 22 april 1664 byen til Fredericia, og i fødselsdagsgave skænkede han den fritagelse for told af varer, som førtes til eller fra andre steders markeder, forskånede dens skibe for lastepenge, tillod fremmede at flytte deres huse til fæstningen og bragte færgefarten på fode«.

»Færgeløbene ved Middelfart« nævner den stabile overfart Middelfart-Snoghøj, som Fredericia-Strib ikke kunne slå ud:

Samfærdselen over færgeløbet har været underkastet de skiftende tiders indflydelse op samfundslivet, men gennemgående er trafikken sikkert blevet forøget, eftersom tiden gik, og nogen større konkurence fra det nye færgeløb Fredericia-Strib blev der ikke. De rejsende fulgte den gamle rute, og den i nyere tid voksende posttrafik benyttede stadig dette færgeløb, der var det mest praktiske for samfærdselen. Da riget omkring 1830 havde forvundet følgerne af den ulykkelige krig mod England, forøgedes trafikken stærkt fra år til år, indtil det for det gamle færgeløb så skæbnesvangre år 1866, da den fynske bane gennemførtes til Strib, som samtidig fik dampskibsforbindelse med Fredericia, de nyanlagte baners knudepunkt. Dermed gik postbefordringen tabt, samt efterhånden befordringen af rejsende og gods. På få år hensygnede hele samfærdselen ved det gamle færgeløb, og da Kong Frederik den Tredies tanke »herefter færgeriet fra vor købstad Middelfart og Snoghøj til Strib og Frederiksodde at henlægge« endelig efter to århubdredes forløb blevet realiseret.

Efter banens gennemførelse til Strib i 1866, var der ikke meget at bestille for Middelfart-Snoghøj-ruten. Den 1. april 1873 blev den priviligerede færgefart i Middelfart nedlagt, og færdselen blev frigivet, fremgår det af »Lovtiende for Kongeriget Danmark for året 1885« - tolv år efter. (Poul Thisen »Da Fredericia var færgernes by«).

Læs her gengivelse fra "Baunen" - nr. 1 og 2 årgang 2003 og nr. 1 og 2 årgang 2004

(Veilby-Strib lokalhistoriske Forenings medlemsblad )

iflg »Kronens Skøder«

3. august 1731 - Fredensborg (slot) - Åbent brev, hvorved det bevilges de to færgemænd ved Striib paa Fyn, Christopher Nielsen og Knud Pagh, at de i deres egen, deres hustruers og deres børns livstid fremdeles som tilforn, maa nyde »Striibsøes færgested på vilkår, at de som hidtil paa egen bekostning skal vedligeholde broerne ved den fynske side, færgerne og værtshusene samt til Fredericia magistrat efter byens privilegier af 11 marts 1682 betaler årlig afgift, dog ikke mere end de sædvanlige 75 sletdalere. «

Rentekammerets ekspeditionsprotokol 15, 489; I.

Løst og fast om færgefolkene

Tegning af ukendt kunstner fra 1755 - viser Fredericia set fra Strib. bemærk voldene, byen havde dengang ingen havn, kun en skibsbro der lå udenfor den daværende Strandport - midt i billedet ses færgebåden roet af to færgekarle og med to passagerer ombord.

Autorisation til Færgefart 1831/1857

"Odense Kongelige Adresse-Contoirs Efterretning" dateret den 17 Martii 1787 kunne under Indenlandske

Alle 3 Bælterne, som skille Fyen, Sielland, Holsteen og Jylland, ere nu ganske tillagte, og tilfrosne. Over store Belt er for nylig kiørt med Chaise og 2 Heste; uden mindste Farlighed skee daglig Passage over det lille Belt ved Assens til Aaresund, og Beltet mellem Strib og Fredericia, i hvor stærk Strøm der end gaaer, paa faa Dage tilfrossen, at derover baade gaaes, og med Slæde føres fra den ene Side til den anden, som af ingen nu levende, paa denne Aarets Tid kan erindres.

Middelfart Avis

den 14de Marts 1860.

- § 1. idet Folketinget under 11te Jan. d.A. forelagte Lovudkast om Anlægget og Drivten af en Jernbane i Jylland og Fyen lyder saaledes:

"Regeringen bemyndiges til at lade bygge en Jernbane fra Nyborg over Odense til Middelfart med en Dampfærge over Lillebelt og derfra til den slesvigske Grændse til Aalborg......

- Dette Udkast er det Folkethinget ved anden Behandling har vedtaget.

Lille Belts Tidende

eller

Middelfart Avis

den 19. April 1858.

FREDERICIA OG STRIB.

Overfarten med den til bestemte Tider paa Dagen afgaadende Baad mellem Fredericia og Strib vil blive paabegyndt d. 20de April d. A. hver Morgen Kl. 8 præcise fra Strib til Fredericia. Baaden retournerer omtrent Kl. 9 Formiddag fra Fredericia. Ligeledes vil den om Eftermiddagen Kl. 5 præcise afgaae fra Fredericia til Strib og retournere fra Strib omtrent Kl. 6. Fragt pro persona 1 Mk.

Fredericia og Strib Færgesteder

d. 13. April 1858.

Henrik Møller. Jørgen Nielsen.

H.P. Schmidt.

Middelfart Avis

den 13de October 1860.

- Som det af nedenstaaende Bekjendtgjørelse, vil ses er Assens og Middelfart Forbindelse med Statstelegraphen nu midlertidig bragt istand ved en Ledning via Strib.

Bekjendtgjørelse.

Telegraphen.

Efter at en midlertidig Telegraphforbindelse er tilveiebragt over Striib, modtager den herværende Station atter Telegrammer til Befordring.

Middelfart Telegraphbestyrelse,den 13de October 1860.

Middelfart Avis

den 2den April 1862

Fredericia

og Striib

Den til bestemte Tider paa Dagen afgaaende Færgebaad, mellem Fredericia og Striib vil begynde at afgaa tvende Gange daglig,

fra 6te April d.A. saaledes:

Kl. 8 Form. Og kl, 6 Eft.

fra Striib til Fredericia

Kl. 9 Form. Og kl. 5 Eft.

fra Fredericia til Striib.

P.Hansen - Jørgen Nielsen - H.P.Schmit.

"H/S Niord"

Middelfart Avis

den 7de Januar 1863.

- Den fyenske Jernbanesag vil sandsynlig komme til 3die Behandling i Folketinget Fredag eller Løverdag. De samme Ændringsforslag, hvorover der blev stemt ved 2den Behandling; nemlig Udvalgets Fleertalsforslag om at Ministeriet kan føre den jydske Hovedbane til Snoghøi (stillet af 15 Medlemmer: Vinter m. Fl.) og Mindretallets Forslag om at føre den fyenske Hovedbane til i Nærheden af Middelfart og derfra til Strib (stillet af Faber m. Fl.).

- I "Berl.Tid." for i Mandags læstes følgende Oplysninger angaaende den fyenske Jernbanesag:

"Betræffende nogle under 2den Behandling i Folkethinget af Lovforslaget om Forandringen i den fyenske Jernbane Retning fremførte Paastande finder jeg mig foranlediget til at meddele følgende Data, som vise, at ikke Alt, hvad der i denne Sag er fremført af Lovforandringens Forsvarer, er ubetinget rigtigt.

Det var navnlig den ærede Rigsdagsmand for Veile Amt's 1ste Kreds (Fredericia), Hr. cand. polit. Gad, som i Mødet den 18de December har fremført som "virkelig afgjort og sikkert ....at man i Aaret 1853 kunde i næsten hele Marts Maaned komme over Strib, men ikke nær paa samme uafbrudte Maade over ved Middelfart", samt fremdeles , "at det samme har været Tilfældet i Januar 1861, i hvilken Maaned Overfarten nogle Dage var spærret mellem Middelfart og Snoghøi, medens Folk kom over ved Strib-Fredericia" og at Folket maatte vente et Par Dage, Nogle paa den ene Side af Vandet i Middelfart, Andre paa den anden Side i Snoghøi, nemlig fra den 4de til den 6te Januar".

Disse Paastande ere i allerhøiste Grad urigtige. Jeg er nemlig i Besiddelse af et fuldstændigt authentisk Vidnesbyrd for, at netop i Marts Maaned 1853 skete Beltoverfarten mellem Middelfart og Snoghøi, fordi Istilstanden ikke tillod Overfarten andetsteds.

Ifølge den Protocol, som er ført ved Færgevæsenet og Postholderiet paa Snoghøi, har Overfarten hverken i Marts Maaned 1853 eller i Januar i 1861 været standset en eneste Dag, og dette Hele er saaledes fuldstændigt grebet ud af Luften. I Marts 1853 er der overført fra Snoghøi til Middelfart og sammes Kyst 750 Personer, 153 Heste, 37 Stkr. Qvæg og 52 Vogne foruden Posterne, og da det tør antages at omtrent ligesaa meget er ført hertil fra Fyen, saa tvivler jeg meget om, at der har været nogen synderlig Færdsel mellem Strib-Fredericia. I Januar Maaned 1861 er der ligeledes skeet Overfart hver Dag mellem Snoghøi-Middelfart og sammes Kyst; i Maanedens Løb er der i alt overført fra Snoghøi 650 Personer, 34 Heste, 21 Stkr. Qvæg og 14 Vogne. Herforuden er i sidstnævnte Isvinter, som varede fra 1ste Januar til 6te Februar overført med Posten 436 Personer, altsaa omtrent 1000 Personer.

Dette beviser tydeligt, at den ærede Rigsdagsmand, naar han paaberaaber Sig indhentede Oplysninger, maa være bleven ført bag Lyset. Det er forøvrigt en given Sandhed, som er hver Sømand bekjendt, at Naturforholdene i høj Grad begunstiger Farvandet mellem Middelfart-Snoghøi, medens dette mellem Strib og Fredericia's Odder er særdeles ugunstigt for al Seilads. Naar Strømmen med Isgang løber nordpaa, vil der for hvert Fartøi være Fare for at blive dreven ud af dette Beltets Gab i den faste Iis i Kattegattet; skeer det blot een Gang i en Menneskealder, at en Dampfærge løber udenom Skandseodden ved Frederits og gaaer tilsøes, vil den utvivlsomt gaa tilgrunde, og isaafald vil man sandelig dyrt have betalt at have forladt et Færgested, hvor man har Aarhundreders Erfaring for, at noget saadant ikke kan indtræffe.

L.Poulsen

Bestyrer af Færgevæsenet

paa Snoghøi.

Middelfart Avis

den 2den Februar 1863.

