◄    ◄   ◄                                                  
    
Noget om Skolesøgningen
i Strib og Røjleskov

             Middelfart Avis
                        den 1 April 1859.
- Skolelærer Borum i Røile-Taarup, der i Løbet af Vinteren, uden Vederlag, har underviist endel af den confirmerede Ungdom i sit District, har for kort siden af disse Elever modtaget en Erkjendtlighedsgave, bestaaende af en Guldkjæde.

Uddrag fra Paul Elsner's "Fra det gamle Vejlby-Strib"
    Stribbørnene, hvis kæreste legeplads var "Tjærepletten", gik i Røjle-Tårup skole.
   Det var om vinteren en besværlig vej, lysene var tændt, når børnene gik, og tændt, når de kom hjem. De fulgtes derfor altid ad. Skolen var i 1815 indrettet i en af de tvillingegårde, som tilhørte to søskende, og blev ombygget i 1872.  Af deres første lærer i Røjle-Tårup, [Henrik] Cronberg, 1815-1856, lærte børnene hovedsagelig at synge, thi han var meget musikalsk og en søgt musiklærer.  Trods den anstrengende vej var børnene altid i det bedste humør. Således morede de sig på hjemvejen med at kaste sten på smedekonens dør, for at se hendes mærkelige, vrede ansigt truende komme til syne bag ruden. Eller de gled om vinteren på de tilfrosne voldgrave på Billeshave lige over for,

     Middelfart Avis
          den 6te Novbr. 1863.
-  Lærerembedet ved den nylig oprettede
 Skovskole i Veilby Sogn er ledigt. Lønnen er:
a) Korn in natura 6 Tdr Rug og 10 Tdr. Byg;
b) 16 Tdr. Byg efter Capitaltaxt,
c) Skolepenge efter Lov 8de Marts 1856;
d) 3 Favne Bøgebrænde til Skolens og egen
     Brug;
e) Beboelsesleilighed for en Familie og en
     Jordlod paa 3 Tdr. Land.
  

     Middelfart Avis
            den 20de Juli 1869
Fra Skoleraadet:
4. Fra Skolelærer Kragh i Veilby Skovskole er der indkommet et Andragende om et Laan af Skolefonden af 120 Rd. til Dræning af Skolelodden. Skoledirektionen har tilladt, at der paa Lærerembedet optages et saadant Laan, imod at det afbetales i 10 Aar med ¹/₁₀ hvert Aar og at Sogneraadet fører Tilsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse. Hertil har Veilby Sogneraad erklæret sig villig. - Laanet bevilges af Skolefonden i Juni Termin 1869.

             Middelfart Avis
               Tirsdag den 20de August 1872.
- I Sommer er den gamle Bindingsværks Lærerbolig og den langt nyere, tilbyggede grund-murede Skolestue i Røile-Taarup nedrevne og en ny og smuk Bygning er bleven opført, 38 Alen lang og 12½ Alen vid, indvendige Maal, med Gibsloft overalt og en lille Kjælder. Reisningen (Krandsheisningen) foregik den 20de Juli, og det er Bestemmelsen strax efter Høstferien i den ny Bygning af begynde Skolen, der midlertidig i Sommer er holdt i en Stue paa "Billeshave". - Veilby Sogn har nu 3 tildels alle nye og ret anselige Skolegaarde.

               Middelfart Avis
                   den 11te Juni 1875.
- Ifølge Telegram til os har Skolelærer P.S.Borum i Røile-Taarup faaet Danebrogsmændenes Hæderstegn.

            Middelfart Avis
                       den 29de Juli 1874
- Veilby Sogneraad har hos Amtsraadet andraget om at der fra 1ste Januar d.A. indtil videre maatte blive tilstaaet Lærer Krogh i Veilby Skovskole et aarligt Lønningstillæg af 25 Rd., hvilket Amtsraadet har tilstaaet.

