Middelfart Dagblad
den
12te November 1897.
En snu Krabat. Der skrives til "Fs.Sttd.": Politibetjenten, som regelmæssigt
møder ved hvert Togs Ankomst til Strib for eventuelt at stoppe mistænkelige
Personer i Flugten eller paa anden Maade repræsenterer den udøvende
Retfærdighed, var i Onsdags Morges saa heldig at tage en i høj Grad forsoren
københavnsk Forbryder ved Vingebenet, netop som denne stod i Begreb med at rejse
til Fredericia. Naar undtages slet og ret Mord, var der efter sigende næsten
ikke den Grad af Forbrydelser, som vedkommende ikke havde gjort sig skyldig i.
Glad over Fangsten trak Betjenten sit Bytte ind i Ventesalen for der at
underkaste Manden et nærmere Forhør, medens man ventede paa første Togs Afgang
til Middelfart. Alt synes saare godt - kun trykkede Varmen Københavneren en
Smule, hvorfor han afførte sig sin Over-frakke og gav sig til at vandre frem og
tilbage paa Gulvet, indtil Politimanden paa en Gang ser ligesom en Skygge
forsvinde ud gennem Vinduet - væk var Fyren. Det hele foregik i saadan en Fart
og med en Behændighed, der vidner om at Manden før har forstaaet at klare sig i
en snæver Vending. Da Politimanden, der valgte Udgangen gennem Døren, atter saa
sin Københavner, var denne i strakt Løb naaet Skoven, som kort efter skjulte ham
fuldstændig. Der var intet andet at gøre end at meddele Middelfart Politi, at
Forbryderen atter havde taget Billetten.
Bedre Lykke næste Gang.