Den fyenske Hovedbanes Retning er da nu forsaavidt afgjort af Regeringen, som det - dersom Lehmann eller en Ligesindet i Løbet af de paafølgende Par Maaneder er Indenrigsminister - maa anses for utvivlsomt at Strib-Fredericia bliver valgt til Sammenknytningspunktet mellem den fyenske og den jydske Jernbane. Vi have den mest levende Følelse af, at dette Overfartsted aldrig vil svare til de Forventninger, Regeringen og den Sagkyndige nære om det; i denne Mening, som det særlig i Løbet af det sidste Aarstid har været vor Opgave at forsvare og hævde imod ydre, ja endog imod "indre" Modstandere, ere vi under Sagens Behandling paa Rigsdagen blevne yderligere bestyrket ved at virkelige Sagkyndige have fremhævet og fastholdt det samme. Til disse virkelige Sagkyndige henregne vi fornemmelig Folkethingsmand, Justitsraad Klee og Landsthingsmand, Kammerherre Rosenørn-Teilmann, hvilken sidste i sin Tid har været Borgmester i Fredericia og altsaa kjender Forholdene. De have Begge forfægtet en paa Erfaring støttet Overbevisning om, at Overfarten mellem Strib-Fredericia er slet og til sine Tider umulig. At Justitsraad Klee kunde vise den politiske Ynkelighed at fravige sin paa "moden Overveielse" støttede Mening for at følge Ministeren, de saakaldte Sagkyndige og de med Kyndighedens Maske optrædende Englændere, var saa uventet, at det ikke maa undre Nogen, at Sagen fik det Udfald, den fik. Imidlertid have vi i de sidste Dage været Vidne til, at Kredsens Folkethingsmand, Gaardfæster N.Andersen, der ved Sagens sidste Behandling i Folkethinget undlod at stemme for sit tidligere med saa stor Dygtighed hævdede Mening, blive meget haardt bedømt. Fra et politisk Standpunkt kunne vi ikke forsvare ham; det var Svaghed af ham, det var til en vis Grad Troløshed imod dem, som havde støttet ham i Kampen for det Rette, at han i Afgjørelsens Øieblik lod dem seile deres egen Sø. Men hvad vi dermed kunne og hvad vi føle er ligefrem vor Pligt, det er at forsvare ham paa det Standpunkt hvorpaa han stillede sig ved Sagens Afgjørelse; som Varetager af sin Kredses Interesser. Ingen vil kunne nægte; at Vends Herreds og Middelfarts locale Interesser ere fuldstændige fyldestgjorte ved at den fyenske Hovedbane føres ind til Middelfarts umiddelbare Nærhed og med Trækbane til dens Havn; for Byens Vedkommende er derved opnaaet, at faa Banen nærmere til sig end f.Ex. Kjøbenhavn, Ringsted, Sorø, Slagelse o.fl. af hvilke ovenikjøbet ingen have Trækbane til Havnen eller til selve Byen.

Spørges der om N.Andersen's Bevæggrunde til saaledes at falde fra, da tro vi at turde svare for ham: det var den Overbevisning, at der ad Aare, naar Striibbaneforslaget (uden Bøining af til Middelfart) kom frem igjen, vilde være Fare for at tabe Alt Herfor, meente han idet han begrundede sin Afstemning, turde han ikke udsætte sin Valgkreds, - han vilde tage det Sikre for det Usikkre.

Uagtet Justitsraad Klee er en af de Sagkyndige, som vi have paakaldt til Støtte for vor Mening om Overfarten over Lillebelt, saa maa vi dog bede vor ærede Læsere ikke at oversee, at han ved Siden af at have en paa Overbeviisning og "moden Overveielse" grundet mening, tillige have en i høieste Grad fremtrædende Frygt, ikke for at han hævdede noget Urigtigt, men - for at gjøre Ministeren imod! Som Udvalgets Ordfører fremhævede han allerede ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget, at han med stor Ulyst, han traadte op mod Ministeren, og det er naturligt at en af en saadan Frygt farvet Optræden kun kunde være skadelig for den Sag, han forsvarede. Det var ogsaa denne Optræden - det tro vi maa være klart for Enhver - i Forbindelse med den Styrke og Tillid til egen Ufeilbarlighed, hvormed Inden-rigsministeren hævdede sin Mening, der afgjorde Sagens Udfald. Lad os engang tænke os Justitsraad Klee og Ministeren bytte Roller og altsaa Folkethingsmand Lehmann forsvarede Bibeholdelsen af Overfartsstedet Middelfart eller Kongebroen - Snoghøi, - vi tro, at turde spaa, at Udfaldet vilde have blevet det Modsatte. Som Forholdene nu var, kunde man næsten forudsee Følgerne. Vedtagelsen af Klees Forslag om at bibeholde Overfartsstedet Kongebroen-Snoghøi (thi om selve Middelfart var der saagodt-som slet ikke Tale), vilde efter Regeringen bestemte Udtalelser have tilfølge, at Banebygningen udsattes endnu et Aar og at Regeringen til næste Aar paa ny fremkom med sit Forslag om at føre Banen over Causlunde til Strib. Da dette Forslag ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget havde Fleertallet for sit, er der stor Sandsynlighed for, at det vilde fremkomme paany og at det vilde lykkes at sætte det igjennem, og der vilde da neppe havde været Tale om at tage Hensyn til Kjøbstaden Middelfart, thi det herom opstillede Forslag fik jo kun 19 Stemmer for sig. Vel havde Landsthinget senere sat dette Hensyn ind i Loven, men det i Landsthinget vedtagne gik vel at mærke ved Siden af ud paa, at Banen kunde føres til Striib. Alle de vægtige Grunde om Overfarten være altsaa factisk tilsidesatte, Striib var slaaet fast og der vilde følgelig ad Aare neppe havde kunnet blive Tale om nogen Mægling, som den, Banens Bøining ind til Middelfart og Hestebanen til dens Havn, nu var. Rigsdagens "Venstre" vilde neppe adaare - ligesaalidt som iaar - have stemt for en saadan Forlængelse og Fordyrelse af Banen for Middelfart og dens Omegns Skyld. Man bør altsaa ikke ubetinget forarges over, at den Mand, som ved Sagens endelige Afgjørelse fornemmelig troede at burde varetage sin Valgkredses Interesser, kom til at staa som Herkules paa Skilleveien: ved et nyt Forslag til næste Aars Rigsdag var han udsat for at tabe Alt - iaar kunde han opnaa hvad hans Valgkredses reent locale Hensyn kunde være tjent med. N.Andersen valgte det Sidste; han valgte det, derom føle vi os overbeviist, med Ulyst, men at han gjorde det med de bedste Hensigter for sin Valgkreds, derom tør vi, efter vort Kjendskab til ham, ikke tvivle. Han valgte det, uagtet han blev gjort opmærksom paa det Troløse og paa, at han vilde tabe den , Nimbus hvormed hans dygtige Optræden havde omgivet ham, og uagtet han maatte forudsee af høste fortjent Misbilligelse hos alle dem som havde fulgt ham. det er ikke heller udeblevet: han haanes og spottes paa en kaad og søgt drengeagtige Maade, og selv det intelligente "Dagblad" er ungdommeligt nok til at give denne Haan en ufortjent Udbredelse, ved vidtløftig at omtale dette Uvæsen, uagtet det selv betegner den Slags Drengestreger som hørende hjemme "i de mindre Klasser af Skolerne". I politisk Henseende forsvarer vi ikke N.Andersen; han fortjener alvorlig Misbilligelse, - det er Maaden, hvorpaa denne tilkjendegives, der, efter vor Mening, er ligesaa simpel som latterlig og uhæderlig mellem Mænd.

Med Hensyn til den efter den nu vedtagne Lov sandsynlige Retning af den fyenske Jernbane, skulde vi endnu kun tilføie et Par Ord. Det seer unægtelig besynderligt ud, at Banen føres ned til det smalleste, sikreste og bedste Overfartssted over Lille Belt og derfra hen til det vitterligt slette. Men det har dog sine Fordele; thi det vil utvivlsomt mangen Gang hændes (hvad der ogsaa er fremført paa Rigsdagen), at Overfarten ved Striib vil være standset, og man har i saa Tilfælde den Lettelse for Forbindelsen, at man kan benytte det Bedste. Bliver man endelig engang tvungen til at forlade Striib. - hvad der sikkert nok tidlig eller seent vil skee, ialtfald naar der bliver Tale om at bygge en Bro over Lille Belt, - saa vil Forandringen være betydelig lettere at iværksætte, end dersom Banen var ført directe over "vildende Mark" gjennem Striibs Banker.

Middelfart Avis

den 9. December 1864.

- 21de Inf.- Regiment, der skal til Fredericia og i Onsdags afgik fra Kjerte-minde over Odense, er sandsynlig i dag sat over Beltet ved Striib.

Middelfart Avis

den 14. December 1864.

- I dag (og igaar ?) er der fra Strib til Fredericia overført endeel Hestefolk (2 Eskadroner af 6te Dragonregi-ment), der er bestemt til Kolding.

(det kunne meget vel være denne begivenhed Carl Bøgh har skildret)

Udskibning af cavalleri ved Strib, tegnet af Carl Bøgh

(Illustreret Tiende, 1864)

Lidt af »Nordenbro«s historie - Færgebroen som den iflg. Carl Bøgh så ud i 1864 og i de efterfølgende årtier, hvor den i nødstilfælde blev brugt af jernbanefærgerne, når det var umuligt at bruge de ordinære færgelejer - men er så tid efter anden forfaldet, og på et eller andet tidspunkt helt forsvundet - under gunstige forhold kan endnu ses stolperester af denne anløbsbro - til højre for nu omstunder eksisterende mole.

Efterfølgende blev der etableret en bådebro der igen blev afløst af det etablerede bilfærgeleje der var ibrug som sådant fra 1923 til 1939/40 og fra 1942 i brug som leje for den lille passagerbåd, denne overfart fungerede til Lillebæltsbro nr. 2 var færdig i 1970, hvor portal og broklap blev fjernet - hvorhen ??

Den tilsvarende portal fra anløbsstedet i Fredericia kan iagttages ved Fredericia museum.

»Feltvagtens tidsfordriv i ledige øjeblikke ved Strib Færgegård« der spilles klink - ifølge »Illustreret Tiende« ved Nordenbro i 1864

Middelfart Avis

den 10. December 1864.

- 21de Infanteri-Regiment har i Nat ligget indqvarteret med et Compagni i hver af følgende Byer her i Omegnen: Kustrup, Aulby, Veilby og Voldby.

I dag Kl. 11 skulde Regimentet overføres fra Striib til Fredericia; noget over Middag bleve 3 Compagnier af 12te Inf.-Reg. ført over Beltet.

- 10de Inf.-Regiment indtræffer først til Striib paa Løverdag Morgen

Middelfart Avis

den 13 April 1864.

- Fredericias til Fyen flygtede Indvaanere kunne ikke ret forstaa Grunden til den Besværlighed, hvormed Samfærdselen imellem Fyen og Fredericia pludselig er bleven forbunden endog ved en forøget Udgift, nemlig Pasgebyhrer. Commandantskabet maa jo imidlertid ansee det Anordnede nødvendigt, og det er forsaavidt Intet at indvende derimod, men vi skjønne rigtignok ikke, hvad der enten opnaaes eller forebygges ved det, i Søndags begyndte System med Pasvæsen. Rigtignok er Pas nødvendig for Alle, naar Control skal føres med Reisende; men Billighed menes at tale for, at Fredericias Indvaanere befriedes for Pasgebyhrerne, og at de istedetfor bleve forsynede med et stadigt gjældende Rejsebevis. Man kan nemlig ikke benægte, at Grunden til Confluxen imellem Fyen og Fredericia væsentligt er et af to: enten at sikre nogle tilbageladte Eiendele eller ved at drive en lille Forretning søge at gjøre Byrden af Flytningen saa lidet følelig for Sig og sine som muligt. Og begge disse Hensigter burde visselig gjøres saa let opnaaelige som muligt. - Vi ere blevne anmodede om at optage Følgende:

Paa Grund af Krigsforholdene har Størstedelen af Fredericias Befolkning være nødsaget til at forlade sit Hjem og søge et Midlertidigt Opholdsted, navnlig paa Fyen. Det er for alle Byens Indvaanere er besværlig Tid, men i særdeleshed for den ubemidlede Del af Befolkningen, navnlig Haand-værksstanden og Saadanne, hvis Erhverv paa Grund af Fabrikkers og industrielle Anlægs Standsning er Ophørt. Fredericias Bombardement har desuden berøvet Mange deres Boliger, og det vil uden Tvivl vare længe, inden dets Indvaanere atter kunne vende tilbage og tage fat paa deres tidligere Erhverv.

Under disse Omstændigheder tillade vi os at henvende os til Medborgere med Anmodning om at række en hjælpsom Haand til Understøttelse af de Nødlidende, og bedes Pengebidrag, som maatte blive ydede, indsendte til medundertegnede Valeur.

