Middelfart Avis
                     28de Februar 1870
- I Lørdags og Igaar har Frosten ikke været stærk. I Beltet har der, især i Lørdags, været endel Drivis, som selvfølgelig forsinkede Dampskibet mellem Strib-Frederits , hvor Isen med Strøm nordefter og sydlig Vind pakkede sig sammen. Natten mellem Fredag og Lørdag var Strømmen sydefter og medførte store Isflager, af hvilke en berørte den yderste Del af Middelfart Skibsbro, hvorved et Par 10 Tom's Pæle, der stode uden Støtte, bleve knækkede, uden dog at gjøre nogensomhelst anden Skade. Derimod er der samme Nat sket betydelig Skade ved Strib, idet hele den forleden omtalte ny Tilbygning til den østlige Bro, er fuldstændig ødelagt. Broen hvilede paa 40 nedrammede pommerske Bjælker, som alle ere knækkede og hele den ny Bro ligger nu dels i Strandkanten, dels oppe i Land. Da den anden Bro ved Strib er fuldpakket med Is, er det selvfølgelig ikke den bedste Leilighed for Dampskibet at lægge til ved den ramponerede Bro. Den ældste Del af Broen, der bestaaer af Egepæle og Sten, er bleven staaende, men da Isen har skruet sig op i en Høide af 4-5 Alen tæt øst for den, saa er den næppe uden Fare for at gaa samme Vej, dersom Strøm og Høivande forene sig. Det maa betragtes som et Held, at Vandstanden var lav, ellers vilde der utvivlsomt have sket større Skade. Man vil vel snart sande, at Stribs Odde er uheldig for Havneanlæg.

       Middelfart Avis
               den 8de Marts 1875.
(Først en lang remse vedr. det politiske spil om forbindelsen over Lillebelt). I Lørdags begyndte man at slæbe Posterne over den faste Is mellem Strib-Frederits i Fiskerbaade af alle Slags, og alt dette skete medens man ved Middelfart-Snoghøi kunde befordre Reisende i hundredevis baade ved Nat og Dag i aabne Baade paa mindre end 15 Minutter. Det er ikke nok, at Staten her har experimenteret med flere Midler til liden Baade ??? for Statskassen; det fatale ved hele denne gamle, men altid ny og altid lige vanvittige fyenske Jernveihistorie er nu, at man undser sig ved under saadanne Omstændigheder at føre Reisende og Posterne over mellem Middelbar-Snoghøi, - man slæber dem hellere over Isen ved Siden af det aabne Vand; man skuffer de Reisende, saavelsom Publikum i det Hele, ved at lade Alt vente enten i Frederits eller i Strib indtil der er Leilighed og den har i forrige Uge ladet mange Timer vente paa sig, endog over 24 Timer. - En af Postexpeditørerne (Hr. Andersen) viste dog den Snarraadighed, at føre Posterne over Middelfart til Snoghøi, hvorved der naturligvis blev vunden Tid, men det skulde ikke undre os, om han derfor blev irettesat. - Her have Søfolkene vist baade Raskhed og Billighed ved at overføre de Reisende, som leiede Vogne baade fra Strib til Middelfart og fra Frederits til Snoghøi, men der burde fra Statens Side være gjort Anstalter paa en anden Maade, f.Ex. Ved at lægge et Dampskib her og lade Reisende og Gods føre fra Middelfart Station ad Trækbanen til Havnen for paa denne Maade at forhindre de store Standsninger, - men det kan jo ske ad Aare.

- Det er sikkert en grundet Klage, der er kommen os for Øre, at man endnu i Fredags Aftes fra en af Fyens Jernveistationer har ført flere Vognladninger af Hornkvæg til Strib uden at gjøre vedkommende Afsender opmærksom paa, at Dampfærgen ikke var istand til at føre dem videre. - Hvortil bruger man Telegrafen ?

