Middelfart Avis
                den 18de August 1865
Østerrisk Medaille
.
I Anledning af den Havnefoged, Dbm. I.F.Annan i Frederits meddelte Tilladelse til at bære den ham af den østerriske Regering tildelte Fortjenst-medaille i Guld, har "Frederits A." modtaget følgende nærmere Oplysninger:
   Da Hr. Annan den 12te Juli f.A., omtr. Kl. 4 Efterm., befandt sig paa den søndre Side af Havnen i Frederits, blev han med stærke Raab fra Folk paa Havnens modsatte Side tilkaldt, da der var En ifærd med at drukne; da han havde omtr. 4-500 Skridt at tilbage-lægge for at naa Stedet, løb han saa hurtigt han kunde, og ankommen til Badehuset; kastede han Frakken og sprang overbord, men da han, hindret ved sine øvrige Klæder, ei kunde komme tilbunds, hvor den paagjældende Person var, var Hr. Annan i største Hast oppe af Vandet og rev Klæderne af, hvorefter han atter sprang ud, gik tilbunds og tog den Paagjældende (en østerrisk Kadetunderofficier) op fra omtr. 12 Fod dybt Vand, bragte ham ned paa Badeanstalten, hvor A. tilligemed andre Tilstedeværende anvendte alle Midler for at faa Vandet ud af den Forulykkede; Læger bleve strax tilkaldte, men erklærede, at Kramper i Struben havde kvalt ham. Ved denne Leilighed havde en halv Snes Mennesker, Officierer, Læger, Underof-ficierer og Menige samlet sig i et tilstødende Badelukaf, hvor Gulvet, der kun hvilede paa en Tværbjælke, brast istykker, saa de Alle faldt i Vandet og begyndte at raabe om Hjælp. Vandet var dengang meget høit omtr 2 fod over dagligt Vande, som gjorde, at Ingen af dem kunde bunde. Hr. A. ilede da ogsaa disse til Hjælp og var saa heldig at bjerge dem Alle. - Hr. Annan har tidligere i sin forrige Stilling som Høibaadsmand i Flaaden vovet Livet for at redde saavel Kammerater som Andre.