Fredericia, den 5te April 1864

Zeuten Clausen Chr. Seidelin

Sognepræst Sognepræst Raadmand

H.E.Broe Valeur Ebbesen

Formand Kæmner Fattigforstander

for Borgrepr.

Middelfart Avis

den 1. Juni 1864.

- Samfærdselen mellem Fredericia og Striib. Capitain B.Pio, Etappecom-mandant paa Striib, oplyser i "Berl.Td.", at det vel er tilladt Indvaanerne fra Fredericia at overføre deres Eiendele fra Striib til Fredericia og selv reise fra Striib til Fredericia, hvorimod det ikke er dem tilladt at vende tilbage fra Fredericia directe til Striib for at afhente Medlemmer af Familien eller Resten af Gods, som endnu beroer paa Fyen. Fredericias Indvaanere maa altsaa for at afhente Familie eller Gods vandre til Snoghøi, overføres til Middelfart og atter vandre til Striib for at faa Godset overført, hvilket for de Ubemidlede naturligviis er en stor Ulempe. Det synes, som om denne uheldige Ordning beroer paa en Mis-forstaaelse fra den østerriske Fæstnings-commandant Oberst Auerpergs Side af den autoricerede Overenskomst mellem Pladscommandanterne i Middelfart og Snoghøi.

Middelfart Avis

den 24. Juni 1864.

Om Fredericias Rømning ult. april 1864 - uddrag:

Overgangen til Fyen skete efterhaanden i Løbet af et Par Dage og Nætter. At Infanteriet, ja selv riflet Skyts ved høilys Dag overførtes til Striib, paa hvilken Vei de kunde observeres af Fjenden fra Erritsø, medens dette ikke var Tilfældet med Veien Nordpaa til Baaringvig, gav tilligemed den Omstændighed, at Fjenden under Rømningen aldeles ikke med sine Patrouiller afsøgte de af ham ellers daglig gjæstede Landsbyer Stoustrup og Igum, Anledning til den Formodning, der endog har stillet sig for mange Officierer som sandsynlig, at hele Rømningen var aftalt

med General Gablen.

Som det bedst kunde lade sig gjøre, deels pr. Dampskib deels pr Seilbaad, deels pr Robaad, kom Infanteriet i smaa Afdelinger over til Fyen; - der var en Uorden, hvortil man længe skal søge om Magen, Stumper af forskjellige Regimenter imellem hinanden; Ingen vidste, hvor man iden mørke Aften skulde faa Qvarteer, man maatte selv skaffe sig det ved at marcherer ind i Landet og besætte en eller anden Landsby. Havde Regjeringen ansat en paalidelig Mand i Baaringvig og en i Striib der havde kunnet holde Orden i Tingene og anviist enhver Afdeling dens Plads, saa vilde megen Forstyrrelse være undgaaet; det var imidlertid ikke Tilfældet. Ved Baaringvig gik det vel ganske taaleligt, uagtet de fleste Folk kom iland der, men ved Striib var Forvirringen grænselø

Middelfart Avis

den 17.August 1864.

Bekjendtgjørelse

Ifølge Fyens Stiftamts Skrivelse af 15de d.M. bekjendtgjøres det herved, at Hærens Overcommando under den 12te d.M. har tilkjendegivet, at der Intet vil være til Hinder for at civile Personer passere fra Fyen til Jylland og omvendt over Striib-Fredericia og Bogense-Kiakring, dog under den Betingelse, at Vedkommende behørigt Legimitere sig for Commandeurer af den paa ethvert af de nævnte Steder etablerede Vagt ved Afgang fra eller Ankomsten til Fyen.

Middelfart Avis

den 20.August 1864.

Bekjendtgjørelse.

Ifølge Fyens Stiftamts Skrivelse af 17de d.M. bekjendt gjøres det herved, at Hærens Overcommando under 16de. d.M. har meddelt Stiftamtet, at, ligesom der nu er aabnet for Færgeforbindelse imellem Fyen og Nørrejylland over Middelfart, Striib og Bogense dog under vedkommende Pladscommandant-skabs eller Vagtcommandeurs Control, saaledes er overhovedet Skibsfarten mellem Fyen og Nørrejylland ogsaa nu frigivet, dog at der selvfølgelig fra vedkommende militaire Myndigheders Side vedkommende blive at føre Tilsyn med mistænkelige Personer. Overcommandoen har derhos tilføiet, at Forbindelsen med Hertugdømmerne endnu ikke er frigivet.

By- og Herredsfoged_Contoiret

i Middelfart, den 16 August 1864.

F.Madsen const.

Middelfart Avis
den 24. Februar 1864.
(Annonce)
Fra Striib Færgested er den 19de Februar bortløbet et Stk Slagteqvæg (Høire Horn er brændt med Krone). Oplysning herom bedes afgivet paa "Billeshave" til
Stensen Qvægparkbestyrer

Middelfart Avis
den 23. December 1864.
- Under 8de d.M. er Færgemand i Striib H.P.Smidt, benaaet med Danebrogs-mændenes Hæderstegn.

Middelfart Avis

den 15de April 1865.

Bekjendtgjørelse.

Frederits og Stribs Færgesteder.

Dagsbaaden afgaaer

fra 15de April d.A.

Kl. 8 Formiddag og Kl. 6 Eftermiddag

fra Strib til Frederits.

- Kl. 9 Formiddag og Kl. 5 Eftermiddag fra Frederits til Strib.

P.Hansen. H.P.Schmit.

Middelfart Avis

den 7de Juli 1865.

- Som tidligere meddelt kan den fyenske Jernbane mellem Middelfart-Nyborg ventes aabnet i Begyndelsen af September, men om det bliver Alvor er vel endnu tvivlsomt. Paa endel af Banestykket mellem Middelfart og Strib er Arbeidet indtil videre standset, saavidt vides, fordi man nu ikke kan blive enige om Pladsen for den paatænkte Havn ved Strib, hvad der forøvrigt er saameget forunderligere, som man i sin Tid ved Jernbanelovens Forandring i Rigsdagen var saa "fast" i sine Meninger om hvor og hvorledes Havneanlæget burde være.

Middelfart Avis

den 16de Oktober 1865

- Som bekjendt blev det under den fyenske Jernbanelovs seneste Behandling paa Rigsdagen fremhævet, at der til Forbindelsen over Store- og Lille Belt skulle anbefales Dampfærger, saa store, at et større Antal Godsvogne kunde fra selve Banen føres over paa tilsvarende Skinner paa Dampfærgernes Dæk, og saaledes føres over uden at omlades. Denne Hensigt, der især fremhæves af daværende Indenrigsminister Lehmann, skal nu foreløbig være opgiven, idetmindste for Store Belts Vedkommende. Derimod agter man ► at forelægge den først sammentrædende Rigsdag et Lovforslag om Anskaffelsen af en saa-dan Dampfærge til Lille Belt mellem Strib-Frederits, og, før dette Forslag er ophøiet til Lov, vil man formentlig ikke paabegynde de til en saadan Færge fornødne store Havneanlæg paa de nævnte Steder. Det forekommer os imidlertid at være til ingen eller liden Nytte, naar man ikke samtidig faaer Dampfærger paa begge Belter; thi saalænge Vareforsendelsen mellem Sjælland (navnlig Hovedstaden) og Jylland ikke kan ske paa denne Maade, vil den fordyres i en saadan Grad, at den ikke vil kunne benyttes i noget større Omfang. ■

Middelfart Avis

den 2den Mai 1866.

Dagbaaden

imellem

Frederits og Strib

afgaaer:

Fra Strib til Frederits

Kl. 8 Formiddag

og Kl. 6. Eftermiddag.

Fra Frederits til Strib

Kl. 9½ Formiddag

og Kl. 4½ Eftermiddag .

Schmit Strib

Middelfart Avis

den 29de Oktober 1866.

Dampbaaden "Limfjorden", der i den sidste Tid har ligget i Kjøbenhavn, hvor den er bleven istandsat, skal fra Torsdag udføre Forbindelsen mellem Fyens og Nørre-Jyllands Jernvei

(Strib - Frederits)

Middelfart Avis

den 5te November 1866.

De jydsk-fyenske Jernbaner

Indtil videre vil Dampskibet over Lille Belt imellem Strib og Frederits fare som følger, og er omtrent 15 Minutter underveis:

Fm. Eftm . Eftm. Eftm. Eftm.

fra Frederits Kl. 605 100 240 500 1025

fra Strib - 1120 145 430 645 1105

p.t. Frederits, den 31te Oktober 1866.

Overdriftsbestyreren.

At den hidindtil paa bestemte Tider af Dagen afgaaede Dagbaad fra Strib til Frederits ophører fra den 4de November, bekjendtgjøres herved.

Strib, den 3die Novbr. 1866.

H.P.Schmit

Dampskibet »Lille Bælt«

(kopi af maleri af F.Ernlund - Middelfart Museum)

Middelfart Avis

den 5te November 1866.

- Vi skylde at gjøre opmærksom paa, at Hurtigtoget paa Fyens Jernvei vestfra i Torsdags ikke kom en hel Time, men derimod kun en god halv Time for sent. Veien herfra til Nyborg blev derhos tilbagelagt i en saa kort Tid, at de Reisende naaede til Nyborg inden Dampskibet afgik til Korsør. - Under den temmelige stærke Blæst igaar Morges kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke overføre Post og Reisende fra Frederits til Strib. Posten blev overført i en Færge, men af Reisende kom ingen over. Det vil dog muligen blive indrømmet, at Færgestedet Frederits-Strib, paa Grund af sin Beliggenhed ved det aabne Kattegat, kan frembyde Vanskeligheder, endogsaa saadanne, som stærke Dampskibe ikke kunne overvinde.

Erklæring

I Henhold til en fra Konsortiet "Strib Færgegaard" fremkommen Anmodning erklæres herved, at Bestemmelsen i Deklaration af 28 November 1898, læst 12 December s.A., om fortrinsvis Ret for Statsbanedriften til at benytte nordre Færgebro paa Strib som Anlægsplads for deres Dampskibe og Færger for Fremtiden hun skal vedrøre Matr. Nr. 1cc af Strib Færgegaard under hvilket Matrikulsnummer Strib Badehotel med Have og Plads, Vejen fra denne til Broen samt selve Færgebroen er matrikuleret.

Det tilføjes, at der fra Statsbanernes Side ikke haves noget at indvende imod, at ovenstaaende Erklæring tinglæses.

København d. 14' Februar 1905 -

De Danske Statsbaner -

Generaldirektionen

Nordenbro i perioden 1866 til 1923

Efter at der havde været overfarts aktiviteter ved »Nordenbro« i næsten 300 år, blev der fra 1866 til 1923 meget stille-

Færgegården Koncertsalen og Cotagen samt begyndende bebyggelse af Strib. Foto af udateret og usigneret tegning formentlig omkr 1915 - badeanstalten yderst tv. blev i virkeligheden knap så imponerende.

Middelfart Dagblad

den 22de Juni 1896.

Dampbaaden "Lillebælt"

afgaar Onsdagen den 24de (St. Hansdag) til Baaring Skov i Anledning af Festen. (Asperup-Roerslev Sygekasses 25-aarige Bestaaen) Afgang fra Middelfart Kl. 12, fra Stribs nordre Bro Kl. 12½ Eftermiddag. - Retur fra Baaring Skov Kl. 11 Aften.

Scenarier fra "Nordenbro" omkring 1920

Noget om Automobiloverfarten før 1923

Om problemer med overførsel af automobiler med jernbanefærgerne m.v.

