Løst og fast
om den del af Strib Odde, der i dag kendes som "Tjærepletten"

Beskrivelse tilsendt arkivet,  af Leif Aspevoll - Hovsenga 20, Hønefoss, Norge

Fra en levnedsbeskrivelse i "Norsk Militært Tidsskrift" for 1882 - gengives følgende udrag , af den senere Generalmajor Andreas Gram Hejde, der var født 20 april 1760 på gården Sælsbak ved Trondhjem -  dateret: Kjøbenhavn, 31te December 1818.
    "Den 11/2 1785 blev jeg ansat som Secondleutenant á la suite, ved Oplandske Dragon-Regt. i Norge, men forblev ved Veivæsenet i Danmark.
     Den 21 marts 1787 blev jeg Premierlieutenant og Conducteur ved vejetaten og den 2/7 1790 Capitain og Veimester.
     I 1801 udførte jeg forskandsningsarbeiderne ved Strib. Under den 25/5, 1804 blev jeg Major af infanteriet.
     I 1807 blev mig først overdraget forsvaret af kysten mellem Nyborg og Svendborg, senere mellem Assens og Bogense. I 1808 var jeg tillige Pladskommandant i Middelfart, hvilken post var ledsaget med mange og ofte brændende ubehageligheder. Jeg beholdt den sålænge de fremmede Tropper vare i landet, og da de spanske tropper revolterede for at gå over til englænderne, var jeg så heldig at forhindre, at de under min commando henlagte batterier ved Strib og Vasnæs bleve tagne af tropperne, der under revolten bemestrede sig Nyborg fæstning og de øvrige søbatterier i Fyen
     Den 26de februar 1809 oprykkede jeg til Oberstleutenant i Vei-Korpset og under 24de januar 1910 blev jeg udnævnt til Oberst og Chef for Corpset"

     A.G.Hejde blev i den indstilling, hvorefter han d. 28/1, 1809 dekoreredes, omtalt således:

   "Som Commandant for Middelfart og Omegn har han under de fremmede Troppers nærværelse vist den utrættelige virksomhed og erhvervet sig den almindelige agtelse, hvormed hans navn erindredes af alle de tropper, som har været på stedet.
     Ved de spanske uroligheder blev ved hans omhu, ikke blot alle uordener forebyggede og indvånernes beskyttede fra voldsomheder, men hans klogskab var det fornemeste middel til, at batterierne ved Strib og Middelfart ikke bleve besatter af de spanske."

    Udskrift af ridderlisterne:
     " Er udnævnt til ridder af Dannebrogen den 28 juni 1809. Har aflagt skriftlig Eed den 12. juli s.a. Dekorationen blev tilsendt ham med feldtposten den 4. juli s.a."
    Han blev Generalmajor d.1/11 1828 og døde året efter på Lavindsgård i Danmark. (beliggende mellem Odense og Nyborg)

  Byggeriet af "Tøjhuset" på "andelsbasis"
                                                                         Contract
    Efter fælles Ønsker blev af os Undertegnede navnlig Prokurator A.C.Dehlholm Eier af Strib, Rasmus Jensen, Søren Jensen, Niels Jensen, Hans Pedersen, Ole Jensen, Hans Andreassen, Anders Andersen alle af Strib og Peder Christensen af Røile Skov i Weilby Sogn, i Aaret 1841 paa den vestre Side af Striibs Odde, eller den saakaldte Tjæreplet opbygt et Huus for den Sum 110.00  Sletdaler ?, hvortil Enhver har bidraget efter den Part, han ønsker i Samme, for der at opbevarer, de til Fiskeriet fornødne Redskaber. - Det opførte Huus bestaar af fem Fag Bindingsværk, hvilke saa efter Overenskomst saaledes delte imellem os, at jeg Ole Jensen og jeg Hans Andreassen til vort Brug faar det første Fag fra den søndre Ende, jeg A.C.Dehlholm eller Eieren af Strib og jeg Rasmus Jensen det næste Fag, dog saaledes at de to .... tilhøre Eieren af Strib, jeg Hans Pedersen det midterste Fag, jeg Søren Jensen det fjerde Fag fra den søndre Ende, jeg Niels Jensen, jeg Anders Andersen og jeg Peder Christensen det yderste Fag i den nordre Ende.- Det paaligger samtlige Deltagere at bidrage til ovennævnte Bygnings Vedligeholdelse i Forhold til den Plads, der deri haves, dog saaledes at samme Vedligeholdelse bestrides af en af de deltagende , som de øvrige efter fælles Overenskomst dertil udvælger, ligesom det ikke er nogen tilladt at afbenytte Huusrumet til anden Brug end hvad, der ovenfor er angivet som Grund til Husets Opførelse. - Det bemærkes at den Grund, hvorpaa Huset er opført, tilhører Eieren af Striib.
        Vi bekræfter denne Forening med vore Underskrifter.-
                            Strib og Røile Skov, den 12te December 1842.
                                   E.Dehlholm.   Rasmus Jensen.  Søren Jensen. Ole Jensen.
                   Hans Andreassen.  Hans Pedersen.   Niels Jensen.   Anders Andersen