             Middelfart Avis
               Tirsdag den 20de August 1872.
- I Sommer er den gamle Bindingsværks Lærerbolig og den langt nyere, tilbyggede grund-murede Skolestue i Røile-Taarup nedrevne og en ny og smuk Bygning er bleven opført, 38 Alen lang og 12½ Alen vid, indvendige Maal, med Gibsloft overalt og en lille Kjælder. Reisningen (Krandsheisningen) foregik den 20de Juli, og det er Bestemmelsen strax efter Høstferien i den ny Bygning af begynde Skolen, der midlertidig i Sommer er holdt i en Stue paa "Billeshave". - Veilby Sogn har nu 3 tildels alle nye og ret anselige Skolegaarde.

               Middelfart Avis
                   den 11te Juni 1875.
- Ifølge Telegram til os har Skolelærer P.S.Borum i Røile-Taarup faaet Danebrogsmændenes Hæderstegn.

            Middelfart Avis
                       den 29de Juli 1874
- Veilby Sogneraad har hos Amtsraadet andraget om at der fra 1ste Januar d.A. indtil videre maatte blive tilstaaet Lærer Krogh i Veilby Skovskole et aarligt Lønningstillæg af 25 Rd., hvilket Amtsraadet har tilstaaet.

                              Middelfart Avis
                                                       den 8de Mai 1890.
Arbeidet ved Opførelsen af en Skole og Stuehus i Veilby Skovskole udbydes herved: Murer- og Tømrerarbeidet, Skifferdækning samt Malerarbeidet. Tegning og Konditioner ligge fra 8de Mai til Eftersyn hos Sogneraadsmedlem, Møllebygger Anders Larsen, Veilby, skriftlige Tilbud indgives til Sogneraadets Formand senest til den 17de Mai.
I Skovskolen vil samme Dag, Kl. 2 Eftm., Arbeidet over Opførelsen af en mindre Tilbygning til Laden blive bortakkoderet.
                                                                                                        Veilby Sogneraad, den 5te Mai

    Middelfart Avis
          den 12te Dec. 1890.
- Veilby Sogneraad har faaet Amtsraadets Samtykke til at optage et Laan paa 6.500 Kr. i Anledning af Skovskolens Ombygning. Laanet forrentes med 6 pCt. aarligt.

   Middelfart Avis
    Torsdag den 5te Febr.1891.
- Privatlærer i Strib John Ludvig Oluf Korch er den 2den ds. kaldet til Lærer ved Nørre-Esterbølle Skole ....

  Middelfart Avis
      den 17de Marts 1894.
- Lærer Borum i Røile-Taarup ønsker gjennem Amtsraadet at faa Styrmand Jensen og Gens-d'arm Nielsen paa Strib sat i Høitidsoffer.
   Sogneraadet foreslaar 75 Øre for Styrmandens og 50 Øre for Gensd'armens Vedkommende.
 Alt pr Høitid.

                 Middelfart Avis
                        den 9de December 1899
Lærerkaldelse. Til Lærer ved Røjle-Taarup Skole er kaldet Lærer Nørgaard ved Thyregod Skole, Vejle Amt.

   Middelfart Avis    
            den 11te juni 1892.
Amtsraadet har stadfæstet følgende Anmodninger:.......
af Veilby Sogneraad paa Tilskud til Skolen paa Strib 400 Kr.

                 Middelfart Avis
                         den 13de December 1899
En Kobberbryggerkedelen Rulle,1 Kakkelovn, to Sengesteder, en Malke-vogn, nogle Kar og Øltønder m.m. er til Salgs i Røjle Taarup Skole.

Elever og lærerinder i den private håndgerningsskole
 Vestergade nr 15 omkr. 1920 -
stående: nr. 3 f.h. Ellen Jensen
(senere gift m. manufakturhandler Poul Hansen)
Siddende: nr. 1 f.v. Helga Hansen
- nr.2 Esther Bech
 (datter af vognmester Bech)
nr. 3 f.v. Agnes Hansen
(senere gift m. Landpost Axel Nielsen)
 

Vejlby Sogneraad fik i foråret 1900 vederlagsfrit tilbudt en grund til opførelse af en skole på Strib, men afviste tilbudet således:
 "Jeg skal hermed fra Vejlby Sogneraad, bringe Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke Parcellerne No 100 og 101, Til derpaa at opføre en Skole, for Strib og Omegn, men samtidig meddele at Tilbudet kan ikke Modtages. - Vejlby Sogneraad 16 Marti 1900"