Citat fra Åge Petersens bog "Strib i færgernes og jernbanens tid":

Den øgede biltrafik i 1900-tallets begyndelse, satte grå hår i hovedet på mændene i Staurby bylaug. Da i 1908 justitsministeren forberedte en ny lov, der registrerede den øgede biltrafik, og sigtede på at afskaffe nogle af de hindringer, der var lagt i vejen, protesterede Staurby bylaug. Den 21. januar 1908 udsendte bylauget sine synspunkter. Bylauget henviste til, at amtmanden over Fyn ved en lejlighed havde sagt, at Staurby var" et led i den internationale hoved rute for automobilkørsel". Selv om det naturligvis lød flot, sådan at være af en vis international betydning, så pegede bylauget på de ulemper, der også fulgte med. Man havde ofte været vidner til hensynsløs kørsel på den krumme vej, ja, mange gange var det sket, at biler ved nattetid med stor fart var passeret gennem byen uden at have lygterne tændt! det må vel være nok. at bilerne har lov at køre om dagen. At der var tilladelse til at køre om natten i de to sommermåneder med lyse nætter, fandt bylauget ganske urimelig. Den tilladelse burde ud af loven ved dens revision, lige som det også burde forbydes bilerne at køre på bivejene, om end det kun var tilladt med nedsat hastighed.

(citat fra "Signalposten" årgang 1986 nr. 1 s. 51)

Færgestationerne og færgerne var i årene før 1. verdenskrigs udbrud udelukkende indrettet på befordring af jernbanekøretøjer og rejsende, der enten selv gik ombord eller i land fra færgerne eller overførtes i gennemgående personvogne. Overførsel af automobiler var hverken færgehavnene eller færgerne indrettet til. Da automobilerne derfor kom til overførsel over Lillebælt opstod der ofte problemer i forbindelse hermed. I 1909 skulle driftsbestyreren ved Sydfynske Jernbaner, etatsråd Kier, med sit automobil således over Lillebælt, hvorom han ca. 1 uge i forvejen underrettede statsbanernes togledelse i Fredericia. I svaret til etatsråden fremgik det, at det ønskede tidspunkt for overførsel ikke var så gunstigt, da de færgeture, der kunne være tale om at benytte, alle normalt var optaget af jernbanevogne. Man ville dog søge at skaffe plads på en af færgerne, og det er så nok sket. Året efter var udviklingen nået så vidt, at der i Fredericia færgehavn mellem 1. og 2. færgeleje "ved Siden af Færgegangen er indrettet en Plads til Anbringelse ad Automobiler og andre Køretøjer, der venter paa Overførsel".

I oktober 1911 udsendtes følgende rundskrivelse til stationerne, som vist ikke kan kaldes særlig kundevenlig:

"Automobiler og lignende Køretøjer vil i Almindelighed ikke blive overført med Planfærger, men vil blive henviste til Befordring med en forudgaaende eller en efterfølgende Særfærge, saafremt saadan afgaar indenfor en rimelig Tid efter Planfærgen. Bestemmelsen om, med hvilken Færge Overfarten finder Sted, tages af vedkommende Skibsførere eller disses Stedfortrædere, til hvem Publikum derfor angaaende saadanne Befordringer maa henvises".

Citat fra Åge Petersens bog "Strib i færgernes og jernbanens tid":

(Bilisterne prøvede man på at holde væk på en temmelig raffineret måde. Under påberåbelse af et reglement til skibsbrande, blev det bestemt, at man godt nok kunne tage biler ombord, men der måtte ikke være benzin på bilerne. Det betød, at bilisterne måtte standse deres køretøjer et godt stykke fra broklappen, tømme benzinen fra bilen over på de medbragte benzindunke, og så iøvrigt se at få skubbet bilen om bord på færgen ved egen hjælp eller med assistance fra tilfældige tilstedeværende. Når bilen så var kommet om bord, havde bilisten pligt til at stille sig ved siden af sine dunke, idet han blev instrueret om, at hvis der blev slået brandalarm, var det hans pligt omgående at kaste benzindunkene over bord. Ankommen til næste færgehavn, måtte bilen atter skubbes i land, hvor benzinen atter kunne hældes på, når bilen var i tilstrækkelig afstand fra broklappen.

----------

Større Interesse for overførsel ag Automobiler opstod indenfor statsbanerne efter at der den 20 maj 1923 var sat en privat automobilfærge i fart mellem Strib og Fredericia. Færgen sejlede straks fra begyndelsen en dobbelttur i timen og til lavere takster end statsbanerne kunne tilbyde. Nu tog statsbanerne imidlertid fat, nye vejvisere blev anbragt ved indfaldsvejene, taksterne for overførsel af automobiler blev nedsat, og færgeturene, hvorpå der kunne overføres automobiler, blev bekendtgjort i den officielle køreplan. Antallet af automobiler til overførsel med statsbanerne blev dog ikke stort, det ser ud som om søgningen var størst i aften- og nattetimerne, hvor privatfærgen sejlede færre ture end i dagtimerne.

Da der trods alt kom lidt flere automobiler til overførsel, opstod der som tidligere omtalt yderligere vanskeligheder ved overfarten foruden at det blev nødvendigt at foretage ændringer ved såvel færgelejer som færger. Navnlig i Strib, hvor automobilerne for at komme til og fra færgelejerne måtte køre over 1. perron, hvor de togrejsende i forvejen færdedes. Da der samme sted foregik en del cykelkørsel og perronerne i øvrigt ifølge indberetning fra 1923 især på sommersøndage med godt vejr blev benyttet som offentlig promenade af de lokale beboere i Strib, var det et broget billede, der tegnede sig. Til sidst måtte statsbanerne udstede forbud mod cyklekørsel på perronerne og kørsel med barnevogne, der ikke var befordret eller skulle befordres med togene.

Automobiloverfarten v/ Nordenbro i Strib

fra 1923 til 1942

i 1921/22 blev der bygget nyt bilfærgeleje ved Nordenbro og en ny æra indledes

Bilen var i tiérne begyndt at blive mere almindelige, og som følge deraf behov for at kunne komme fra Fyn til Jylland, en overgang blev bilerne overført med statsbanernes dampfærger ved Strib-Fredericia, men det var ofte vanskeligt at komme ombord. Motorklubberne K.D.A.K. (Kongelig dansk automobilklub) og F.D.M. (Forenede danske motorejere) tog, først i tyverne, intiativ til at få etableret biloverførsel via Strib-Fredericia, med egnede bilfærger.

Læs om selskabet "A/S Færgefarten Fredericia-Strib"s køb af "Nordenbro" m.v.

På et møde den 15. december 1922 meddelte den hidtidige bestyrelse, at nu var aktiekapitalen fuldt tegnet, og af denne havde motorklubberne overtaget 25,000 kr., medens Fredericia byråd foruden at give indtil 15,000 kr. til færgelejet i Fredericia, havde optaget for 15,000 kr. aktier.
På dette møde valgtes til medlemmer af bestyrelsen materialist Johs Hansen og entreprenør Albert Jensen, begge Fredericia, overretssagfører Tiemroth, Køben-havn og Apoteker Kabel Randers,
Bestyrelsen valgte straks Johs. Hansen og Albert Jensen til forretningsudvalget med udstrakt myndighed, og nu kom der fart i sagerne
Videre skrives:
Den ny færge kan medtage otte almindelige biler eller tre af de største lastbiler. Den må medtage 200 passa-gerer.
Foruden, en lys pænt udstyret kahyt under dækket der kan rumme cirka 100 pssagerer, er der to sidekahytter på dækket, der tilsammen kan rumme 50 passagerer, og endvidere er der en kahyt til føreren og maskin-mesteren. Toiletrum med videre er der på overbygnin-gen på begge sider af promenadedækket, og her er desuden færgens to redningsbåde anbragte samt kiste-bænke til redningsbælter.
Dens besætning bliver kaptajnerne Mølgaard og Erboe, Maskinmester Bredsup, motorpasser Lundgaard Christensen samt matroserne Scherbek og J.P.Hansen.
Arbejdet ved lejet i Fredericia er udført af tømrermes-trene F. og V. Nielsen og på Strib af entreprenørerne Tolstrup og Henr. Jensen.

"Jyden" i færgelejet i Fredericia

"Jyden" lægger til i Strib

Bilfærgelejet ved Nordenbro omkr. 1930

20 maj 1923:

Motorfærgen »Jyden«, hvis ankomst hele lørdagen var ventet med spænt opmærksomhed her i byen (Fredericia), arriverede senere end ventet, nemlig om aftenen kl. 8.30.

Trods det sene tidspunkt fik den nye færge en festlig modtagelse. Havnemolen var sort af mennesker, og fra svovlsyrefabrikken affyredes raketter til dens ære, ligesom der lød hurraråb.

Pinsemorgen kl. 6 foretog færgen sin første tur og var dermed i regelmæssig fart. (Fredericia Avis)

Bilfærgen "Jyden" på vej ind i havnen i Fredericia, med passagerer og biler ca. 1930

»Jyden« blev bygget på Aalborg skibsværft for en pris af 120.600 kr og den var 26 fod bred og 80 fod lang og fik et dybgående på 9 fod - motoren der var leveret af a/s Frichs i Aarhus ydede 90-108 hk. . Den var bygget udelukkende bygget af danske materialer i den udstrækning det var gørligt

Den nye færge mellem Fredericia og Strib fik nok at bestille i de første år. Skulle man fra Strib til Fredericia med bil, var det en lettelse at tage direkte med denne færge frem for omvejen Middelfart-Snoghøj. Alligevel kunne Fredericia - Strib ikke slå bilfærgen Middelfart - Snoghøj ud. I perioden fra 20 maj til 26 august 1923 sejlede man på Fredericia - Strib-ruten 4,000 biler over bæltet. Ved Middelfart - Snoghøj var tallet noget højere, nemlig 20,174 biler.

Den 17 februar 1926 kunne man læse følgende i Fredericia avis :

»Materialist Johs. Hansen, formand for Fredericia - Strib-overfarten nævnte på generalforsamlingen, at det år, der nu er forløbet, er det bedste, selskabet endnu har haft. Der har været betydelig fremgang i alle arter af transport, hvilket jo også her giver sig udslag ved den indtægtsstigning, året viser. Der er i årets løb overført 208,000 passagerer, cirka 19,000 biler og motorcykler, ca. 10,000 cykler og besørget over 2,000 pakker, hvilket sidste, forretningsmæssigt set, har umådelig betydning for Fredericia. Fremgangen har for passagerernes vedkommende været cirka 20.000 personer og for bilernes vedkommende ca 5,000 og 1,500 cykler«.

Trafikken på Fredericia - Strib-overfarten udviklede sig meget i de kommende år man måtte således i de sidste år anskaffe endnu en færge til ruten nemlig motorfærgen »Strib« (navnebror til statsbanefærgen), som hjalp »Jyden«, der også kaldtes »Lillebror, med at klare transporten«.

I årerne efter broindvielsen forrettede bilfærgerne stadig deres daglige dont. I årsberetningerne 1935/36 og 1936/37 optræder de to færger »Jyden « og »Strib« stadig, men så var det slut. Fredericia og Strib håbede man, at den lange omvej til Lillebæltsbroen kunne forlede nogle til stadig at bruge bilfærgerne rent lokalt. Men det gik ned ad bakke.

Allerede i 1938 matte man af med de store bilfærger. En mindre færge, »Fredericia«, blev anskaffet: Den 7 august 1938 fortæller »Fredericia Avis«: »Den ny færge »Fredericia« havde en hård prøve at bestå. Trafikken mellem Fredericia og Strib var overvældende, og der var ikke meget at give hen af med hensyn til overflødig plads på nogen af turene. På overfarten Fredericia - Strib måtte færgen kæmpe mod kraftig søer og stærk strøm. Passagererne - der var knap 1,300 i dagens løb - blev vippet godt«.