(Dette hus blev efterfølgende benævnt  "Tøjhuset")

Her over        ▲
Udsnit af matrikelskort dateret juni 1904
- Strib Fyr t.v. nærmest fyret matr.nr. 1 cn - man ser vejen til fyret aftegnet - og ligeledes Statsbanernes Isbådeskur. -øverst "Nordenbro" midt i, Badehotellet ("Strib Færgegaard") - nederst t.h. er en del af jernbaneterainet med banegården markeret.

t.v. parcellerne er nummeret med 1,2,3,4,5 og de efter udstykningen gældende matr.nr.

▲øverst parcel nr. 1 - hvor "Skanserne" var beliggende, (se foto) og hvorpå, der var planer om at bygge skibsværft og desårsag, uden held, blev søgt fredet - næste parcel nr. 2 "Tjærepladsen", her lå det omtalte "Tøjhus". 
Her under bagsiden af ovenfor gengivet kort

  I 1934 solgte statsbanerne overfartens 7 stk 21 fods isbåde der havde plads i isbådehuset. Til hver båd hørte et udstyr bestående af sejl, årer og ishager, samt endvidere de lange læderstøvler, som mandskabet fik udleveret, når istransporten var nødvendig. 

På billedet herunder ses Isbådehuset og jernbanelinien, - yderst på Tjærepletten

         Middelfart Venstreblad
                         den 31. Maj 1941
Vejlby Sogneraad holdt i Gaar Møde, .....
 Udvalget til Indkøb af Beredskabslager af Brændsel til trængende aflagde Beretning, og man bemyndigede Udvalget til at leje det gamle Isbaadehus i Strib og at indkøbe 200 Tons Tørv og 100 Tons Brunkul.

Forrest Fyrpasser & bundgarnsfisker Martin A. Ungerskov
bagerst Toldopsynsmand & bundgarnsfisker Henrik Jensen

Bundgarnsfiskerne har travlt i sommervarmen

Aktiviteter på Tjærepletten

I 1918 var der megen uro omkring området med matr. nr. 1cn der bl a. omfatter "Tjærepletten"
Ejeren var i 1918 Grosserer Søren Pors, der af Proprietær Niels Kaas dette år havde købt både "Stribgaarden" og "Strib Færgegaard". Det meste af matr. 1cn hørte under Stribgaarden, det var mellem de parceller Enkefru Bolette Schmit forbeholdt sig, ved handelen med konsortiet i 1897/98. Søren Pors solgte allerede samme år både "Stribgaard" og "Strib Færgegaard", men forblev ejer af nævnte parcel.

Efterfølgende er en afskrift af en ansøgning sendt til Landbrugsministeriet - dateret oktober 1918 - om approbation på udstykning af matr. no. 1cn. - foliearket er påført diverse betragtninger af forskellige personer - her gengivet ordret.