Konsortiet fornyede sit tilbud efterfølgende og dennegang blev det modtaget med tak:
    "Vejlby Sogneraad pr. Middelfart 22 Marti 1900  - Hermed skal jeg paa Veilby Sogneraads Vegne, bringe Udvalget for Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke en Grund, til derpaa at opføre en Skole. - samt Vej til samme, - og tillige meddele at Sogneraadet ønsker gjerne (og har bestemt sig til) at modtage til dette Brug - Parcel No 30, - men da det ikke er tilstrækkelig mindst 1500  9 Alen af Parcel 29, - selvfølgelig paatager Sogneraadet sig alle Omkostninger ved Udstykningen  Begge breve underskrevet P.S.V. Jakob H. Kristiansen

                                   Velbaarne
                                            Hrr. Borgmester Scharling
                                                                     R. af D p.p.
                                                                                Fredericia.
        Herved tillader jeg mig at fremsende den Udstykning af Matr. Nr. 1e Strib Færgegaard, ved hvilken en Parcel fraskilles til Vejlby kommune til Benyttelse som Skolelod.
        Med Hensyn til den 20 Al. brede Vej, der fører fra Landeveien op til Parcellen, hvilken Vej Hr. Borgmesteren mente burde tilskødes Kommunen, der skal anlægge og vedligeholde den, saa maa der gives Skødet en Paategning om dette Forhold, da Parcellens Figur saafremt Vejen inddrages formentlig vil komme ind under Begrebet "uregelmæssig Figur", hvilket kun i visse Tilfælde er tilladt.
        Efter at Ansøgningen er underskrevet af Hrr. Borgmesteren bedes den med samtlige Dokumenter videresendt til Formanden for Veilby Sogneraad.
                                                                                        Odense den 5' November 1900.
                                                                                                Ærbødigst
                                                                                                        K.Krarup.
                                                                                                           Landinspektør.
    
     Regningen for den foretagne udstykning - fremsendt 1 februar 1901 - 1900, 5 novbr. "An Udstykning af Matr. No 1e Strib  kr. 15,00 Udlæg til Attester, Rejse m.m. kr. 4,00 Summa Kr. 19.00"

ifølge skøde og panteprotokollen  1901. april 28 - tinglæst juni 10 - matr.nr. 1az:
 Gavebrev fra Borgmester Scharling til Vejlby Kommune, indeholdt følgende forpligtigelser:
                at  opføre en Skole paa Parcellen med passende Facade ud mod Chausseen.
                at  Indhegne Parcellen forsvarligt.
                at  anlægge og vedligeholde en Vej fra Chausseen til Skolen

Skolens bygning
Der blev på Vejlby sogneråds møde den 26. august 1899 besluttet, at bygge en offentlig skole på Strib mark, i henhold til skoleloven af 24. marts 1899, og kirkeministeriets cirkulere af 12. juni 1899. I Vejlby kommune ville der herefter være følgende skoler:
           Vejlby skole
           Staurby skole
           Røjle Tårup skole
           Vejlby Skov skole
       og Strib skole
   Det blev foreslået, at skoledistriktet omfattede følgende lokaliteter. Strib og Røjle Mose, matr. nr. 2a, 2b, 2d, og 99, 57d, 46, 45b, gb af Røjle Mark, samt ledvogterhuset.
    Det blev samtidig vedtaget at oprette et enelærerembede med en begyndelsesløn på kr. 900.00 årligt, embedet tillægges "offer og acci_ diensek" fra beboerne, som fradrages Røjle Tårup skole. Der blev i juni 1900 afholdt 2 licitationer, omfattende opførelse af skolebygningen i Strib. Snedker Johan Lauritsen, Røjle Skov, blev antaget som bygmester på følgende tilbud: Murerarbejde kr. 1.080, Tømrerarbejde kr. 515, Snedkerarbejde kr. 608, Malerarbejde kr. 125, Blikkenslagerarbejde kr. 102, ialt kr. 2.430.00. Inventaret blev leveret af Lauritz Andersen, Nørre Åby for kr. 320.27. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor skolen kom til at ligge netop der, hvor den ligger. l år 1900 lå stedet langt fra det der kunne kaldes Strib by, på åben mark, med Strib skov imellem by og skole. Nu 85 år efter, må man konstatere, at det var en overmåde fremsynet disposition