Men også »Fredericia« var for stor en færge. Nogle år efter (først i 40erne da det kneb med at skaffe tilstrækkelig dieselolie, og biltrafikken stort set var ophørt), blev den erstattet af en meget lille passagerfærge - se efterfølgende afsnit.

Bilfærgen "Jyden" i lejet på Strib - leben ved færgeafgang - bemærk kiosken til venstre

Bemærk: yderst rimelige priser for at få en bil til Fredericia: 4-8 kr.

Automobilfærgen "Jyden" i lejet ved "Nordenbro" - før 1933

24 maj 1924: I dag er motorfærgen »Jyden« smagfuldt pyntet med flag og grønt i anledning af, at det er et år siden, at færgen sattes i gang på ruten. Til lykke »Lillebror«.

29 december 1928: Motorfærgen »Jyden« skal den 4. januar på bedding hos skibsbygger Andersen. Der vil denne gang ikke ske nogen standsning i sejladsen, idet færgen »Gaabense« fra Masnedø overtager ruten, medens »Jyden« er på bedding.

1. november 1930: Færgeselskabet »Jyden«s bestyrelse har hos a/s Frichs i Århus bestilt en ny diselmotor til førgen. Den koster 39.000 kr. Sejladsen over bæltet vil herefter kunne foregå på ca. den halve tid.

26. maj 1932: Motorfærgen »Jyden« har i dagene lørdag, søndag og mandag befordret godt 1.000 motorkøretøjer over Lillebælt, hvilket er nogen flere end i pinsen i fjor

22 maj 1934:Motorfærgerne »Strib« og »Jyden« mærkede i stærk grad pinsen, og begge færgerne var næsten uafbrudt i gang mellem Fredericia of Strib, og når antallet af overførte biler bliver endelig gjort op, vil det sikkert vise sig, at der er en stigning.

4. januar 1935: I 1934 har færgefarten Fredericia-Strib med færgerne »Jyden« og »Strib« overført ca. 50.000 biler samt ca. 2,500 motorcykler. For bilernes vedkommende repræsenterer tallet en fremgang på ca. 6,000 i sammenligning med 1933..

27 november 1934: I anledning af, at statsbanerne jo til næste år nedlægger jernbanefærgerne mellem Fredericia og Strib, er der mange, der har spurgt, om den private bilfærge_ den første automobilfærge, som blev startet herhjemme med støtte af motororganisationerne_ dog vel forhåbentlig bliver ved med at sejle, henset til den store betydning færgen har for de motorkørende. Vi kan berolige med, at naturligvis berøres Fredericis-Strib-færgen ikke af statsbanernes dispositioner. Forøvrigt kan færgefarten glæde sig ved stedse stigende trafik. I første halvår 1934 er der således overført 23.459 automobiler mod 19,320 i samme tidsrum i fjor, altså en stigning på 20 procent, og 1,121 motorcykler mod 748 i fjor, eller mere end 33 procent flere.

20de Februar 1935. Lillebor faar en Datter.

Færgeselskabet Strib - Fredericia opretter et Datterselskab til at drive Raludvinding paa Æbelø.

Strib - Fredericia Færgeselskab holder Generalforsamling først i Marts, og et af Dagsordenens Punkter er saalydende: Forslag fra Bestyrelsen til Dannelse af et Datterselskab.

Dette Datterselskab skal, efter hvad der oplyses, have til Opgave at drive Raludvinding paa Æbelø, idet Øens Ejer, Godsejer Mylius v. Benzon, der har givet Færgefarten Eneret paa Passagerfart fra Fredericia til Æbelø, ogsaa vil give Tilladelse til Raludvinding paa Øen. Som man véd, hentede Firmaet Monberg & Thorsen den Ral, der brugtes til Lillebæltsbroen paa Æbelø.

Imidlertid tillader Færgefartens Vedtægter kun dette Selskab at sejle med Køretøjer og Passagerer derfor bliver det nødvendigt, hvis man vil drive Raludvinding, at danne et Aktieselskab med dette Formaal.

9de Marts 1935. Færgeselskabet Fredericia - Strib lægger Planer for Fremtiden

Paa Generalforsamlingen i Gaar oprettedes et Datterselskab, der skal udvinde Ral paa Æbelø. - Færgefarten opretholdes til stærkt reducerede Takster.

(Efterfølgende et mindre uddrag)

... Vi har i de tolv Aar indsejlet 1.558,317 Kr. og i Udbytte har vi i de samme tolv Aar udbetalt 139,000 Kr.

Lillebæltsbroens Aabning med dens mægtige Konkurrence nødvendiggør at vi foretager en Omlægning af Driften. Men jeg gaar ud fra som givet, at Selskabets Aktionærer er enige i med Bestyrelsen i at Færgeriet fortsættes, selv om Forretningen fremtidig skulde blive mindre god. Færgeselskabet er jo ikke anlagt udelukkende med Indtjeningsmuligheder for Øje, men ogsaa for at pleje Forretningsforbindelsen Mellem det vestlige og nordvestlige Fym og Fredericia. De nye Takster vil blive saa smaa, at de Lastbiler der er hjemmehørende i Fredericia eller det nordvestlige Fyn, ikke med Fordel kan benytte Broen over Bæltet. Den fremtidige Takst for Biler af alle Størrelser fra 15 Maj vil blive 1,00, Tur - Retur 1,50, Lastbiler under 2 Tons 1,00 Tur - Retur 1,50, Lastbiler over 2 Tons 1,50, Tur - Retur 2,50. Fartplanen vil blive lagt saaledes, at der praktisk talt vil blive Overfart hver Time fra Kl. 6 Morgen til 12 Nat.

De store Fremtidsplaner.

Efter at Formanden havde nævnt , at Indtægten i Fjor var steget 5,000 Kr., og der var overført 51.376 Motorkøretøjer og 278,000 Passagerer, omtalte han de nye Planer. Han fremhævede, at en Fortsættelse af Færgeriet uden nye Indtægtskilder vilde være umulig. Man havde da samlet sig i Bestyrelsen om Udnyttelsen af de Sten- og Rallejer, der forefindes paa Æbelø. Fredericia ligger paa en meget stenfattig Egn. Byens Forsyninger af Sten og Ral og tildels Grus maa sejles eller køres dertil. Endvidere agter man at udnytte den ene Færge til Udflugter, Aftenture og Søndagsture til Æbelø. Der skal indrettes Restauration i »Jyden« og indlægges Musik, saa der kan danses paa Dækket.

Driftregnskabet viste en Indtægt paa 158,994 Kr. og et Overskud paa 26,613 Kr. Det vedtoges at udbetale 6 Procent i Udbytte, medens Resten henlægges.

Formanden omtalte derefter Planen om et Datterselskab med Henblik paa Raludvindingen paa Æbelø. Han oplyste, at Anlæget med Pramme og Maskiner kan udføres for 30,000 Kr. Iøvrigt har Bestyrelsen opstillet følgende Budget for 1936 - Indtægter: Passagersejlads Fredericia - Strib 32,000 Kr., Biler 8,000 Kr., Cykler 400 Kr., Havnepenge ved Nordenbro 500 Kr., Ekstraindtægt 4000 Kr., Udflugtssejlads 6000 Kr. Salg af 7000 m³ Ral á 5 Kr. pr m³ 35,000 Kr. Udgifter: Sejladsen Fredericia S Strib 31,600 Kr. Ralbrydning og Sejlads 13,500 Kr. Herefter skulde der blive et Overskud paa rundt regnet 26,000 K. ....

Ved Afstemningen vedtoges Forslaget med 822 Ja mod 168 Nej 38 undlod at stemme. Endvidere vedtoges det, at der kan indløses for 10,000 Kr. Aktier i Aar og for et lignende Beløb de følgende Aar.

Formanden genvalgtes, medens Kgl. dansk Automobilklub udpegede Konsul Sardemann, Randers, i Stedet for Kaptajn Ipsen.

Middelfart Venstreblad

den 20 Februar 1936.

Strib-Fredericia-Færgens første Aar efter Broens Aabning.

Færgefarten giver Underskud, og Persontaksten maa sættes op.

Færgefarten Strib-Fredericia Holdt i Gaar Generalforsamling, og som man kan vente, stiller Aarets Resultat sig ikke saa gunstigt som de foregaaende.

Endog i de første fem Maaneder af Aaret, altsaa i Tiden før Broen aabnes, var Indtægterne dalende, i alt 13,000 Kr. lavere end Aaret før, nemlig 41,376 Kr. mod 54,732 Kr. I de syv Maaneder efter Broens Aabning har Selskabets Færger overført 78,000 Passagerer og knapt 3000 Biler. Da en Indskrænkning i Sejladsen ikke faldt i god Jord og maatte opgives, har Bestyrelsen maattet foreslaa en Forhøjelse af Persontaksten med 10 Øre, saa at Overfarten herefter kommer til at koste 35 Øre pro persona.

Raludvindingen paa Æbelø foregaar i fuldt Omfang, og der er her et lille Overskud, medens Færgefarten giver et lille Underskud.

En af Selskabets Aktionærer, fhv. Socialinspektør L.Larsen, betegner paa en Aktionærgruppes Vegne sidste Aars Vedtagelse af Datter-selskabet som ulovligt og bebuede et Sagsanlæg. Han ønskede Selskabets ene Færge afhændet og Provenuet udloddet. Den anden Færge kunde bruges til Ral-Sejlads, og en stor Motorbaad kunde bruges i den gamle Færgerute.

Diskussionen endte med, at saavel Bretning som Regnskab godkendtes, og i Stedet for Tømmerhandler Albert Jensen, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Ingeniør Baagø til Medlem af Bestyrelsen.

9 nov. 37

Ansøgning fra a/s Færgefarten Fredericia-Strib. om sognerådets anbefaling af at der gives selskabet eneret til transport af passagerer mellem Fredericia & Strib.

Det vedtoges med 7 stemmer mod 2 at anbefale at den ansøgte eneret gives, på betingelse af, at sognerådet får indflydelse på taxternes størrelse.

29 marts 40

Ansøgning om tilskud fra færgefarten Fredericia-Strib, samt om godkendelse af fornyede taxter.

Der bevilgedes et tilskud på 500 kr. til driften i året 1940. ligeså vedtoges det at godkende de foreslåede taxter.

Middelfart Venstreblad

den 17. Januar 1940

Hensynsløs Optræden af

Strib-Fredericia- Færgen,

Fra Strib har vi modtaget denne velbe-grundede Protest:

At Færgeselskabet Fredericia-Strib er udsat for stærk Kritik er en kendt Sag, og at Kritikken er berettiget har man i Vinter faaet Bevis for. I Gaar kunde Færgen ikke sejle, men man kunde da have bekendtgjort dette, saa Folk ikke i det rædsomme Vejr skulde staa og vente,

I Dag gik Færgen første Tur, men til Turen Kl. 8.30 stod ca. 25 Passagerer, hvorimellem mange Børn, og ventede i 12 Graders Frost.

Heller ikke nu blev der sendt Bud om, at der som sædvanlig var noget i Vejen med Færgen. Dette kan Befolkningen i Strib og Fredericia ikke finde sig i, og der tales da ogsaa om at faa en ny Baad sat ind af et nyt Selskab

Middelfart Venstreblad

den 26. Januar 1940

I Istiden maa Rutebil

afløse Færgen.

Forbindelsen mellem Strib og Fredericia opretholdes med Rutebil.

Færgefarten Strib-Fredericia har i Vinter været udsat for store Uheld, og nu har den grundet paa Isvanskeligheder helt indstille Sejladsen, men Bestyrelsen har ydet Kunderne den Service, at man har sat en Rutebil i Fart med fem daglige Ture mellem Strib og Fredericia via Lillebæltsbroen.