- Igaar Nat reiste sig en sydøstlig Kuling, opad Formiddagen løsnede Isen ved Strib-Frederits ,saa Dampfærgen kunde gaa over Kl. Omtr. 10. - Med den indtraadte friske Kuling fra Syd er der god Udsigt til en Forandring af Veiret og til en Forbedring af Isforholdene mellem Strib-Frederits.

                                         Middelfart Venstreblad
                                                                                den 24. September 1899
   Ret hurtigt har vi faaet Bekreftelse paa vor Paastand om, at det var i høj grad urigtigt, naar Fredericia Byraad i sin Skrivelse til Indenrigsministeren gjorde gældende, at man ved en Bro over Lillebælt kun ville fremme Fart-hastigheden for de gennemgaaende Tog med nogle faa Minutter. Natten til Lørdag (22.9.) har man paa Grund af den nuværende usle Forbindelse over Lillebælt helt maatte indstille Trafikken der, og saa vel Passagerer som Gods er bleven forsinket ikke Timer, men fra et halvt til et helt Døgn.
   Det havde hele Fredag Eftermiddag været Lavvande, og ved Aftenstid dalede Vandet yderligere, saa at den ene Færge efter den anden ved Midnatstid løb paa Grund saa vel i Fredericia som i Strib Færgehavn. Begge Steder er Vandstanden under normale Forhold ca. 14 fod, men da Vandet i løbet af Aftenen var dalet ca. 5 Fod, og Færgerne stikker fra 8 til 8½ Fod kunne de nok, med den Fart, de skød, naa ind i Færgelejerne, men da de skulle ud igen, havde de suget sig saa fast i Bunden, at de, skønt man brugte al den Dampkraft, de raader over, og som for hver Færge repræsenterer over 300 hestes kraft, ikke var til at rokke. Den ene trosse blev prøvet efter den anden, og Dampmaskinen arbejdede, saa hele det store Skib dirrede derved. Men Resultatet blev kun, at de solide Trosser sprang, som kunne det være sytraad. Den første Færge, som løb på Grund, indkom til Strib Kl. 12,45. Skønt den var tom, stod den fast i det ene Færgeleje, at den trods al umage ikke var til at rokke. Den næste Færge, der udsendtes fra Fredericia Kl. 12,45 var heldigere. Uagtet den havde en del Vogne om Bord, slap den ind til Klappen i det andet Færgeleje, og kunne om end med 37 Minutters Forsinkelse atter afgaa med Passagerer og Rejsende fra det Tog, der Øst fra passerer Middelfart Kl. 12,13. Den naaede ogsaa tilbage til Fredericia og fik Vognene aflæssede. Men saa var det forbi med den regelmæssige Trafik. Da Passagererne fra det første jydske Nateksprestog, der kommer til Middelfart Kl. 2,23 i Fredericia skulle om Bord i Færgen, maatte de finde sig i at blive indskibede i Baade og saaledes førte ud til Færgen, der laa fortøjet ved en Bøje ude i Bæltet. Den havde ikke kunnet naa ind i selve Færgelejet. Og da Færgen kom til Strib, var det umuligt for den at sejle ind til Klappen. Færgen maatte ankre op ved Bolværket længere ude, og her gik saa Passagererne i Land, medens Rejsegodset og Posten bares fra Borde. Vognene maatte blive i Færgen. Denne returnerede der paa med Passagererne fra de to Eksprestog øst fra, som kom til Strib Kl. 1,14 og 1,24, efter at man havde baaret Rejsegods og Post fra disse Tog over i Færgen. Der var ca. 300S400 Passagerer med de to Eksprestog, saa at man vil forstaa, at deres Landsætning i Fredericia under de forhaandenværende omstændigheder har været meget besværlig. Det blev derfor ogsaa helt opgivet at sende Passagererne og Posten fra de sidste jydske Nat-Eksprestog over Bæltet, og der med indstilledes Trafikken over Lillebælt fuldstændig ind til Lørdag Morgen ved 9-Tiden, da man atter forsøgte at sende en Færge uden Vogne fra Fredericia med de standsede Eksprestogs-passagerer. Denne Færge naaede efter en del Vanskeligheder til Strib , hvor fra Passagerer og Post besørgedes Øst paa med Ekstratog Kl.9.10. Godstog fra Strib Kl. 5,15 og 7,15 Lørdag Morgen maatte saaledes afgaa uden Forbindelse med Jylland. Kl. 9 Lørdag Formiddag var Trafikken atter nogenlunde genoptaget. Men de første Færger fra Jylland havde dog fremdeles besvær med at faa indladet deres Vogne, og da Morgentoget fra Nyborg naaede Strib Kl. 9 ¼, laa den ene Færge endnu paa Grund der. I de 7S8 Timer, Trafikken paa Lillebælt havde været standset, ophobede der sig selvfølgelig straks en stor Del af de Fuldladede Godsvogne paa begge Sider af Bæltet. I Fredericia stod saaledes over 90 Vogne og ventede paa at blive overførte, og i Strib var der samlet ca. et halvt Hundrede Vogne, samtidig med at der i Nyborg henstod adskillige Vogne med Flæsk, som man foreløbig paa Grund af Forholdene ved Lillebælt havde opgivet at sende videre. Det fejler derfor ikke, at Projektet om Broen over Lillebælt har vundet nye Tilhængere ved det Vidnesbyrd, man her har faaet om, hvor utilstrækkelig den nuværende Forbindelse er mellem Jylland og Fyn, og hvor lidt der i Virkeligheden skal til for i flere Timer ganske at stoppe den betydelige Trafik paa dette Sted.