Vilkårene for Læreren m.m.
Lærerembedet blev opslået i september 1900, og trods en henstilling fra Provsten om, at ansøgeren ikke nødvendigvis skulle kunne spille orgel, krævede sognerådet, at han, på forlangende, skulle spille orgel, på  søn- og helligdage.
    Der var 38 ansøgere til embedet, og følgende 3 blev indstillet:
1) J. Kr. Bjerregård, Stubdrup pr. Vejle. 38 år 1. karakter m. duelig
2) H. Therkelsen, Marstal. 39 år 1. karakter m. duelig
3) L. S. Larsen, Strib. 33 år 2. karakter.
   På Strib havde der været en underskriftsindsamling, med det formål, at få ansat lærer L S. Larsen, der havde virket som lærer (på Strib?), i mere end 9 år. Alle beboere, på nær 3, skrev under. Vejlby sogneråd ignorerede helt dette ønske og ansatte nr. 2 på listen.
   Den I. januar 1 901, tiltrådte Hans Therkelsen det kommunale embede på Strib, som den først ansatte lærer ved den nye skole. Hans Therkelsen var født 29. august 1861 i St. Rise på Ærø. Han virkede på Strib skole fra den 1. jan. 1 901 til 31. okt. 1922, da han gik af med pension på grund af svagelighed. Enelæreren i Strib fik, som anført, en årlig grundløn på kr. 900.00, (højtidsoffer og accidenser, der var værdsat til kr. 115.00, samt kr. 785.00 kontant). Desuden var han iflg. en lov fra 1814 berettiget til egen bolig værdisat til kr. 180., have til kr. 50. og brændsel for kr. 1 00. årligt. Grundlønnen til kommunen's øvrige lærere var derimod kr. 1000,00 !!!!
  Organistløn var kr. 115.00 årligt, til den af kommunens lærere, der spillede orgel i Vejlby kirke (den eneste i sognet). Kirkesangerbestillingen, der lønnedes med kr. 100.00 årligt, var overdraget Vejlbys enelærer. Der var endvidere en mulighed foren af kommunens lærere, at få renterne af afdøde sognepræst Ascaniu's legat på kr. 400.00 for at passe hans gravsted

Skolens bygning
Der blev på Vejlby sogneråds møde den 26. august 1899 besluttet, at bygge en offentlig skole på Strib mark, i henhold til skoleloven af 24. marts 1899, og kirkeministeriets cirkulere af 12. juni 1899. I Vejlby kommune ville der herefter være følgende skoler:
           Vejlby skole
           Staurby skole
           Røjle Tårup skole
           Vejlby Skov skole
       og Strib skole
   Det blev foreslået, at skoledistriktet omfattede følgende lokaliteter. Strib og Røjle Mose, matr. nr. 2a, 2b, 2d, og 99, 57d, 46, 45b, gb af Røjle Mark, samt ledvogterhuset.
    Det blev samtidig vedtaget at oprette et enelærerembede med en begyndelsesløn på kr. 900.00 årligt, embedet tillægges "offer og acci_ diensek" fra beboerne, som fradrages Røjle Tårup skole. Der blev i juni 1900 afholdt 2 licitationer, omfattende opførelse af skolebygningen i Strib. Snedker Johan Lauritsen, Røjle Skov, blev antaget som bygmester på følgende tilbud: Murerarbejde kr. 1.080, Tømrerarbejde kr. 515, Snedkerarbejde kr. 608, Malerarbejde kr. 125, Blikkenslagerarbejde kr. 102, ialt kr. 2.430.00. Inventaret blev leveret af Lauritz Andersen, Nørre Åby for kr. 320.27. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor skolen kom til at ligge netop der, hvor den ligger. l år 1900 lå stedet langt fra det der kunne kaldes Strib by, på åben mark, med Strib skov imellem by og skole. Nu 85 år efter, må man konstatere, at det var en overmåde fremsynet disposition