Dette er naturligvis forbundet med saa store Udgifter, at det er en Underskudsforretning for Selskabet, men det vinder stor Paaskønnelse i Strib, hvorfra mange daglig skal til Frederits i Erhvervsøjemed, ligesom der er et halvt Hundrede Stribbørn, der rejser til Skole i Fredericia.

Middelfart Venstreblad

den 2. Februar 1940

Strib-Færgen forhøjer

Taksterne og indskrænker

Rutebildriften.

Færgefarten Fredericia - Strib har jo maattet erstatte Færgen med Rutebilkørsel, og denne Befordring vil blive opretholdt, saa længe Isen volder Vanskeligheder for Overfarten. I ca. fjorten Dage har man nu befordret Passagererne mellem Fredericia og Strib paa den Maade, og der har i denne Tid været et Driftsunderskud paa 40S50 Kr. dagligt.

Selskabet har for at nedbringe dette Underskud indskrænket Driften til fire Dobbeltture daglig i Stedet for nu fem, og endvidere forhøjes Taksten til 50 Øre for Voksne og 25 Øre for Børn. ligesom Kortindehaveren skal betale et Tillæg.

Middelfart Venstreblad

den 2. April 1940

I Gaar afholdt Akts. Færgeruten Strib-Fredericia Generalforsamling paa Hotel Victoria i Fredericia.

I sin Beretning oplyste Formanden, Materialist Johs. Hansen, at man i det første Aar efter Omlægningen af Færgefarten havde opnaaet af formindske Ddriftudgifterne med ca. 10,000 Kr., og yderligere vil Personaleindskrænk-ningerne give 4000 Kr. om Aaret; men denne Indskrænkning har forvoldt forskellige Vanskeligheder, saa man har haft flere Standsninger. Disse kunde have været undgaaet, dersom der straks var blevet installeret en ny Motor i Færgen. Den Erstatning man havde søgt gennemført med andre Baade eller Rutebiler havde ikke altid været tilfredsstillende. Isvanskelighederne havde generet Færgefarten i 2½ Maaned, og Driften var først nu genoptaget i fuldt Omfang. Med Hensyn til Broen paa Strib, der blev ødelagt af Isen, er der truffet Aftale med en Haandværker, der faar det tiloversblevne Træ for Reparationen af Broen. Bortset fra disse Vanskeligheder, ligger Færgefarten nu i et fast Leje, der svarer til Indtægts-mulighederne, og Formanden turde sige, at det var Danmarks billigste Færgedrift.

Efter at have takket Fredericia og Vejlby Kommuner for deres Støtte, oplæste Formanden Regnskabet, der balancerede med 36,934 Kr. Driftsudgifterne har været 8360 Kr., Lønningerne 16.759 Kr. og Vedligeholdelser 3080 Kr., saa Aaret giver et Driftsoverskud paa 8100 Kr.

Som Bestyrelsesmedlem genvalgtes Overretssagfører Timroth, København, og som Revisor valgtes Købmand Rasmussen, Strib, i Stedet for Fru Thora Redhøl, der er flyttet fra Fredericia

Middelfart Venstreblad

den 18. Maj 1940

Færgefarten mellem Strib og Fredericia halveres.

Paa Grund af Olierationerin-gen har Færgefarten Strib-Fredericia set sig nødsaget til at halvere Driften, saa Antallet af daglige Dobbeltture bliver ni mod tidligere sytten. Om Søndagen er der ti Dobbeltture.

Iøvrigt havde man netop for et Par Dage siden taget Færgen i Brug, efter at den havde gennemgaaet Foraarsrengøring paa Bedingen, Nu maa Færgen imidlertid atter lægges op, idet den bruger uforholdsmæssig mere Olie end Motorbaaden, som nu skal besørge Driften.

Middelfart Venstreblad

den 30. Maj 1940

Gasdrift paa Ruten Strib-Fredericia.

Generatoren kan være klar allerede om en Uges Tid.

Den stigende Knaphed paa Brændselsolie har medført en stadig mere indskrænket Drift af Færgefarten mellem Strib og Fredericia, hvor man nu er nede paa fire Dobbeltture daglig, og disse Ture har man efterhaanden heller ikke Brændselsolie til at opretholde. Det er derfor naturligt, at man her som andre Steder, hvor der er private Færgeselskaber med Motorfærger, har undersøgt Mulighederne for at finde Udveje.

I Gaar gav Færgefarten Fredericia-Strib Meddelelse om, at man har vedtaget at forsøge Færgedridt med Gengas. Man har allerede faaet Generatoren bygget, og den er afprøvet med et gunstigt Resultat, saa nu gaar man i Gang med at faa den indbygget. Dette Arbejde vil antagelig være gennemført i Løbet af en Uges Tid, og man haaber saa at det vil være muligt at foretage en Udvidelse af den nuværende utilstrækkelige Fartplan.

Middelfart Venstreblad

den 12. Juni 1940

"Strib" sejler med Gas.

Baaden gik i Dag i Fart med Gasgenerator.

Færgefarten Fredericia-Strib udføres nu med Gas som Drivkraft, idet Selskabet i Dag satte Motorbaaden "Strib" ind i Driften efter at den er blevet forsynet med Gasgenerator.

Maskinmester Jensen fortæller Fredericia Dagblad at Driften med Gengas vil reducere Motorkraften med 25 Procent, men de 75 Procent er ogsaa tilstrækkeligt. Der skal bebyttes Trækul og Træ i Generatoren, og man regner med , at der vil gaa en halv Time med Opvarmning hver Morgen hvor-imod man midt paa Dagen, naar Gene-ratoren er i gang, vil kunne levere Gas med faa Minuters Varsel, Han mener ikke, at den nye Drivkraft vil være billigere end Olie.

Middelfart Venstreblad

den 11. Juni 1940

Stor Udvidelse af Færgefarten Fredericia-Strib.

Efter at Færgen "Strib" er blevet forsynet med Gasgeneratorer, har man nu kunnet indføre en betydelig Forbedring af Forbin-delsen mellem Fredericia og Strib.

I den sidste Tid har man med fire daglige Ture kun opretholdt den mest nødvendige Arbejdstrafik mellem de to Byer, men nu bliver der 11 Ture paa Hverdage og 12 om Søn-dagen, saa man næsten kan komme over hver Time. Første Tur sejles fra Fredericia 7,20 og fra Strib 7,45 og sidste Tur bliver om Hverdage med Afgang fra Frederits 21.45 og fra Strib 22,00 medens der om Søndagen sejles en Ekstratur med Afgang fra Fredericia 22,30 og fra Strib 22,45

Middelfart Venstreblad

den 22 Januar 1941

Strib-Færgen

kommer atter i Gang.

Forleden indstillede Færgefarten Fredericia-Strib Driften, men det er nu lykkedes at skaffe et lille Parti Brændselsolie, saa det bliver muligt atter at sætte Driften i Gang med den store Færge. Med Sparsommelighed skal Brændselsolien kunne række til den første Maaneds Tid, og Driften vil derfor ogsaa kun blive begrænset. Det er Hensigten i hvert Fald at etablere Overfarter Morgen, Middag og Aften.

den 24. Februar 1941

Strib-Færgen i Fart.

Der udføres nu

tre Ture om Dagen.

Efter lang Tids Oplægning forsøgte man i Gaar at sætte Færgen ind paa Strib-Fredericia-Ruten, og Forsøget faldt heldigt ud, saa man fra og med i Dag gennemfører en Fartplan omfattende tre daglige Ture.

Middelfart Venstreblad

den 7. Februar 1941

Trafikmiseren mellem Strib og Fredericia.

Søndags-Rutebil søges nu indsat paa privat Initiativ.

Trafikforholdene for de mange Mennesker, der daglig skal rejse mellem Strib og Fredericia, har givet Grund til mange Beklagelser i denne Vinter. Da Færgen maatte indstille Sejladsen, havde man haabet, at Færgeselskabet kunde faa sat en Rutebil ind via Lillebæltsbroen til Betjening af det faste Publikum, men trods gentagne Henvendelser har Selskabet ikke udvist mindste Initiativ i den Retning.

Derimod har der fra privat Side været gjort Forsøg paa at indsætte en Rutebil, idet Færgens Fører, Skibsfører Mølgaard, selv har haft Planer i den Retning, men i Mellemtiden har de faste Rejsende fra Strib erhvervet Kort til Rutebilen Strib-Middelfart og Toget Middelfart-Fredericia, og forstaaeligt nok foretræk-ker de denne besværlige Forbindelse frem for ved at købe Billet til Reserve-rutebil at miste deres tidligere indbetalte Penge for Rejsekortet. Imidlertid har Skibsfører Mølgaard nu besluttet paa Søndag at sætte en Rutebil ind paa to Ture mellem Fredericia og Strib, en ved Middagstid og en om Aftenen, og den fremtidige Løsning paa Trafikspørgs-maalet paa denne Strækning vil saa blive afhængig af, hvorledes Forsøget paa Søndag falder ud. Rutebilen vil koste 25 Kr. pr. Dobbelttur, og der skal altsaa mange Passagerer med for at Billetprisen kan blive overkommelig.

Middelfart Venstreblad

den 28. Februar 1941

Strib-Færgeselskabet maa

afskrive ⅔ af Aktiekapitalen.

Skarpe Angreb paa Formanden

og Krav om Likvidation rejstes paa Generalforsamlingen i Gaar.

Færgefarten Fredericia-Strib holdt i Gaar Generalforsamling i Fredericia, og General-forsamlingen fik et temmelig bevæget Forløb.

Der blev rettet skarpe Angreb paa Formanden for hans Ledelse af Selskabet og

for de usikre Forbindelser, Selskabet opretholder, og der blev endog stillet Krav om at likvidere og begynde som et nyt og mindre Selskab, paa Generalforsamlingen fik man at vide, at to Tredjedele af Aktiekapitalen kan ventes afskrevet.

Overfartens Besværligheder.

Formanden, Materialist Johs. Hansen, indledede med Mindeord over Direktør Nielsen, Strib, der var medlem af Bestyrelsen.

Beretningen formede sig iøvrigt som en Skildring af de Vanskeligheder, man har haft at kæmpr med i de sidste to Vintre, og de store Ekstraudgifter, Selskabet maatte paa-tage sig ved at erstatte den indstillede Færgefart med Rutebildrift.

I Sommeren 1940 kom man til at staa uden Drivkraft til Baadene. Det lykkedes dog at skaffe Olie nok til at holde den store Færge i Gang, indtil der kunde installeres Generator i den mindre, Det var den første Færgefart, der vovede Forsøget med Generatordrift, og det viste sig ogsaa at være behæftet med Skavanker . Det blev nødvendigt undertiden at udskifte Brænder i Generatoren, og medens dette stod paa, maatte Driften indstilles. Der maa imidlertid vises en Smule Overbærenhed, saa længe der ikke kan skaffes anden Drivkraft,

Driftsudgifterne er stigende, men endnu er der ikke sket Takstforhøjelse. Det er dog Spørgsmaal, om Forhøjelse stadig kan undgaas, Likvidationen af Rallejerne paa Æbelø er snart afsluttet, og saa vil det vise sig, hvor stort Tab Færgeselskabet kan faa herpaa

Kravet om Likvidation rejses.

Toldopsynsmand H.Jensen, Strib, talte paa Stribboernes Vegne og erklærede, at det ikke kan blive ved at gaa, som det gør. Strib kan ikke være tjent med den Overfart, og Tal, stillede Forslag om, at Selskabet træder i Likvidation, og at man danner et nyt og mindre Selskab H.Jensen kritiserede ogsaa Regnskabet og udtalte, at Færgerne ikke paa langt nær er det værd, de er opført til, og Tabet paa Æbelø bliver stort.