            Middelfart Venstreblad
                                         den 16. Januar 1940
 Sommerhus i Strib væltet
                                                 og blæste i Vandet.
                Skrænterne har taget alvorlig Skade,
                           og der er sket store Skred.
   Ved Strib har Stormen raseret voldsomt, Skrænterne mellem Røjle Klint og Nordenbro er skredet ned mange Steder, og et Sommerhus, tilhørende Uddeler Bruntse, Gelsted, er væltet og slaaet i Stykker. Dele af Huset er faldet helt ud i Vandet og splintret. Selve Nordenbro har taget en Del Skade. Selv de sværeste Planker har ikke kunnet modstaa Stormens Vælde, men er knækket over,
    Baadene og Sommerhusene fra Fyret og hen mod Rubæksbanke har ligget i Læ og der er ikke sket nogen Skade paa denne Strækning.

Foto fra 1930erne - omtalte sommerhus ses øverst t.h.

     Middelfart Venstreblad
                  den 10. November 1945
     Stormen voldte Skader for
                    Tusinder af Kroner i Vestfyn.
   Badehusene væltet og Smaabroerne recet bort.
Ved Stutterigaarden slog Bølgerne helt op i Skoven, og rundt langs de høje Brimker ved Staurhuved og Røjle Klint hulrde Bølgeslaget slemt ud mange Steder, men om alvorlige Skred blev der dog endnu ikke Tale, hvorimod der sikkert kan blive Efterveer med Skred senere.
...
    Paa Strib Nordenstrand fra Røjle Mose ind til Fyret stod Vandet ind over Stranden. Badebroerne paa hele denne Strækning er helt eller delvis revet bort, og en række af de smaa Badehuse er væltede eller beskadigede, saa hele Stranden flyder af Vraggods.