Vilkårene for Læreren m.m.
Lærerembedet blev opslået i september 1900, og trods en henstilling fra Provsten om, at ansøgeren ikke nødvendigvis skulle kunne spille orgel, krævede sognerådet, at han, på forlangende, skulle spille orgel, på  søn- og helligdage.
    Der var 38 ansøgere til embedet, og følgende 3 blev indstillet:
1) J. Kr. Bjerregård, Stubdrup pr. Vejle. 38 år 1. karakter m. duelig
2) H. Therkelsen, Marstal. 39 år 1. karakter m. duelig
3) L. S. Larsen, Strib. 33 år 2. karakter.
   På Strib havde der været en underskriftsindsamling, med det formål, at få ansat lærer L S. Larsen, der havde virket som lærer (på Strib?), i mere end 9 år. Alle beboere, på nær 3, skrev under. Vejlby sogneråd ignorerede helt dette ønske og ansatte nr. 2 på listen.
   Den I. januar 1 901, tiltrådte Hans Therkelsen det kommunale embede på Strib, som den først ansatte lærer ved den nye skole. Hans Therkelsen var født 29. august 1861 i St. Rise på Ærø. Han virkede på Strib skole fra den 1. jan. 1 901 til 31. okt. 1922, da han gik af med pension på grund af svagelighed. Enelæreren i Strib fik, som anført, en årlig grundløn på kr. 900.00, (højtidsoffer og accidenser, der var værdsat til kr. 115.00, samt kr. 785.00 kontant). Desuden var han iflg. en lov fra 1814 berettiget til egen bolig værdisat til kr. 180., have til kr. 50. og brændsel for kr. 1 00. årligt. Grundlønnen til kommunen's øvrige lærere var derimod kr. 1000,00 !!!!
  Organistløn var kr. 115.00 årligt, til den af kommunens lærere, der spillede orgel i Vejlby kirke (den eneste i sognet). Kirkesangerbestillingen, der lønnedes med kr. 100.00 årligt, var overdraget Vejlbys enelærer. Der var endvidere en mulighed foren af kommunens lærere, at få renterne af afdøde sognepræst Ascaniu's legat på kr. 400.00 for at passe hans gravsted

Træk fra skolens hverdag i 1901
   Den 7. januar 1 901 blev der indskrevet 27 piger og 30 drenge som elever i skolen. Det fremgår af skoleprotokollen, at deres forældre var fiskere, husmænd, håndværkere og ikke mindst ansatte ved banen og færgeriet. Skolen var ordnet i to fremadskridende klasser. Der var fælles undevisning af drenge og piger. Skolegangen var i sommerhalvåret fra 1. maj til 1. nov. hverdags- og halvdagsundervisning, for vinterhalvåret fra 1. nov. til I. maj hverandensdags- og heldagsundervisning. Det ugentlige timetal for hver klasse var om sommeren I8 timer, idet ældste klasse hver dag gik i skole fra kl. 8-11 og yngste klasse fra I3-16. l vinterhalvåret var undervisningen fordelt således, januar og december fra 9-12 og 1 3_1 5, februar og november daglig fra 8½-12 og 13-15½, marts og april fra 8-12 og I3-15. Ferieplanen var som følger sommerferie 27 dage, juleferie 12 dage, påskeferie 6 dage, pinseferie 3 dage, fastelavnsmandag, Kristi Himmelfartsdag, almindelig bededag, Hans Majestæt Kongens fødselsdag, grundlovsdag, eksamensferie 2 dage, 52 søndage, og til lærerens rådighed 5 dage, ialt 112 fridage.
   Undervisningsfagene og deres ugentlige timetal: 
              Nederste klasse         Øverste klasse
     Religion        3 timer                   3 timer
     Dansk          7  do                      7 do
     Skrivning      2  do                     1 do
     Regning       3  do                      3 do
     Historie         1 do                       1,½ do
     Geografi       1 do                       1½ do
     Sang            1 do                       1 do   
         ialt          18 timer                 18 timer
   Gymnastik ½. time daglig for hver klasse i sommerhalvåret når vejret tillod det.