Krav om, at Formanden bør gaa.

Landsretsagfører Skovbøl, Strib, kritiserede ud fra et Passager-Standpunkt Selskabet i skarpe Ord. Han erklærede, at man ikke har taget Hensyn til Publikums Ønsker med Hensyn til Færgefarten, og Formanden efter hans Mening fuldstændig mangler Føling med Selskabet. Han fremkom med flere Eksempler paa Forsinkelser og Forstyrrelser i Farten, som efter hans Mening var under al Kritik. og han sluttede med at sige, at Selskabet bør likvideres, og at Formanden ikke var egnet til Formandsposten.

Fiskeeksportør Christiansen, Skrillinge Strand, udtalte, at Formanden ikke har forstaaet at indrette sig efter Forholdene og beklagede det rent økonomiske. Han mindede om at han tidligere havde krævet Likvidation og Oprettelse af et mindre Selskab uden at have mødt Støtte.

Formanden svarede LRS. Skovbøl, at denne som ny Aktionær ikke har Ret til at rette saadanne Angreb, Formanden stillede gerne sit Mandat til Raadighed for Forsamlingen.

Formanden gennemgik Ankerne Punkt for Punkt og udtalte, at det er en gold Kritik, som ikke viser nogen Vej frem.

Christiansen, Skrillinge Strand, spurgte, om det er et godt Generatoranlæg, der er anskaffet til den lille Baad. Hvis det er, har Selskabet baaret sig rigtig ad.

Formanden oplyste, at Generator-anlægget er bygget efter Tegning fra General Motors.

Apoteker Kabell, Ingeniør Baagø og Grosserer Harrald Jensen forsva-rede Formanden, og efter at denne havde udtalt at Færgepersonalet har strenge Ordrer til at ringe Besked, naar der noget i Vejen, men at den strenge Isvinter har lagt mange Hindringer i Vejen, godkendtes Beret-ningen.

To Trediedel af Aktiekapitalen

maa afskrives.

Driftregnskabet viste en Fragtindtægt paa 32,200 Kr., og der er et Overskud paa 4616 Kr. Driftudgifterne er 12,8800 Kr. Paa Status er Færgekontoen opført med 115,600 Kr.

Formanden udtalte, at naar to Trediedel af Aktiekapitalen bliver afskrevet, hviler Selskabet paa et fuldkomment sundt Grundlag.

LRS. Skovbøl hævdede, at Regnskabet er misvisende, og at det strider mod de mest elementære Regler for Regnskabsaflæggelse. Han kræver en Revision og Oplysning om, hvilke Dispositioner, der er Skyld i Aktiekapitalens Forringelse.

Formanden imødegik Kritikken og udtalte, at Aktieselskabsregisteret aldrig har klaget over Regnskabet, Om Rallejerne oplyste han, at de vil give Selskabet en vis Dividende.

Ogsaa LRS. Butty kritiserede Regnskabet, som dog tilsidst godkendes.

Stribboerne vil ikke

med i Bestyrelsen.

Til Bestyrelsen foresloges Henrik Jensen og Slagtermester H.Olsen, Strib; men da ingen af disse vilde modtage Valg, blev dette udsat.

Til Slut genvalgtes Revisorerne.

Middelfart Venstreblad

den 22. Marts 1941

Stribfærgen maatte opgive at gaa ind til Nordenbro.

Færgen mellem Strib og Fredericia maatte til Morgen indstille de første Ture paa Grund at den meget stærke Strøm. Færgen naaede først ved 9½-Tiden ind til Strib efter en Times Sejlads, Det var dog umuligt at gaa ind til Nordenbro, hvorfor Færgen maatte benytte de gamle Færgelejer, som Statsbanefærgerne i sin Tid anvendte, Det haarde Vejr fik dog mamge Passagerer til at opgive Sejladsen tilbage til Fredericia

den 12. November 1941

Lille Pige knust under Rutebil i Strib i Morges.

En rystende Ulykke, da Skolebørnene stormede Bilen, før den var standset.

En frygtelig Ulykke indtraf i Morges lidt før Kl. 8 ved Strib Færgegaard, hvor en lille Pige paa 7½ Aar i Trængselen omkring Skole-Rutebilen til Fredericia snublede, saa den tunge Bil gik over hende og dræbte hende paa Stedet i Overværelse af et halvt Hundrede andre Børn og voksne, der skulde med Bilen.

Børnene plejer at tage med Færgen til Fredericia; men denne er for Tiden ude af Drift, og Færgeselskabet har i Stedet indsat en Rutebil fra Fredericia.

Da Bilen kom i Morges, kørte den som sædvanlig ned til Færgegaarden og drejede, hvorefter den kørte frem til Stedet , hvor Børnene stod og ventede, De var, som Børn altid er, ivrige efter at komme ind i Bilen og faa sig en Plads og trængte derfor frem. allerede før Bilen var standset; men dette Hastværk blev skæbnesvangert. I Trængslen snublede den 7 aarige, netop da Bilen var lige ud for hende, og idet hun faldt fremefter, kom hun ind under Bilen, hvis svære Baghjul gik over hende,

De andre Børn stod lamslaaede og hjælpeløse og saa den frygtelige Ulykke ...

Efter at den foreløbige Rapport var optaget, kunde Rutebilen returnere til Fredericia med Skolebørnene og de Mennesker, der skulde paa Arbejde derovre, og det var en dybt alvorlig Skare, der tog afsted, rystet af den Katastrofe, de havde været Vidner til.

Middelfart Venstreblad

den 14. November 1941

Strib-Fredericia - Færgeselskabet

maa rekunstrueres,

Erhvervsraadet i Fredericia

har taget sig af Sagen.

Strib-Fredericia-Færgeselskabet har som bekendt haft svært ved at klare sig, og det er ikke blevet bedre efter de Vanskeligheder, der er opstaaet ved at skaffe tilstrækkeligt Brændstof, og de Priser der forlanges.

Selskabet staae over for en Rekon-struktion, og det har anmodet Erhvervsraadet i Fredericia om Bistand. I Gaar holdtes et Møde hvor Selskabets Formand, Materialist Johs. Hansen, gjorde rede for Stillingen og oplyste, at der har været mange Kvaler med Generatordriften; men man har nu faaet en ny Generator, der virker tilfredsstillende. Det er imidlertid en dyr Drift, den koster 40 Kr. om Dagen mod 4 Kr. 40 Øre tidligere og saa driftssikker som Oliedrift er det ikke, Man har ikke Raad til at køre med Rutebil i Vintertiden, idet vil koste et Par Tusinde Kr. Man befordrede dog i Fjor 110.000 Personer, og Formanden fremhævede, hvilken Købekraft der herigennem tilføres Byen, Han forelagde et Forslag til Rekonstruktion af Selskabet og nævnte, at en Gasgenerator til den store Færge vil koste 17-18.000 Kr. og i Drift antagelig give et Underskud paa 4000 Kr. aarligt, idet Generatoren skal afskrives meget hurtigt, Men Selskabet har ikke Penge til at dække Underskudet.

Under Diskussionen blev det fremhævet, at Byen og især Handelstanden maa støtte Færgefarten, og det nedsattes et Udvalg med Borgmester Arnt i Spidsen til at arbejde for en Rekonstruktion af Selskabet.

Middelfart Venstreblad

den 1. December 1941

Strib-Færgen giver helt op

i to Dage.

Hverken Færge- eller

Bilfiorbindelse Søndag og Mandag.

Færgeforbindelsen mellem Fredericia og Strib har i lang Tid været ude i temmelig trøstesløse Forhold. Gentagne Motorvanskeligheder har i lange Perioder sat den lille Færge ud af Drift, medens den store var lagt op, da man ikke havde Benzin til den. I den sidste Tid har Forbindelsen været opretholdt nogle Gange dagligt ved Hjælp at Rutebil via Lillebæltsbroen, men i Gaar og i Dag har Selskabet givet blankt op, idet det har været umuligt at faa en Rutebil.

Stribboerne, der skulde paa Arbejde i Fredericia, og Skolebørnene maatte i Dag klare sig som de bedst kunde. Nogle cyklede, andre tog Rutebil og Tog via Middelfart og endelig var der nogle mindre Børn, derr slet ikke kom afsted.

I Morgen skulde Eftersynet af Færgen være endt, saa den atter kan komme i Drift, men der er efter-haanden ikke større Begejstring for Færgeselskabet blandt dets daglige Kunder.

Middelfart

Venstreblad

den 9. December 1941

Ny skarp Kritik mod

Færgeskandalen i Strib

Erhvervsraadet i Frede-ricia vil nu tage sig af Sagen.

Færgefarten mellem Strib og Fredericia er stadig Genstand for megen Kritik og skarpe Angreb, og i en indsendt Artikel i Fred. Avis siges det i Dag, at Foholdene nu nærmest har antaget en skandaløs Karakter. Fra Lørdag den 29. November og til i Fredags, altsaa i 5 Dage, var der ikke nogen som helst Forbindelse, og hvilken Kalamitet dette har medført for mange Stribbørn, der søger Skolerne i Fredericia, og for de mange Stribboere, der har deres Virksomhed af forskellig Art derover, behøver ikke en nærmere Paavisning. .....

Middelfart Venstreblad

den 12. December 1941

Fredericia-Færgen skal

rekonstrueres i en Fart.

Fredericia og Vejlby Kommuner

opfordres til at yde Bidrag;

men Vejlby Kommune holder sig reserveret,

I Gaar afholdtes et Møde ....

Paa Mødet forhandlede man om en Rekonstruktion af Selskabet, saaledes at der bliver Mulighed for en økonomisk Basis for Driften og for Anskaffelse at nyt Materiel. Det vedtoges at rette Henvendelse til Fredericia og Vejlby Kommuner om støtte til en saadan Rekonstruktion, og det betones i Henvendelsen, at det haster med en Nyordning.

Paa Mødet blev der udtrykt Forbavselse over, at Vejlby Sogneraad ikke lod sig repræsentere; men dette har sin naturlige Forklaring. - Vi har ikke Interesse for Færgefarten, som den gaar i Øjeblikket, siger Sogneraadsformand Anders Jørgensen, Staurby, i Dag til os. Vi havde faaet Indbydelse til Mødet, og jeg havde talt med Sogneraadets Strib-Repræsentanter om Sagen; men de fandt heller ikke, at der var nogen Grund til at være med, saaledes som det hele ligger nu. Selskabet har før søgt om Tilskud, og dengang bad vi om at faa et Regnskab; men det fik vi aldrig, og saa fik Selskabet heller ikke noget Tilskud. Naturligvis er Strib daarligt stillet med de nuværende Færgeforhold; men vi vil nok se, hvilke Forslag man møder med, før vi vil tager vor Stilling.

Personoverfarten fra 1942 til indvidelsen af »Den nye Lillebæltsbro« i 1970

Det gamle bilfærgeleje ved "Nordenbro"

omkr. 1950

Den lille Strib-Fredericia færge i lejet ca. 1960

Som det kan ses af fartplanen var der mange afgange - i sommerhalvåret har der uden al tvivl været endnu flere - mange børn tog turen til Fredericia Gymnasium, og mange Stribborgere havde deres arbejde i Fredericia - beboerne havde meget større tilknytning til Fredericia i de år - såsom tandlæge, advokat, apotek, pengeinstitutter m.v. og ikke mindst for at gøre indkøb - turen med den lille færge tog kun 10-12 minutter, så det var noget hurtigere end med de få busafgange til Middelfart.

