Det der var tilbage af den oprindelige parcel 1 qx, blev i 1925 solgt til en Chr.A.Damm fra New York.

                                               Købekontrakt.
Undertegnede husejer Niels Christensen, Strib, sælger herved til Chr. A. Damm, New York, den mig iflg. skøde tinglæst 28 august 1923 jfr. udstykningsapprobation af 24 nov. s.a. tilhørende ejendom matr. no 1 qx af Strib Færgegaard, Vejlby sogn, af hartkorn 3 fdk.
¾ alb.. - Ejendommen overtages straks og skøde udstedelse er skæringsdag for skatter og afgifter. købesummen er bestemt til 22 øre pr. kv. alen, eller da arealet efter fradrag af den på samme udlagte vej udgør 7891 m² kr. 4406.02, og betales kontant, såsnart den fornødne salgstilladelse er indhentet eller det måtte vise sig at en sådan tilladelse er unødvendig. - Overdragelse sker med sædvanlig hjemmelsansvar, hvorved dog bemærkes, at der på den oprindelige stamparcel, matr, no 1 a hviler forskellige servitutter, der dog er nærværende parcel uvedkommende, hvilket dog ikke ses af pantebogen. - Det bemærkes, at der er overenskomst mellem ejeren af matr. no 1qx og 1 uæ, at saafremt en af disse parcels ejere måtte ønske hovedvandsledning fra det nærmest liggende vandværk lagt op til matr. no 1 qx og , skal ejerne være fælles om omkostningerne herved så langt som parcellen matr. no 1 rækker mod vest.   Da parcellen ikke er særskilt ansat til ejendomsskyld, erklæres på tro og love, at købesummen svarer til værdien. - omkostningerne ved denne kontrakt samt skødets udstædelse og tinglæsning udredes af køberen, hvorimod sælgeren bekoster salgstilladelsen, såfremt denne er nødvendig. - Sælgeren forbeholder sig ret til dyrkning af jorden indtil 1. novbr. 1926, for så vidt køberen ikke inden 1' april n.a. måtte have solgt parcellen helt eller delvist eller selv indtaget den til brug som byggegrund. -
                  Nærværende i Fredericia, den 18. august 1925.
           som sælger: Niels Christensen.       som køber: Chr. A. Damm  ....                                                                        Skøde
Da køberen Chr. A. Damm nu har berigtiget den accorderede købesum 4406,02 ved kontant betaling, saa skødes og endelig overdrager jeg ham herved den foran bekrevne ejendom matr. no 1 qx af Strib Færgegaard Vejlby sogn af hartkorn 3 fdk.
¾ alb. med rettigheder og forpligtigelser som i købekontrakten nævnt. - Nærværende i Fredericia den 24 august 1925  Niels Kristiansen.
   Læst o.s.v. den 1 - 9 - 25                      K. Stephensen / Karl Andersen

 
 
 

Kåsvej ses som en lige linie, efterfølgendende er den bøjet over til Rørkærsvej - Stribgaarden ses markeret midt på kortet