 

Skolens mål
   Nederste klasse:
   Religion: bibelhistorien gennemgås væsentlig i samme omfang som i Balslevs bibelhistorie, dog med forbigåelse af enkelte for små børn vanskelige afsnit.
   Dansk: færdigheder i læsning og let diktat samt afskrivning, de simpleste grammatikalske begreber fremstilles og indskærpes.
     Regning: de fire regningsarter med hele, benævnte tal.
     Skrivning: en læselig og regelmæssig skrift tilstræbes. 
    Historie: enkelte sagnhistorier og udvalgte fortællinger af Danmarks historie i ældre og nyere tid.
   Geografi: beskrivelse af hjemstedets og Danmarks geografi i korte træk samt nogen anskuelsesundervisning.
      Sang: efter sangregulativet.
   Øverste klasse:
    Religion: bibelhistorien meddeles og gennemgås i udvidet form. Børnelærdommen gennemgås efter autoriseret lærebog, fortiden Balslevs. Et af evangelierne læses, samt noget kirkehistorie.
   Dansk: færdighed i læsning derunder skriftlæsning og kundskab til de vigtigste grammatiske begreber. lettere stile affattes.
   Regning: færdighed i de 4 regningsarter i benævnte tal med brøk.
   Skrivning: der arbejdes på at få en smuk og tydelig håndskrift frem.
   Historie: Danmarks historie omfang som Roms el. V. Nielsens lærebøger.
    Geografi: Skandinavien udførligere, desuden en oversigt over Europa og de andre verdensdele.
    Sang: efter sangregulativet.
   Naturkundskab og verdenshistorie: kort begreb tilstræbes meddelt igennem det stof som findes i skolens læsebøger.
   I årets løb blev der afholdt skole i 253 ½ dag. Antallet af forsømmelser angives til at være 337½, på grund af sygdom, af anden lovlig grund 188 dage, uden lovlig grund 66 dage. Af de for disse forsømmelser ikendte bøder var følgende: a, udredede 16.26 kr. - b, eftergivne: ingen - c, afsonede: ingen - d, endnu uopkrævede 0.24 kr.
   Den 31. dec. 1 901 fandtes der 68 børn i distriktet der var fyldt 7 år, heraf gik de 63 i Strib skole fordelt med 25 i 1. kl. og 38 i 2. kl., 5 børn gik i privatskole i Fredericia.

Mellem Vejlby kommune og lodsejerene i Røjlemose / Brendskov / m.v. blev der i 1903 indgået en overenskomst med det formål at etablere en skolesti.

                                                   Middelfart Venstreblad
                                                                                             den 2. September 1941
     Lærerjubilæum var en hel Folkefest paa Strib i Gaar.
Førstelærer Poulsen hyldedes fra alle Sider for sin Gerning i Strib gennem 25 Aar,
     Førstelærer Poulsens Jubilæum i Strib Skole i Gaar blev en hel Folkefest for Strib.
     Efter Festen i Skolen, hvor der blev talt af Overlærer Larsen, Tarup, Pastor Kinch, Fuldmægtig Chr. Tværmose, Malermester Petersen, Overportør Clausen, Lærerkollegerne og endnu flere, var der et Par Timers Pause, men Kl. 20 samledes man til selve Jubilæumsfesten paa »Pnuel« og der var her saa mange, som Sal og Stuer kunde rumme. Medens Forsamlingen sang »Der er et yndigt Land«, førte Pastor Kinch Jubilaren ind, og fra Udvalgets Side lød Velkomsten med en Tak, fordi saa mange og særlig mange unge havde givet Møde, og specielt lød Velkomsten til Jubilar og Familie. ......