Middelfart Venstreblad
den 9de April 1945
Indskrænkning i Strib-Fredericia Overfarten.
Et Aar, hvor Driftudgifterne steg mere end Driftsindtægterne, men alligevel sluttede med Overskud.
Fredericia-Strib Overfarten. af 1942, Aks., har udsendt en Beretning og Regnskab for Aaret 1944. Driftindtægterne andrager 72,204 Kr. og Driftudgifterne 65,644Kr. Overskudet er herefter 6560 Kr. og der blev foreslaaet et Aktionærudbytte paa 6 Procent.
Antallet af udstedte Biletter var steget stærkt, hvilket viser Overfartens Betydning for den lokale Trafik.

den 12. September 1945
Skal den gamle Stribfærge til Norge eller Sverige.
Likvidationsselskabet er endnu ikke kommet af med den.Det gamle Aktieselskab Færgefarten, Fredericia-Strib, der nu er i Likvidation, holdt i Gaar Generalforsamling i Fredericia under Ledelse af Revisor Jul. Olsen.
Selskabets endelige Opløsning trækker stadig ud, idet man stadig mangler at realisere Færgen, saa Regnskabet kan sluttes dwfinitivt. ..., og nu vil man søge at sælge Skibet til Norge eller Sverige, dersom den fornødne Eksporttilladelse kan opnaas.

Middelfart Social-Demokrat
den 22. Maj 1946
Ny og større Færge paa Fredericia-Strib Overfarten.
Bedre Ventesal og Pakkeudleveringsforhold paa begge Sider af Bæltet.
Akt. Fredericia-Strib Overfarten 1942 har afholdt Generalforsamlig. Formanden, Diriktør Aksel Olesen, sagde i sin Beretning bl. a.: Spørgsmaalet om Anskaffelse af en større Baad samtidig med at man bevarer den nuværende Reserve, er stadig aktuel. Der har foreligget enkelte Tilbud paa Baade, men ingen egnede sig, og Bestyrelsen anser det ogsaa for rigtigt, at Selskabet snarrest muligt lader bygge en Baad selv for netop derved at faa den rigtige Størrelse og Maskinkraft og de Bekvemmeligheder, som maa anses for nødvendige. Havneanlæget paa Strib er stadigvæk i mindre god Forfatning, og der maa stadig regnes med Anvendelse før eller senere af betydelige Beløb til en Istandsættelse. Bestyrelsen har i Aarets Løb arbejdet med Spørgsmaalet om bedre Ventesalsforhold og i Tilknytning hertil bedre Afleverings- og Afhentningsforhold for Gods og Pakker. Der er forberedt forskellige Ting, og man venter i Løbet af Sommeren at kunne opføre en Bygning paa Strib-Siden indehldende et aabent og et lukket Ventesalsrum, Toiletrum samt Garage og Pakkerum. Regnskabet udviste et Udbytte til Aktionærerne paa 19,500 Kr. mod 6500 Kr. i 1944, og det vedtoges at udbetale 6 pCt

Nekrologen over "Fredericia-Strib Overfarten af 1942 A/S"

Fredericia Dagblad Lørdag den 29 august 1970

Nekrologen over "Fredericia-Strib Overfarten af 1942 A/S" er samtidig afslutningen på en epoke, som strækker sig næsten 100 år tilbage. Hele Danmarks befolkning og lidt til har ad søvejen besøgt de to byer, enten fragtet over af DSB eller to private færgeselskaber, hvoraf det sidste, som på mandag stryger flaget og ophører at eksistere, vel har tegnet sig for de første 1½ mill. passagerer. Tallet virker ikke realistik, baseret på de magre år i 60´erne, men før den tid blomstrede den lille overfart, og det er tit sket, at færgen har måttet sejle fra folk, som der ikke var plads til i salonen.

Alle beklager, færgefarten er "gået ned", mest på Strib, som har haft størst udbytte af den søværts forbindelse mellem de to landsdele. En fælles kommunal aktion kunne sikkert have bragt den kuldsejlede færgefart på ret køl igen.

Fredericia kommune har i tidens løb ydet mange økonomiske saltvandsindsprøjt-ninger. ja , de sidste år har man faktisk holdt overfarten oven vande ved tilskud på 10-20.000 kr. / derimod har det knebet med den økonomiske hjælp fra Fyns-siden, hvilket der ikke var noget at sige til, da Vejlby-Strib kommune ikke have ret mange penge at rutte med, men efter sammenlægningen med Middelfart, kunne man have forventet en større åbning i pengekassen, men nej. Der er megen bitterhed på Strib og specielt i den nu afgående bestyrelse over. at Middelfart storkommune har været så negativ indstillet overfor overfarten. Flere gange har man afslået at yde tilskud.

6 Grunde til at det er gået galt.

1.Økonomien. Man står i dag med et underskud på 17,000 kr. og passager-antallet er gået ned år for år.

2. Færgelejet på Strib sander ofte til ved østenvind. Stedet ligger upraktisk, og der er behov for en ny tæt mole. Man har ofte måttet opgive at sejle på grund af tilsanding.

3. Fredningsnævnet har forbudt selska-bet at grave sand væk - ja, man må ikke engang lægge sandet op på stranden for at køre det væk.

4. Den ny Lillebæltsbro. Nogle mener, at når den åbner, vil slet ingen benytte søvejen. Det er der dog delte meninger om.

5. Vandbygningsvæsenet har krævet, at færgelejet i Strib fjernes, fordi det er "misligeholdt". Det skulle være sket 1. juni, men bestyrelsen har fået trukket sagen ud.

6. Det er svært at skaffe mandskab til at betjene den 50 år gamle færgebåd, ligesom denne også snart skal gennemgå et omfattende syn. Den har i lang tid sejlet på dispensation.

Kunne være redet.

Hvert punkt er i sig selv nok til at stoppe sejladsen. Nu kom de alle på en gang. Alligevel kunne overfarten være "frelst". Betingelserne er få: Et nyt færgeleje på Strib og et engangstilskud på ca. 25,000 kr. tilsammen fra de to storkommuner.

For ikke at sejle ind i en ny krise, skulle færgefarten kun være aktiv i de varme måneder. f.eks. fra april til september. om vinteren er der meget få, der benytter ruten, der tillige må slås med is og tilsanding af Strib-færgeleje

Foruden at passe sine trafikale forpligtigelser kunne færgen om sommeren udmærket også benyttes til turistfart, bl.a. til Kongebrogaarden, Snoghøj og omkring de to Lillebælts-broer. samtidig kunne turist-foreningerne slå lidt kraftigere på reklametrommerne, end man har gjort. Så ville det ikke vare længe, før overfarten kunne "sejle sin egen sø", altså uden økonomisk hjælp udefra.

Sejle om sommeren

og køre om vinteren.

I Strib er der op imod 100, der har deres daglige arbejde i Fredericia heraf en hel del skoleelever, og mon de ville være ked af at køre i bus om vinteren og sejle om sommeren? I weekenderne kunne færgen så skifte status og sejle med turister til de mange attraktive mål ved Lillebælt. For lidt penge kunne færgen friskes op indvendig, og der kunne vel også opstilles boder af en slags - uden det dog blev til en helt lille spritrute.

--------------------

Richard S. Pedersen har været tilknyttet overfarten siden 1949, både som billettør og skipper-afløser.

Dengang var prisen for en returbillet 1,50 kr. og indtægten for en dag lå sjældent under 600 kr. Nu er prisen 5,00 kr. og man er tilfreds, hvis der er indsejlet 300 kr. Jeg selv tjener 3,000 kr. om måneden. Arbejdsdagen er fra kl. 6 til 18,30 I weekenderne sejles der ikke.

Overfarten blev oprettet, fordi Fredericias opland var for beske-dent, begrænset af de to stor handelsbyer Vejle og Kolding, og derfor begyndte handelsstanden efter krigen at kaste sin kærlighed på Strib-området. Med den davæ-rende borgmester Ingv. Arent som primus-motor fik han genoprettet færgefarten i 1943 - fem år efter, at "Fredericia-Strib Overfarten" var stoppet. Dette selskab var startet i 1923.

-------------------

Fem skibsførere har haft ansvaret for "M/F Strib" i de 28 år, den har sejlet under færgefartens flag.

Det er kaptajn Mølgaard, Kø-benhavn, som også var med ved starten i 1923 af det første fær-geselskab, Vagn Jacobsen, København, Aage Anker Bech, Gustav Sørensen, Sal-ling, og Ricard S .Pedersen.

Følgende seks har beklædt formandsposten:

1942-47: Direktør Aksel Ole-sen, Købestævnet 1947-59:

Købmand Carl Weimar, 1959-61: Direktør Harald Nielsen, 1961-69: Bådebygger Richard Larsen, april 1969 til Marts 1970: Vognmand Sv. Skytte og fra marts igen Carl Weimar.

Disse havde sæde i den sidste bestyrelse:

Borgmester Ingv. Arent, Carl Weimar, købmand Jens Chr. Nielsen, direktør Kaiser og direktør Alex Olesen.

Bruger ur i tågen.

Mange tror, at det er den rene fornøjelse at sejle. Det kan det være, men især om vinteren, når det er tåget og diset, skal man være vågen. Jeg har flere gange oplevet, man kun har kunnet se fem meter frem, og på denne færge er der ingen radar, kun et kompas og så mit armbåndsur. Jeg ved jo, hvor lang tid, det tager at sejle over, og når det er tåget, ved jeg, at når de 13 minutter er gået, ligger vi i færgelejet, selv om jeg ikke kan se det.

For seks år siden gik det dog galt. Færgen stødte midt i bæltet sammen med en slæbebåd, men der skete kun småskader. Det er såvidt det vides, den eneste kollision, der har ramt overfarten.

En person, der i særlig grad har sat sit præg på Fredericia-Strib Overfarten, er fhv. skibsfører Aage Anker Beck. I 26 år har han stået ved roret på "M/F Strib". ....

Jeg husker endnu klart, at folk stod i kø for at komme med, og at vi flere gange måtte sejle, mens mange stod tilbage, Der var opslået skilte ved færge-lejerne om at folk måtte vente med at gå ombord, til alle var kommet i land. Så stort rykind har der været på færgen siger den tid-ligere skibsfører.

I den første tid var min løn afhængig af, hvor mange passagerer d sejlede med, så det var meget svin-gende indtægt jeg havde.

Jeg har svært ved at fatte, at overfarten nu må stop-pe. Mine bedste år har jeg haft ombord på færgen. Med alle de uheld, der har ramt overfarten, kunne det ikke gå anderledes, men det er beklageligt, siger Aage Anker Bech. der "gik i land" i december. Ligesom statsbanerne var det noget. man troede altid ville eksi-stere.

Den allersidste færgetur Strib-Fredericia i 31 august 1970 - »Strib« herunder i Fredericia havn - 98 års færgefart på Lillebelt slut.- bemærk dannebrog på halv. - "Færgen" var godkendt til 94 passagerer og havde plads til cykler på taget

Annonce - Lørdag den 29 august 1970

Aktionærer,

der vil med på sidste sejltur med færgen "Strib" mandag (31den august) bedes ringe til tlf ....

Spisning på Færgekroen kr. 14,00 pr kuvert.

Weimar

Avistekst: (Fredericia Dagblad)

(Foto tv.) Den lille hyggelige Strib-færge er på vej ind i Gammel Havn i Fredericia. 50'ernes store udflugt var en tur med Strib-færgen fra Fredericia til Strib. Cyklerne stod på taget. Blandt passagererne ses: den høje mand med jakke og slips til højre for styrehuset er en af aktionærerne - ostegrosserer Arne Andersen fra Strib. Foto th. Nordenbro

Arne Schmidt Andersen var den sidste, der sad i bestyrelsen for overfarten, der blev nedlagt i 1970. Se interview med ham blandet med sjældne filmklip og fotos bl.a. fra Strib , tryk her

Page updated

Google Sites

Report abuse