      Parcel nr. 1 var oprindeligt solgt til Overretsagfører A.Kristjansen og Afdelingschef Randlev, Kjøbenhavn, medens parcellerne nr. 2,3 og4 agtes afhændet henholdsvis til ligeledes medundertegnede frøken Sørensen og K.Thagaard Nielsen, Malermester Johs. Petersen og forhv, Bromand P.Andresen
      "Matr. no 1cn, der henligger ubenyttet, har nemlig tidligere været benyttet af Stribfiskerne som tjæreplads, og disse fiskeres efterladte, vil nu give afkald på brugsretten over tjærepladsen imod, at få tilskødet parcellerne no 2,3 og 4 af matr. no 1cn, hvorfor udstykningen ønskes foretaget for at få parcellen no 1 frigjort, så den om muligt kan anvendes som plads for skibsbyggeri. Parcellerne no 2,3 og 4 agtes benyttet som byggepladser, Alle 4 parceller oprettes til selvstændige ejendomme.
       Matr. no 1cn har ikke i mands minde været dyrket. Den har været ejet i forening med "Stribgaarden" matr, no 1a, hvilken gård nu er solgt til Proprietær Holme, og med gården følger den lille parcel no 5 af 1cn, tillige med nogle arealer af 1e. s.std. men disse købere har under 26' d.m. meddelt, at de ikke vil købe parcellen, hvorfor den eventuelt agtes solgt på anden måde, men udstykningen ønskes særlig foretaget for at få parc.nr.2 særskilt skyldsat, da dette areal skal overtage en forpligtigelse over for nogle fiskere, der menes at have ret til at tørre garn på matr, 1cn., men dem man har forhandlet om at overtage parc, nr. 2 imod at afstå deres eventuelle ret til det øvrige areal af matr. nr. 1cn; har ikke villet underskrive som købere eller overtagere af parcellen  nr.2, så dette forhold først kan ordnes når parcellen er udstykket.
        Matr. nr. 1cn er ikke noget landbrugsareal, men en strandlod, der aldrig har været dyrket.
        Den har hørt under "Stribgaarden" matr. nr. 1a m.m. som jeg for længere tid siden har solgt, men forbeholdt mig matr. nr. 1cn, hvorpå der ligger et øde hus, som fiskerne i sin tid har benyttet til opbevaring af fiskeredskaber; men huset står nu tomt, og en del af væggene og taget er faldet ned.
        Under disse omstændigheder forventes udstykningen approberet efter udstykningslovene § 3 af 6' april 1906.
                                                                                  Søren Pors.

      Parcel nr. 1 af matr. no. 1cn Strib blev for ca. ½ år siden solgt til Overretssagfører A.Kristiansen og afdelingschef Randlev for en bestemt sum, men på nr 2 af 1cn ligger et gammelt hus der tidligere har været benyttet til at opbevare fiskeredskaber, hvori Færgegaardens ejer (nu Søren Pors) og nogle fiskere ( nu deres efterladte: Maler Johs. Petersen, Bromand P.Andresen, Frøken Sørensen og en hr. K.Thagaard Nielsen) har andel; men i den gamle kontrakt angående dette andelsforhold er bemærket, at grunden, hvorpå huset, står tilhører Færgegården. De nuværende nævnte andelshavere i huset driver ikke fiskeri, statsbanerne har nemlig for mange år siden eksproprieret de gamle ålegårde ved Strib, men alligevel holder de nævnte andelshavere til huset på, at de har hævdret på benyttelse af matr. no 1cn (Tjærepletten kaldet) hvilket er meget tvivlsomt; men for at undgå videre ulemper, er S,Pors bleven enig med andelshaverne om at overlade dem parcellen no 2 af 1cn til fri rådighed imod at fjerne det gamle hus ("Tøjhuset") og give afkald på al eventuel ret til at benytte resten af tjærepladsen; men da køberne til pc. nr 1 tænkte på at oprette et skibsbyggeri på parcellen, blev en del stribboere urolige af frygt for støj fra et sådant anlæg og mulige ulemper ved, at der måske kom nogle arbejderfamilier til kommunen m.m. og fik foretagenet stoppet ved at søge Tjærepletten fredet, hvilket resulterede i, at fredningskommissionen har vedtaget ,at søge det på kortene ved ABCDEF betegnede areal, der består af nogle gamle forfaldne skanser, der nærmest ligner en forladt grusgrav, fredet, hvilket egentlig kan være meget heldigt, navnlig hvis hele Tjærepletten blev fredet.
      Da køberne erfarede dette, samt at de forøvrigt på grund af af parcellens beliggenhed inden for læbæltet fra Middelfart købstad ikke kunde oprette bådebyggeri - og på grund af fredningen heller ikke kunde bygge villaer på parcellen, meddelte de sælgere, at de under de nævnte omstændigheder ikke vilde have parcellen. Men ejeren ønskede alligevel udstykningen foretaget, så parcellen nr. 1 kan overtage servituttet om fredning og nr. 2 om fiskernes rettigheder og for om muligt derefter at sælge parcellerne hver for sig.
     En lignende ordning blev lavet i 1902 for hele færgegården,  idet ca. 18 servitutter, som hvilede på hele arealet under matr. no. 1, blev overført på enkelte dertil udstykkede parceller.
      I anledning af, at sognerådsformanden har skrevet på andragenet, at det ikke kan anbefales, har jeg spurgt, da Tjærepletten er en strandlod, der aldrig har været dyrket og ligger afsondret uden berøring med kommunale indretninger, af hvilken grund sagen ikke kan anbefales, for om muligt at ændre den efter kommunalbestyrelsens ønske, hvorpå jeg har fået et aldeles intetsigende svar, så jeg har fået det bestemte indtryk, at sognerådet ikke har nogen grund eller også, at denne må være af en sådan art,  at den ikke kan tilkendegives. Man er altså afskåret fra, at ændre udstykningen efter sognerådsformandens ønske og forventer sagen velvilligt behandlet og approberet af ministeriet.