Der bygges Gymnastiksal ver skolen i Strib

Middelfart Venstreblad
            den 11 Januar 1941
Gymnastiksal i Strib
             til 80,000 Kr.
Sogneraadet
        tiltraadte i Aftes,
   at Arbejdet sættes i Gang Vejlby Sogneraad holdt i Aftes ekstraordinært Møde for at behandle Spørgsmaalet om Opførelse af en Gymnastiksal ved Strib Skole.Man vedtog i 1938 at opføre en Gymnastiksal i to Etager, idet der paa Førstesalen skulde indrettes Fol-keskolekøkken, Sløjdlokale og andet, men denne Plan er man gaaet bort fra, idet det vil blive alt for kostbart, og det vil være meget vanskeligt i det hele taget at skaffe Materialer.
   Nu finder man det imidlertid formaalstjenligt at faa Arbejdet sat i Gang, og Skole-udvalget stillede Forslag om Opførelse af Gymna-stiksalen efter et af Arkitekt Alfr. Petersen, Fredericia, omfattende Gymnastiksal med Omklædningsrum, Badeindretning og Toiletter samt Bibliotekslokale. Omkostningerne herved er anslaaet til 71.514 Kr. og Sogneraadet vedtog enstemmigt at bemyndige Skole-udvalget til at fremme Planen indenfor en Sum af 80,000 Kr., hvori indbefattet Udgifter ved Optagelsen af Laan m.v.

Middelfart
          Venstreblad
             den 2. April 1941
Udvidelsen af Strib Skole
      udbydes i Licitation.
Som omyalt skal der nu udføres en Tilbygning ved Strib Skole med Gymnastikdsal, Toiletbygning m.m. Arbejderne hertil vil i Morgen blive udbudt i Licitation blandt Haand-værkerne i Vejlby Sogn. Licitatio-nen sluttes Lørdag den 19 April, da Tilbudene aabnes i Strib Skole.
   Arbejdet var allerede udbudt for et Par Aar siden, men det blev dengang standset ved Strejken overfor Kommunen, Det blev saa fornylig i Sogneraadet vedtaget atter at lade det udbyde, idet dog Projektet blev mindsket noget ved, at Etagen over Gymnastik-salen bortfalder. Der skulde her have været Skolekøkken og Sløjdlokale. Ved det nuværende Projekt blive der foruden Gym-nastiksalen indrettet Bibli-otekslokale med Udvalgsværelse i den nordre Ende. og i den anden Ende bliver der Toiletter og Brusebade, Sogneraader har til det samlede Arbejde vedtaget en Bevilling paa 80,000 Kr.

                      Middelfart Venstreblad
                                              den 21. April 1941
Skoleudvidelsen i Strib vil koste 75.000 Kr.
   I Lørdags afsluttedes Licitationen over Byggearbejderne ved Opførelse af en Tilbygning til Strib Skole af Gymnastiksal, Toiletbygning m.m.
   Tilbudene aabnedes i Strib Skole og faldt saaledes:
Murerarbejdet:
A.Olsen, Strib, 45.853 Kr. O.Rasmussen, Strib 48.450 Kr.
Tømrer- Snedker- og Glarmesterarbejdet:
Tømrermester R.Petersen, Strib, 19.025 Kr. Tømrermester Bent Petersen, Kustrup, og Aksel Sørensen, Røjle 21,835 Kr.
Malerarbejdet:
Malermester Sofus Jørgensen, Strib, 3347 Kr.
Blikkenslagerarbejde og Sanitet:
Smedemester Weisbjerg 4953 Kr. Blikkenslager Rehr 6377 Kr.
Elektriske Installation:
Frede Borre, Strib, 1782 Kr.
    Under Forudsætning af at de laveste Tilbud antages bliver den samlede Sum 75.000 Kr.

                                         den 24 Juli 1941
            Mangelen på Jern forsinker
                      Gymnastiksalen i Strib.
    Arbejdet paa den ny Gymnastiksal og de øvrige Arbejder ved Strib Skole skrider nu godt fremad Arbejdet har været forsinket en Del i den senere Tid paa Grund af, at man ikke kunde fremskaffe Tilladelse til Indkøb af Jern. Arkitekten har flere Gange været i København for at skaffe Tilladelsen, og den er endelig kommet, og i Gaar kom Jernet, saa endelig, saa nu venter man ikke flere Besværligheder.

