Middelfart Venstreblad
                          den 1. Juni 1945
Vejlby Sogneraad  tiltraadte, at Læge Nørskov Strib, vælges til Formand for Skolekommissionen i Strib i Stedet for Politiassistent S. Strib, der stadig sidder interneret.


     Middelfart Venstreblad

                
den 22. Juni 1945
     Politiassistent S. om sine
           Forhandlinger med Tyskerne.

    Nogle omstridte Læs Gødning som S. lagde 100 Kr. - ud for for at faa Ro.   
   I Formiddags fortsattes Afhøringerne af de internerede paa Middelfart Sindssygehospital, og det var i Dag Politiassistent S, Strib , der stod for Tur. Politiassistenten indledte meget forsigtigt med at spørge Dommeren, om det ikke af Hensyn til hans fremtidige Tjeneste kunde forhindres, at hans Sag blev refereret i Bladene. Anmodningen blev afvist.
     Politiassistent S maatte derefter redegøre for sit Forhold til Fisker Guldbrandt, Hindsgavls Bro. Guldbrandt havde været en Slags tilsynsførende for en Ejendom, der tilhørte Peter Andreasens Dødsbo, Strib, og som Tyskerne lejede til Opstaldning af Heste og Logi for Hestepassere. Til Ejendommen hørte endvidere en Luzernemark, som Tyskerne lejede for 250 Kr.
- Tyskerne spurgte mig en Dag, om jeg kendte en, der vilde købe Gødningen paa Ejendommen for 100 Kr., forklarede Politiassistenten. Indtægten heraf var Ekstraindtægt for Tyskerne. Jeg henviste dem til Stedets Gartnere; men en skønne Dag kørte Guldbrandt Gødningen bort for Næsen af Tyskerne, der blev vrede over at gaa Glip af Fortjenesten, og jeg udbetalte dem saa de 100 Kr. af min egen Lomme for at faa Fred. Politiassistenten redegjorde for, hvorledes han forgæves havde søgt at faa

 

Guldbrandt til at udbetale sig Pengene, først med Arrestforvareren som Mellemmand. To Gange havde S aflagt Besøg paa Grimmerhus, og om disse Visiter forklarede han: - Første Gang kom jeg der vedrørende Sagen om Skydebanerne ved Røjle Klint, og en tysk Løjtnant spurgte mig da, om jeg havde faaet de 100 Kr. Det havde jeg ikke, og efter Løjtnantens Forslag fulgtes vi ad til Guldbrandts Ejendom for at faa en Ordning. Vi traf ikke Guldbrandt, og der skete ikke andet, end at jeg klappede hans Kone paa Skulderen og sagde, hun skulde bede Manden ringe mig op.
      Næste Gang, S kom paa  Grimmerhus, en Maaned efter, skete det ifølge hans Forklaring for at faa en endelig Aftale om Skydebanerne. Tyskerne vidste, jeg ikke havde faaet mine Penge og foreslog mig at gaa ned til Guldbrandt for at faa dem; men jeg nægtede denne Gang at gaa med derned.
      Politimesteren: Men De kørte dog derned ?
   S: Nej, jeg fulgte kun en Underofficer og en Tolk til Nedgangen til Guldbrandts Ejendom, og da de kom tilbage, sagde de, de havde faaet Pengene, og gav mig dem.
   Men denne her Sag er afgjort af Justitsministeriet og Rigspolitichefen, hævdede S. De kunde jo nemt have Afskediget mig den Gang, hvis de havde fundet Grund til det.
   Politimesteren begærede Fængslingskendelse, men Dommeren fandt ikke tilstrækkeligt Grundlag til at tage den til Følge. Sagen overgaar til Landsretten, men Politiassistent S. ønskede ingen Forsvarer

       Middelfart Venstreblad
                     
den 2den juli 1945
Bekjendtgjørelse:

    D
en Venlighed, der under mit Fravær er udvist mod min Hustru, og de mange Hilsner, der i Form af Blomster og andet ved min Hjemkomst er sendt mig fra nær og fjern, har gjort et dybt Indtryk paa mig og vil blive et af mine skønneste Minder.
    Jeg bringer herved alle, som har vist os Sympati og Venlighed, vor inderlige dybfølte Tak.
                     S,    Politiassistent Strib

   

     Middelfart Social-Demokrat
                      den 1. April 1946

Politiassistent S, Strib,
                   for Tjenestemandsdomstol.