Fredningsnævnet for Assens amtsrådskreds, afsagde 21 dec.1918 fredningskendelse vedr. matr. nr. 1ai (hvorpå fyrtårnet er bygget) og den del af matr.nr. 1ai, -   parcel nr.1 - hvorpå skanserne er beliggende - denne kendelse blev omgjort af overfredningsnævnet den 10 maj 1919, således at fredningen kun omfattede  parcel - 1ai -
(forstå det hvem der kan)  

By- og Herredskontoret Middelfart, den 28 juni 1919
           Fyns Stiftamt har under 19 ds. kommunicerit mig landbrugsministeriets skrivelse af 11 ds., sålydende:
           "I anledning af det med Amtets erklæring af 30 april d.a. hertil tilbagesendte andragende med bilag, hvori Søren Pors har anholdt om approbation på en nærmere betegnet udstykning af jorderne til matr. nr. 1cn Strib Færgegaard, Veilby Sogn, skal man til efterretning og videre fornødne bekendtgørelse (Landinspektør Pedersen, Fredericia, på vedkommendes vegne) tjenstlig melde, at ministeriet efter de fremkomne oplysninger ikke har fundet føje til at bevilge det ansøgte" hvilket herved tjenstlig meddeles ......
 - skrivelsen er påført følgende:
           Til Landbrugsministeriet.
           På ansøgning om approbation på udstykning af matr no 1cn Strib Færgegaard, Veilby Sogn, Vends Herred, Odense Amt, har Landbrugsministeriet i skrivelse af 11 juni d.a. meddelt, at ministeriet på grund af de fremkomne oplysninger ikke har føje til at opprobere udstykningen.
          Som det fremgår af ministeriets skrivelse, har man også tænkt sig, at det egentlig ikke var den midlertidige lov om forbud mod nedlægning af bestående landbrug og indskrænkning af retten til udstykningen af sådanne, der var til hinder for udstykning af 1cn, der aldrig har været dyrket og heller ikke i nogen måde egner sig til dyrkning som landbrug, men er derimod fortrinligt egnet til villabebyggelse, og der er jo allerede tidligere opført 4 villaer på pladsen, men, at det er på grund af de fremkomne oplysninger, at ministeriet ikke har fundet føje til at opprobere sagen.
           Men da man hverken fra kommunalbestyrelsen eller ministeriet får at vide, hvad der egentlig er, som forhindre approbationen, hvilket dog er af stor interesse for ejeren, tænker man sig to muligheder nemlig 1) spørgsmålet om fredning af et mindre areal af matr.nr. 1cn, hvorom man kan oplyse, at denne sag er bortfalden, og 2) at Strib fiskerne har benyttet pladsen til tørring af fiskegarn. Dette sidste har også været tilfældet, idet Færgegaardens ejer i forening med 4 fiskere på Strib, har benyttet pladsen og et der på stående hus; men siden statsbanerne for flere år siden har eksproprieret ålegårdene ved Strib, og de 4, der ved arv efter forældrene nu er medejere til huset, nemlig: Frøken Sørensen, T.Nielsen, Bromand T.Andresen, og Maler Joh. Petersen er ikke fiskere. Det nærmeste fiskerleje ved den ene side af 1cn er Røjle Mose, der ligger ca. 1700 m. øst for 1cn, og hvor der er rigelig og god tørreplads, til den anden side ca. 2000 m. mod syd for 1cn er den nærmeste fisker Laurits Jeppesen, der bor på matr. nr. 2b Strib Færgegård, og som har rigelig og god tørreplads på egen grund, så det i mange år har været et helt særsyn, om man så en fisker på matr. nr. 1cn.
          Endvidere oplyses, at der mellem andelshaverne i huset på 1cn nemlig : S.Pors som tidliger ejer af Færgegården og ....  er oprettet skriftlig kontrakt om, at  pladsen deles således, at S.Pors får pc. nr.. 1 af 1cn og de 4 nævnte pc. nr. 2 af 1cn med påstående hus, og da der således er enighed mellem andelshaverne, og en deling af arealet forøvrigt intet rokker ved nogen som helst andens eventuelle rettigheder, og det er af stor betydning for begge parter, at hver får sit som selvstændig ejendom, tillader man sig atter i fortsættelse af tidligere ansøgninger, at andrage om approbation på udstykningen af matr. nr. 1cn, idet skyldsætninger bedes foretaget i ministeriet på grundlag af matrik... . Parcelkortene bedes attesterede og udsendt til Vejle Amtstue til indløsning af Landinspektør O.Petersen, Fredericia, hvem approbationsskrivelsen bedes kommuniceret.
          Endvidere bemærkes at undertegnede S.Pors foruden 1cn også ejer: 1oa 1od 1oe, 1of og 1og henholdsvis af areal og hartkorn 11515 m², 2 fdk. 2¾ alb; 1787 m², 1¼ alb. .- 5830 m², 2½ alb. - 26750 m², 3 fdk. ½ alb.- 19800 m² 2fdk. ¾ alb. alb.  