            Middelfart Venstreblad
                                  den 7. Oktober 1941
  Rejsegilde paa
               Strib Gymnastiksal.
Et gammelt Ønske fra Strib er opfyldt
      til Gavn for Ungdommens
           legemlige Opdragelse. (Uddrag)
    I Gaar hejstes Kransen paa Strib Gymnastiksal, og Haandværkere, Arbejder, Arkitekt, Lærere og Sogneraad samledes oppe paa Stilladset ved et Glas Vin, Kransekage og Cigarer.
    Formanden for Udvalget, H.Jensen, bød velkommen og bragte en Tak til alle der havde medvirket, ligesom han takkede Sogneraadskollegerne, fordi de havde været med til at opfylde er 15 Aar gammelt Ønske fra Strib
    Sogneraadsformanden talte for Skolerne i Sognet, Vi staar over for en Forbedring af hele vort Skolevæsen. ... og saa maa der gøres et videre Arbejde for de øvrige Skoler, Et leve for Skolerne
    Førstelærer Poulsen gav en kort Oversigt over Strib Skoles Tilblivelse og nævnte de Data, hvor Udvidelse havde fundet Sted .Han takkede Sogneraadet for hvert et Fremskridt og udbragte et Leve for Skolen og dens Gymnastiksal, hvor ikke alene Børnene, men ogsaa Ungdommen maa faa en Undervisning, der kan gavne dem videre i Livet
    Under Arkitektens Ledelse besaa man derefter Komplekset, der bestaar af Gymnastiksal, Bibliotek og Udvalgsværelse samt Baderum, Omklædningsrum, Tørrerum, W.C.-Indretninger og Fyrrum med Centralvarme.

1911 - der bygges forskole - nu 113 der  børn - der ansættes en forskolelærerinde
1916 - skolen udvides m/ tilbygning og der ansættes en andenlærer.
1928 - der bliver bygget til "andenlærerens skole " - nu 209 elever.
1934 - toppede børneantallet med 224.
1940 - var der kun 127 elever.
1942 - Gymnastiksale m.m. indviedes 
1952 var der 176 elever fordelt på 8 klasser og der var 6 lærere
1953 - en bygning med 2 klasseværelser indviedes.
1954 - elevantallet nu oppe på 220.
1958 - blev "Skoleforeningen for Strib Skoledistrikt" dannet.
1962 - blev centralskolen indviet.
1963 - indførtes skolepatrulieordningen.
1966 - blev som nødløsning bygget en "Pavillon" for at afhjælpe klasseværelses mangelen.
1969 - dannedes elevråd
1970 -  indføres 5-dagesugen.
1974 - efter en til tider ophedet debat udvides skolen med 6 klasseværelser omkring et fællesrum
1977 - byggedes en ny administrationsbygning
1983 - endnu en tilbygning.
1984 - en boldspilhal - til lige glæde for skole og by.

1917 - skolen lukket i ialt 33 dage på grund af difteritis.
1918 - skolen lukket i 26 dage, på grund af den "Spanske syge"
1922 - lukket 15 dage af samme grund.
1933 - var børnelammelsesepidemien årsag til at skolen   var lukket fra 18 - 31. okt.
1940 -41 - 42 og 47 var skolen lukket i ialt ca. 9 uger, på grund af kulde, idet man dog i nogle af årene sløjfede efterårsferien, for at indvinde nogle af de tabte dage.
1945 - var undervisningen afbrudt i 22 dage først fordi der var tyske flygtninge i nogle af lokalerne, senere blev skolen brugt af frihedskæmperne.

           Middelfart Venstreblad
                             den 4. Februar 1941
Alle Skoler i Vejlby Kommune giver Kuldeferie.
Skolekommissionen for Vejlby Sogn har besluttet at give Kuldeferie i alle Skoler i Kommunen, foreløbig i denne Uge, paa Grund af den
haarde Vinter og den vanskelige Brændselssituation.

                               den 15de Januar 1945
  Strib Skole indskrænker paa Grund af Brændselsmangel
   Strib Skole har fra i Dag maattet indskrænke Undervisningen paa Grund af Brændselsmangel. Foreløbig maa de tre Klasseværelser i den saakaldte Andenlærerskole lukke, og Undervisningen foretages i Hovedskolen og Biblioteksstuen, hvortil man endnu har Brunkul til nogle Dage.

Læs iøvrigt efterfølgende, det  hæfte der blev udgivet  i anledning af
Strib skoles 85 år's dag