    Der er nu fremkommet Anklageskrift i Sagen mod Politiassistent S, Strib, som sigtes for unational Holdning. Sagen vil i nær Fremtid komme for en Tjenestemandsret i Middelfart .

   

                                      Middelfart Social-Demokrat
                                                                    den 27. August 1946
Politiassistent S., Strib, havde en ejendommelig opfattelse af sin Embedspligt.
      Med Bistand af to tyske Soldater fik han udbetalt sit tilgodehavende Hos Fisker Guldbrandt, Hindsgavls Bro.

(efterfølgende uddrag af et langt referat af retssagen)
     Politiassistenten tiltales for at have udvist unational Optræden, i flere Tilfælde og kræves fradømt sin Tjeneste-mandsstilling med Fortabelse af Retten til Pension.

     Efter at have redegjort for sine tjenstlige Forhold udtalte S, at han ifølge Paalæg fra Politimesteren i Middelfart havde haft alle Forhandlinger med Tyskerne vedrørende Forholdene i Strib. Efter den 29 August havde han sørget for at faa nogle af Tyskernes Arrestanter fri, hvorefter han meldte fra, sluttede han sine indledende Bemærkninger.

 Det begyndte med Gødning S ..... (se også øverse på siden)
Om det første Punkt i Anklagen fortalte S.:
     S. I Eftersommeren 1943 - efter den 29. August - havde Tyskerne lejet en Ejendom, hvis Administrator var Fisker J.Guldbrandt, Hindsgavls Bro. Ejendommen skulde benyttes til Hestestald og Kvarter for Hestepasserne. Tyskerne havde spurgt S. om han kendte nogen, der vilde købe Gødningen fra Stalden, og han havde henvist til Byens Gartnere, men de vilde ikke have det. ....
     Dommeren: Syntes De, at det var rigtigt af Dem, at optræde som Gødningskommissær for Tyskerne ?
     Det svarede S. ikke paa, men fortalte videre, at en Dag var der kommet en Tysker og spurgt, hvorledes det gik med Betalingen for Gødningen som i Mellemtiden var blevet fjernet, Tyskeren havde vist, at det var Guldbrandt der havde fjernet den og han havde skældt S. ud fordi han havde passet daarligt paa den ...

Truede med tysk Arrestation.
    
Derefter beskæftigede Retten sig med Anklagens næste Punkt. omhandlende Politiassistent S.  Optræden overfor Arbejdsmand C, Strib, da denne den 30 August 1943 havde henvendt sig til ham angaaende en Passerseddel. S. skulde ved den Lejlighed havde truet Arbejdsmand Nielsen og ladet ham forstaa, at han kunde blive arresteret som saa mange andre Strib Borgere i de Dage.
     S. Erindrede ikke  Episoden, han havde haft saa mange Henvendelser i de Dage .
     Dommeren: Var det ogsaa almindeligt, at De truede med tysk Arrestation ?
     Politifuldm.: Har De sagt, at C. var provokerende?
     S.: Jeg har nok sagt, at han skulde være forsigtig, fordi han paa et tidligere Tidspunkt havde skældt en lokal Nazist ud.

Politiassistentens Samkvem med Tyskerne.
   