Som det kan ses af ovenstående var der udlagt en 5 alen ( c.3 m.) adgangsvej fra færgehavnen /
jernbanen til statsbanens "Lyshus"/Fyrtårn på Tjærepletten - kort kan dateres til c.1900 - bortskyllet før 1933 

Strib d. 18 maj 1933
Deklaration - vedr. vejadgangen til, "Strib Fyr".
     Undertegnede konsortium, bestående af Toldopsynsmand H.Jensen, Fyrpasser M.Ungerskov og Fisker Thomsen, der ifølge af skøde af 15/8 - 32 er ejere af en del af den såkaldte "Tjæreplads" nemlig: matr.n° 1cn af hartkorn ½ alb. og de ved landbrugsministeriets skrivelse af 21 juli 1930, derfra udstykkede parceller matr. n° 1æc, 1æd og 1æe af Strib Færgegaard, Strib-Røjleskov Sogn, tilstår herved fyrvæsenet, der er ejer af matr. n° 1ai s.std. med påstående fyr, samt fyrvæsenets personale og eventuelt efterfølgende ejere af matr. n° 1ai fri og uhindret færdsel over forannævnte matr. n°, ad en 5 m. bred vej langs jernbanens s,v. grænse fra landevejen til 2,50 n.v. for isbådehuset s.ø. hjørhe eller til samme afstand n.v. for grænsen mellem matr. n° 1 en og 1æc samt her fra mod s.v. ad en 2,50 m. bred vej over matr. n° 1cn langs dette matr, n° s.ø. skel i en afstand af 33,50 m. fra banehegnet og derfra videre mod n.v.skråt over matr. n°. 1cn mellem to skanser til fyrvæsenets matr. n°. 1ai, hvor vejens s.v. side støder til matr. n° 1ai s østlige skel 1,70 m. nord for det n.ø. stakithjørne i dette skel eller 41,55 m. fra det s.v. hjørne ved stranden af matr. n° 1cn målt langs grænsen mellem matr. n° 1cn og 1ai. Med hensyn til vejens vedligeholdelse skal fyrdirektoratet svare bidrag i overensstemmel-se med r... regler om vedligeholdelse af private veje.
     Påtaleberettiget er fyrvæsenet og den til enhver tid ejer af matr. n° 1ai
     Som vederlag for denne færdselsret betaler fyrvæsenet 300 kr., tre hundrede kr. en gang for alle, og frafalder al anden tidligere ret til færdsel over det oprindelige  matr. n° cn og lader for egen regning aflyse deklaration af 18 april 1900 desangående.
     Nærværende deklaration må tinglyses som hæftelse ang. førstnævnte færdselsret på vore matr. n° 1cn, 1æc, 1æd og 1æe, og vi afholder alle udgifter ved deklarationens udstedelse og tinglysning.
              Strib den 18maj 1933     H.Jensen,   M.Ungerskov,    P.Thomsen