Middelfart Avis
               den 12. August 1864.
 -  Vor By frembyder i disse Dage et noget eiendommeligt Syn. I alle Gader seer man Personer bevæge sig, der ere klædte paa en just ikke almindelig Maade , i Almindelig-hed i hvide Benklæder og blaastribet Blouse. En Deel af disse Personer ere gode danske Soldater fra Jylland, der ere hjemforlovede; men en Deel andre have som Tillæg til de nævnte Klædningsstykker et rødt, meget fremtrædende Halstørklæde; hos nogle bemærker man ogsaa en blaa Kaskjet med rød snor og en hvid Fjer; hos Adskillige sorte Benklæder, rød Trøje og noget Guult eet eller andet Sted. Man gjetter strax, at det er de hjemforlovede sydslesviske Soldater, der paa denne Maade give deres Glæde Luft over at være blevne "befriede" fra det danske "Aag". Her i Byen, hvor Mange af dem en Tid lang have ligget, ville vi aldeles ikke savne dem, deels fordi de ikke altid have trukket en skarp Grænse mellem Mit og Dit, deels fordi vi tit have været Vidne til deres upassende Opførsel mod deres Over-ordnede, til at de have viist Foragt og Haan mod det Danske, som de i deres Barndom og Ungdom have lært grundigt at hade. De overføres nu i disse Dage til Snoghøi, og de ere neppe kommen bort fra Udskibningsstedet, førend de stikke de slesvigholstenske Farver ud og af fuld Hals skraale "meerumschlungen"; een af disse Herrer havde endog igaar den Frækhed at lægge Haand paa en Officier. Af Østerrigerne paa Snoghøi behandles de imidlertid med fortjent Foragt. Det forbydes dem saaledes, at synge Oprørssangen, medens de ogsaa der maa døie "den tapre Landsoldat"; Commandanten der skal have spurgt Nogle, om de nu ønskede at træde i preussisk Tjeneste, og da de meget bestemt sagde Nei dertil, stillede han dem i Udsigt, at dette dog alligevel let kunde blive Tilfældet, og at de da nok vilde faa at vide, hvad det er, at være Soldat; en Opsætsig blev straffet med Stokkeprygl. I "Schlesvig-Holstein" ville de imidlertid naturligviis foreløbigt blive prydede med Laurbær-krandse.