Videre naaedes ikke med det Punkt, og gik derefter over til at behandle Anklagen mod S. for at have haft unødig Omgang med Besættelsesmagten. Om dette Spørgsmaal forklarede S. at han i April 1941 var blevet kaldt til det tyske Kommandosted i Strib, da der var kommet ny Kommandant. Næste Dag havde Kommandanten aflagt en Genvisit hos S., som havde trakteret med Kaffe, han havde trakteret med Kaffe, han havde gjort for at skabe Mulighed for god Forstaaelse. I Slutningen af 1943 var der opstaaet et Indkvarterings problem i Strib, og S. havde da inviteret Kommandanten i Middelfart og Kommandanten i Strib til et Møde i sit Hjem. Traktementet havde ved denne omfattet en enkelt Forfriskning, og Indkvarteringsspørgsmaalet var blevet ordnet til alle Parters Tilfredshed. S. indrømmede at han havde været ved forskellige tyske Koncerter og Sammenkomster paa »Melfar«, men der havde været saa mange andre. Desuden havde han et Par Gange været Gæst paa Husholdningsskolen, mens Tyskerne var der, han var ved disse Lejligheder blevet beværtet med Kaffe.
     Dommeren: I alle de andre Sager, jeg har haft har Tyskerne altid serveret Øl, saa dette med Kaffen er noget for sig.
     S. havde ogsaa været til en tysk Revyforestilling. Tyskerne havde til Revyen savnet en Telefon, og S. havde da ladet en Træ-Telefon fabrikere hos en Snedkermester og selv betalt de 3 Kr., den havde kostet. Han havde oprindelig ikke villet deltage i Forestillingen, men da Tyskerne gentagne Gange sendte Bud efter ham, indfandt han sig omsider i Selskab med sin Datter, som havde plaget for at komme med. S. hævdede, at han gentagne Gange havde anmodet om at blive slettet af Listen over dem, som blev inviteret med til Tyskernes Fester.

Vidnernes lange Række.
    
Pastor G.Kinch , Strib havde haft det Indtryk, at s. var lidt for venlig overfor Fjenden, og dette Indtryk havde han faaet Bekræftet, da S. ikke den 19. September var gaaet under Jorden sammen med det øvrige Politi, men færdes som sædvanlig.
     Frk Norma Poulsen kunde ikke huske bestemt, om S. havde spist sammen med 2 Tyskere, mens hun tjente hos Vognmand B. i Strib. Fru B. Hukommelse var heller ikke særlig god, men hun mente dog at erindre, at S. ved en Lejlighed havde spist i Selskab med to Tyskere i hendes Hjem. Om Tyskerne havde været der, da S. kom, eller om S. havde været der, da Tyskerne indfandt sig, kunde hun ikke erindre. Dommeren formanede Vidnet til at holde sig til Sandheden, og hun udtalte derefter, at Tyskerne havde været der, da S. kom og satte sig til Bords for at spise i deres Selskab.
     Førstelærer Poulsen, S, havde ved en bestemt Lejlighed, hvor Tyskerne vilde benytte Gymnastiksalen ved Strib Skole faaet et godt Indtryk af S.s Virksomhed til Danskernes Fordel.
     Sagfører Thøger Jensen, Middelfart, havde ved forskellige Forhandlinger med S. angaaende Beslalæggelse af et Par Ejendomme i Strib, faaet det Indtryk, at S. gik Tyskernes Ærinde, og at han ved en bestemt Lejlighed ligefrem havde fremtvunget en tysk Beslaglæggelse af en Ejendom i S, skønt denne var Privatejendom. Paa en Bemærkning fra Vidnet om, at vi alle under Besættelsen var bange for Tyskerne, replicerede Forsvareren, at Vidnet da havde været paa Jagt sammen med Tyskerne, saa han havde aabenbart ikke været bange.
      Hertil svarede Vidnet, at han vilde advare Forsvareren mod at kolportere Løgnehistorier med Politiassistent S. som Ophavsmand. Dommeren maatte standse de to Kollegers heftige Ordskifte ...
     Forsvareren førte en lang række Vidner, som alle udtalte sig til Fordel for Politiassistents S. nationale Indstilling, uden at de dog nærmere forklarede, ved hvilken Lejligheder den havde givet sig praktiske Udslag. Fru Clara Jørgensen var af Tyskerne blevet dømt til 2 Maaneders Tvangsarbejde i Kiel, men Politiassistent S. havde givet hende Penge, saa hun kunde gaa under Jorden. Dette skete i 1944. Dette var Forsvarerens vægtigste Vidneudsagn til S. Fordel, og det blev bekræftet af Fru Jørgensens Mand. Efter at Anklageren og Forsvareren havde haft Ordet, blev Sagen optaget til Doms.

 
 

                           Middelfart Social-Demokrat
                                                     den 28. August 1946
Dommen over Politiassistenten.
    Politiassistent  S. dømtes i Gaar udelukkende paa Grundlag af Anklagens første Punkt omhandlende Forholdet til Fisker Guldbrandt, mens han frifandtes for Anklagens øvrige Punkter.

    Dommen lød paa Fortabelse af Tjenestemandsstillingen, dog med Bibeholdelse af Halvdelen af den ordinære Pension.