Om etableringen af Automobiloverfarten
      Strib-Fredericia i 1924

 

 

Underskrevne Hotelejer N.B.Andersen af Strib skøder herved til A/S Færgefarten Fredericia-Strib, efternævnte mig tilhørende matr. nr. af Strib Færgegaard, Strib Røjleskov Sogn nemlig:
         a. Matr. n
°.1nc, skyldsat for hartk. 0 alb.
         b. Matr. n
°.1uf. vejareal, der ifølge Landbrugsministeriets udstykningsapprobation af 6' juni 1923
              ikke er skyldsat
         c. Matr. n
°.1ue. vejareal, der ifølge Landbrugsministeriets udstykningsapprobation af 6' juni 1923
              ikke er skyldsat.
   Det bemærkes, at ejendommen er tiendepligtig, at der påhviler den servitut om anbringelse at telegrafpæle, servitut om afgivelse af jord til jernbanen, servitut om færdsel ved og til et fyrtårn m.m. servitut om vedligeholdelse af færgeleje, servitut om kloakledning, servitut angående ret til at slå en anløbsbro m.v. servitut angående ret til at opsætte badehuse m.v. servitut angående ret til færdsel.
   Overtagelsen er sket og køberen svarer eventuelle skatter og afgifter af det solgte fra dato. - Den vedtagne købesum 500 kr., gentager femhundrede kroner, som kontant er betalt. Det er en betingelse for salget, at køberen forpligter sig til på den solgte ejendom ikke at drive hotelvirksomhed, biografteater, ej heller lade opstille kiosker pavilloner, badehuse eller lignende, hvorfra der udøves med sælgeren konkurrerende virksomhed. Denne bestemmelse vil være at tinglyse som servitutstiftende på den solgte ejendom. Den solgte ejendom er ikke særskilt vurderet til ejendomsskyld, men vi erklærer på tro og love, at værdien ikke overstiger købesummen, omkostningerne ved handelen udredes af køberen - Strib p.t. Fredericia den 13' maj 1924, Som skødeudsteder N.B.Andersen    - til vitterlighed: I.K.Christensen - H.Mehl.
    Skyldsætning som anført i.f. skr. 6/6 1923 A/S Færgefarten Fredericia-Strib, - På den ovennævnte ejendom hviler ingen skatterestancer til Amtstuen.
   Fredericia den 31 maj 1924 A/S Færgefarten Fredericia-Strib,
                            John Jensen            Ane Jensen     ulæseligt navn     H.P.Henriksen

   

Aktieselskabet, Strib "  Færgefarten Fredericia-Strib", erkender herved, til fordel for Ministeriet for offentlige Arbejder, at have påtaget sig følgende forpligtigelser:
    a.  når en Strib færge er for indgående i færgeleje 1 eller 2 i Fredericia og afgiver signal med
          dampfløjten må a/s Strib's motorfærge ikke løbe ind i Fredericias havn.
    b.  når Strib færgen er klar til afgang, fra færgeleje 1 eller 2 i Fredericia og afgiver signal med
          dampfløjten, må en af a/s Strib's  for indadgående, værende motorfærge,   afvente
          Strib færgens   afgang.
    c.   det a/s Strib tilhørende færgeleje i Strib, tilhørende dækværk, skal selskabet holde i god,
           og efter  ministeriets skøn forsvarlig stand, og dersom det ødelægges,
           da fuldstændig fjerne det..
   d.   Personførende ruteautomobiler må a/s ikke overføre fra Fredericia til Strib eller omvendt.
 - Denne deklaration begæret tinglyst som hæftelse på aktieselskabets ejendom:
         a. matr. n
°.1nc, skyldsat for hartk. 0 alb.
         b. matr. n
°.1uf. vejareal, der   ikke er skyldsat
         c. matr. n
°.1ue. vejareal, der ikke er skyldsat
                 Fredericia den 22 januar 1925, bestyrelsen for a/s Færgefarten Fredericia-Strib
                Johan Jensen - ulæseligt navn - H.P.Henriksen - Ane Jensen - ulæseligt navn.
      Læst osv. 3/2 1925 no 49 fol. 41 - indført i realregisteret for Vejlby fol. 1129

 
 

Udskrift af Aktieselskabs-Registret vedrørende
"Aktieselskabet Færgefarten Fredericia-Strib" af Fredericia

    Under 15 maj 1923 er optaget i Aktieselskabs-Registret som registrat nr. 6293 "A/S Færgefarten Fredericia-Strib", hvis formål er at drive færgefart mellem Fredericia og Strib. Selskabet har hovedkontor i Fredericia, dets vedtægter er af 15' december 1922, den tegnede aktiekapital udgør 153.000 kr., fordelt i aktier på 100, 200 og 500 kr. Aktietegningen fortsættes. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. Hver noteret aktie på 100 kr. giver 1 stemme dog kan ingen efter fuldmagt representere mere end 50 stemmer. Aktierne lyder paa ihændehaveren, men kan noteres på navn. Bekendtgørelser til aktionærer sker i ,,Fredericia Avis", "Fredericia Dagblad", Fredericia Social-Demokrat" samt i Kgl. Dansk Automobil Klubs og Forenede Danske Motorejeres medlemsblade. Selskabets stiftere er: Apoteker Frederik Kabel, Randers, Overretssagfører Christian Timroth, København, Hotelejer Hans Peter Henriksen, Købmand Martin Jørgen Kristensen, Direktør Niels Christensen Nielsen, alle af Strib, Direktør Casper Sofus Jørgensen, Direktør, Konsul Johan Ludvig Korch, Overretssagfører Søren Vandborg, Købmand Frederik Molbech, Mejeriejer Lars Juul Jensen, Direktør Carl Mads Cohr, alle af Fredericia, Bestyrelse: Apoteker Frederik Kabel, Overretssagfører Christian Timroth, Hotelejer Hans Peter Henriksen, samt Tømrermester Hans Albert Jensen, Købmand Johannes Rasmus Hansen, begge af Fredericia. Selskabet tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening, eller af et medlem af bestyrelsen i forening med Overretssagføreren, ved afhændelse og pantsætning af fast ejendom, af 4 medlemmer af bestyrelsen i forening,
                                                                                                                                  København den 15 maj 1923