Skruefærgen "Marie" i overfarten
        
1890 til 1905 og i 1935

 

Skruefærgen »Marie«
 

  

»Marie« var en enkeltsporet  skruefærge som blev bygget på Burmeiser & Wain, København og leveret til Strib-Fredericia overfarten i 1890, hvor den afløste "Valdemar", Færgen var udstyret som isbryder. "Marie" blev forlænget 1905 på Københavns Flydedok, efter forlængelsen forlod den overfarten og blev  afløst af "Valdemar". Efter 30 år kom "Marie" tilbage som afløser for "Dag-mar", der den 13 Marts 1935, led totalt haveri i de ædlere dele, "Marie" sejlede så her på Strib-overfarten til 15 maj - Færgen blev ophugget straks efter bro indvidelsen.
    Opkaldt efter dansk prinsesse af Chartres,  der  i 1885 blev gift med prins Valdemar af Danmark.

 

"Marie"s data (efter forlængelsen)
Længde: største over stævnen ........... 60.96 m.
Bredde, størst over fenderlisten .........  13.11 m.
Dybde fra hoveddæks-bjælkens retl.
til overkant ..............................................3,96 m.
Fri højde på hoveddæk fra overkant
til brodæksbjælkens underkant  ..........   4,88 m.
Sporlængde, største effektive mellem
 forreste og agterste stopbom ...........    59,62 m.
Passagerantal ......................................   733 stk.
Dybgående, middel med last ..............   .2,82 m.
Brutto register tonnage  ...................  .552,83 t.
Netto register tonnage ......................  231,49 t.
Antal både ...............................................    4 stk.
Antal redningskranse  .........................       23 stk.
Antal redningsbælter   .......................       661 stk.
Fart med last .....................................        9,5 knob

 

 

                    Middelfart Avis
                                den 25de Januar 1893.
- Overfartsforholdene mellem Strib-Frederits have været mindre gunstige i det sidste Par Dage. Natten til Tirsdag kunde Dampfærgen ikke komme over fra Frederits til Strib - efter forlydende - fordi Isbryderen havde lidt Skade paa Skruen. Posten kom over Tirsdag Formiddag. - Vanskelighederne ved Lillebelt ved Strib-Frederits ere nu saa store, at man har maatte aflyse al Overfart saasnart Mørket falder paa. Isbryderen "Marie" (Strib-Frederits) har faaet Skruen beskadiget. Indtil videre blive Togene Nr. 64, 42, 49, 57, 46, og 52 ikke ført over Lillebelt. Naar Isforholdene tillade det, vil Hjulfærgen søge at overføre Dagtogene.

   

 Middelfart Avis
        den 31te Januar 1893.
 -  Langs Kysten ved Strib saas en Snes Aalefangere, der have ganske godt Udbytte. - Søndag Middag kunde Isbryderen "Marie", efter at være istandsat overtage Overfarten mellem Strib-Frederits.
 

 
     

           Middelfart Avis
                   
den 4de Juni 1898
-
Til "Fyens Tid." skrives: ,,Da Isbryderfærgen "Marie" Onsdag Eftermiddag overførte Extratoget mellem Togene 45 og 47 løb den, paa Grund af den ualmindelige stærke Strøm, saa haardt paa Bolværket ved det østlige Færgeleie i Frederits, at alle Bjælkerne (9" x 9") knækkede fra Vandgangen og opefter. Færgen tog ingen Skade. Strømmen var saa stærk, at de to første Færger ogsaa tørnede,4

 

 men dog uden at gjøre nogen Skade." Denne Slags Uheld i Forbindelse med Alt, hvad der ellers taler derfor, maa dog maaskè tilsidst gjøre det indlysende ogsaa for "Fyens Tid.", at Tanken om en fast Bro over Beltet ikke er hélt ubetimelig. Udgiften til Istandsættelse af det ødelagte Bolværk vil sikkert beløbe sig til Renten af en hel klækkelig Kapital, som selv "Frederits. Tid." vil finde for stor som Forøgelse af de normale Driftsudgifter. Af Skade bliver man klog.

         

       Middelfart Avis
             den 20 November 1904
Lillebæltfærgen »Marie«
faar i denne Tid indsat en ny Skrue, der skal anbringes i Forstavnen, og som skal gaa sammen med de to i Bagstavnen siddende Skruer. Medens disse to skupper paa, trækker den forreste. Den nye Skrue vil om Vinteren, for uden at øge Farten, kunne agere Isbryder. Ved at den suger Vandet til sig, bliver der nemlig et tomt Rum under Isen, som derpaa slaar Revner og brydes ved sin egen Tyngde, og det bliver da meget lettere for Færgen at trænge sig igennem.