Pynten ved Strib Fyr undergravet.
       Færgefarten mellem Strib og Fredericia maatte tidligt i Gaar indstilles, idet Højvande og Storm i Forening gjorde det ganske umuligt at gennemføre Turene, men i Dag er Færgen atter i Gang. Den værste Skade forvoldtes ved den stærkt udsatte Pynt omkring Strib Fyr, hvor Bølgeslaget undergravede det svære Betonfundament, hvormed Fyret er sikret, saa man var nær ved at nære Frygt for, at det kunde betyde Trussel mod selve Fyret, men det gik dog godt, saa man slipper med et betydeligt Opfyldnings og Funderingsarbejde nu bagefter. Samme Sted ligger Statsbanernes gamle Isbaadshus, der nu anvendes af Sogneraadet som Oplagsskur for hele det kommunale Tørvelager. Det blev slaaet itu af Stormens og Søens forenede Kræfter, og selv om der blev sat stort Mandskab i Gang med at redde det mest mulige, saa blev alligevel en betydelig Del af Tørvene skyllet bort, og Resten er tilsyneladende ikke meget bevendt som Brændsel, saa det kan blive alvorligt nok for de Beboere, der heri saa Chancen for de Beboere, der heri saa Chancen for en lille Brændsels-reserve hen paa Vinteren.
     Langs hele Kysten fra Strib til Middelfart er adskillige Smaabaade slaaet ned og for fleres Vedkommende halvt ødelagte ....

   Middelfart Venstreblad
            den 12. November 1945
     Selve Kystsikringen ved Strib
                    sprængt af Stormen.
Klinterne paa Strib Odde skred ud, saa en Villa er i Farezonen....
     Ved selve Strib Fyr er der næppe Tvivl om, at den Sikring, der for et Par Aar siden blev foretaget under Ledelse af fornylig afdøde Fyrpasser Ungerskov, har forhindret selve Fyrtaarnet i at komme i alvorlig Fare. Den svære Kystsikring af to Rækker nedrammede Træstammer, fyldt op med svære Søsten mellem de to Rækker, kunde modstaa Uvejret, men Vandmasserne væltede over denne ubrydelige Vold, saa de dannede et Krater i Jorden bagved, og det var denne Udhulning, der naaede helt hen til Fyrtaarnets Fod, saa man her maatte til at fylde Sandsække i Hullet af Sikkerhedshensyn.
   De høje Skrænter fra Fyret til Fredericia-Færgens Leje er slemt medtagne, idet ikke engang de cementstøbte Sikringer her har kunnet holde til det vældige Pres. De sprængte, og store Jordskred har fundet Sted. Den yderste Villa paa Skrænten, "Mira" - det tidligere "Brejdablik" (1qb rolighedsvej 14) - ligger i Farezonen, saa det sikkert maa være paakrævet at foretage en omfattende Sikring af Stedet, saafremt Faren for nye Skred, der kan bringe Villaen til Sammenstyrtning, skal afværges.
    Ogsaa det svære cementfugede Stenglacis foran Fredericia-Færgens Ventesal er styrtet sammen, saa Søerne har dannet et stort Krater, hvorved Forenden af Ventesalen er kommet til at svæve i Luften og Adgangen dertil næsten umuliggjort. Den meget svære Betonstøbning med Bølgebryder udfor Slagtermester H.Olsens Villa ved Gl. Slot har heller ikke kunnet modstaa Stormens og Vandmassernes forenede Kræfter, men er trods en solid Fundamentering blevet sprængt i mange Stykker.

De viste billeder viser kysten, omkring fyret før den blev
redikalt ændret af stormen i november 1945

Herunder  foto's, fra perioden, efter stormen i november 1945
Der var så smalt strandareal fra nordenbro og hen til fyret,
at man  højvande kun kunne kommen den vej via en cement sikring nedenfor skrænten 

Som det let kan konstateres, er strandarealet mellem Fyret og Nordenbro, efter destruktionen af færgelejet i 70erne, reetableret, (2008) endda i en bredde,
der langt overgår mulige erindringer - J.R.

Rørkærsvej 29 - under stormen

Rørkærsvej 29 - efterfølgende

Autogården efter stormen

Autogården efter stormen

Scharlingsvej 25

Rørkærsvej 24

Området ved Sognegården / Stribgården

Stribgården

Har du fotos af orkanens hærgen  i Stribområdet ,den 3 december 1999 er arkivet meget interesseret at høre fra dig