Middelfart Avis
MEDDELELSER
FRA KRIGSMINISTERIET.
21.Marts 1864.
Den 19,Marts
- Ifølge Melding afgiven i Eftermiddag Kl. 3 fra Commandoen i
Fredericia, har Fjenden ligesom iforgaars paa alle Sider fremskudt Kjæder mod
Fæstningen, understøttede af smaa Infantericolonner, enkelte Kanoner og noget
Cavaleri, hvorved der har engageret sig en Tiraillorild, som blev understøttet
af Fæstningens Artilleri. Fjenden var trængt frem til Teglværket, Fuglesangskov
og Stoustrup og derfra hen over Markerne til Trelde Skov. Fægtningen var endnu
staaende. Leutenant Christensen, Adjudant ved 21de Regiment 1ste Bataillon, er
falden; 9 Mand ere saarede.
Commandantskabet i Fredericia indberetter Kl. 8 Aften, at
efter Kl. 3 standsede Ilden, men begyndte igjen, da vore Tropper søgte at
indtage den sædvanlige Forpoststilling, hvilket lykkedes. Som Saarede ere
endvidere indbragte Premierliutnant Riise af 20de Regiment og 2 Mand.
23. Marts 1864
Den 20de Marts, Kl. 9 Aften
Overcommandoen i Fredericia melder Kl. 7.45 Min. Efterm. at den fortsatte
Beskydning har foranlediget flere betydelige Ildebrande
Den 21 Marts, Formiddag
Commandantskabet i Fredericia melder, at den fjendtlige Ild fortsattes uafbrudt
hele Dagen igaar fra 6 forskjellige Batterier, der tilsammen have gjort Omtr.
1000 Skud. I Løbet af Natten har Fjenden gjort enkelte Skud med større eller
mindre Mellemrum.
Der indbragtes i Løbet af Dagen 16 Saarede og 9 Døde. Secondtlieutenant Borgen
er let saaret.
26. Marts 1864.
Den 22de Marts.
Commandantskabet i Fredericia melder Dags Formiddag Kl.11. Fjenden beskød Byen
igaar fra de samme Batterier som den foregaaende Dag. Ilden var dog noget mindre
heftig om Formiddagen, men tiltog ud paa Eftermiddagen i Styrke. Mod Aften hørte
Ilden ganske op, og Alt er indtil Kl. 10 Formiddag tilsyneladende roligt. 14
Saarede indkom igaar.
Den 23de Marts.
Ifølge Melding fra Commandantskabet i Fredericia har Fjenden allerede igaar
trukken sig tilbage og forladt de Batterier, fra hvilke han de foregaaende Dage
beskød Byen. Enkelte Patrouiler ere i Løbet af Gaarsdagen og Natten kommen
tilsyne og have vexlet Skud med vore Forposter.
Den 24de Marts Kl..45 M. Form.
Foran Fredericia er siden igaar Intet forefaldet. Fjenden er forbleven staaende,
i sin tilbagetrukne Stilling.
29. Marts 1864.
Den 25de Marts.
Foran Fredericia har Fjenden igaar Aftes og i Løbet af Natten indtaget en mere
tilbagetrukken Stilling.
Den 26de Marts.
Foran Fredericia har Alt idet forløbne Døgn været roligt. Commandanten i
Fredericia indberetter idag at Hs. Maj. Kongen igaar Aftes Kl.8 ankom til
Fæstningen. Modtagen med Jubel af Garnisonen. Allerhøistsamme begav sig tilfods
til Bylovs Monument og Landsoldaten og besteg Cavaleren i Prinds Georgs Bastion.
Idag besøger Hs. Majestæt Fæstningen dens Udenværker og dens befæstede Leir.
31 Marts 1864.
Den 27de Marts.
Commandantskabet i Fredericia melder idag Kl. 12.36 Min.: I det forløbne Døgn er
Intet forefaldet foran Fredericia.
Hs. Maj. afseilede herfra igaar Eftermiddag Kl. 6 ½ efter afholdt Taffel, til
hvilket en stor Deel Officierer vare tilsagte. Kongesalut fra Citadellet og
rungende Hurra fra Fæstningen og Leiren ledsagede Hs. Maj. under Forbiseilingen