Omkring et overfartssted
i perioden  efter  1901 til 1922 
ifølge Åge Petersens bog: "Strib i færgernes og jernbanens tid" m.v.
 

       Middelfart Avis
          den 8. Januar 1901
Juletrafikken over Lillebælt.
 - den 22., 23, og 24. December er der overført ca. 9,500 Rejsende i Retning fra Strib til Fredericia og ca. 5,000 fra Fredericia til Strib, til sammen 14,500. I Fjor var Tallene 9,300 fra Strib til Fredericia og 5,300 fra Fredericia til Strib, til sammen 14,600.
    Natten mellem den 22. Og 23. December passerede fra Kl. 1 til 6 4,700 Rejsende forbi Fredericia i de forskellige Retninger Nord, Syd og Øst.

                 den 16. April 1901
Statsbanernes Vandværk ved Strib er nu færdigt. Det har imidlertid nu vist sig, at den gravede Brønd ikke er i stand til at levere tilstrækkelig Vand. Der behøves omtrent dobbelt saa stor Vandmængde, som man for øjeblikket har. Meningen er derfor i den nærmeste Tid at grave endnu to Brønde ved Siden af den alt anlagte. Naar dette er sket, haaber man at have faaet saa meget Vand, at Lokomotiverne fremtidig kun behøver at indtage Vand ved Strib og i Nyborg.

                  den 19. April 1901
Stationsforstander Sander,   Strib, har fra Kejserinden af Rusland faaet tilstillet et Guldur med Guldkæde som Tak for den omhud, Stations-forstanderen stadig viser over for Kejserinden, naar hun passerer Strib

     Middelfart Avis
                den 4. Juni 1901
Stationsforstander Sander,
   Strib, er Mandag Morgen tidlig afgaaet ved Døden paa Middelfart Sygehus. 43 Aar gammel. Hr Sander gjorde sidste Gang Tjeneste paa Stationen i Paaskedagene, men han var allerede da meget svag, og kun hans stærke Pligtopfyldelse bevirke-de, at han holdt sig paa Benene i disse travle Dage. Den afdøde, der i sin Tid kom til Strib fra Frederiksberg Station, var en sjælden elskværdig og forekommende Jernbaneembeds-mand, saa han kun efterlader sig Venner

                den 20. Juni 1901
Jernbanekommissionen synes ikke at være gunstigt stemt for Broen over Lillebælt. Kommissionen mener at kunne knibe uden om Broen ved at foreslaa en Færge-forbindelse fra Hou Havn (mellem Aarhus og Horsens) til Sjælland samt ved at føre Toget fra Hamborg om Aftenen som Eksprestog gennem hele Jylland. Hvis denne Meddelelse er rigtig, kan man være glad ved, at det heldigvis ikke er Jernbanekom-missionen alene, der bestemmer, hvorledes vort Trafikvæsen skal ordnes.

                den 28 Juni 1901
Stationsforstander ved Løgstør Station, Rørby, er udnævnt til Stati-onsforstander ved Strib fra 1 Juli.

                 Middelfart Avis
                         den 15. August 1901
Med Hjuldampfærgen »Strib«, bygget paa Helsingør Dampskibs- og Maskinbyggeri paa Bestilling ad de danske Statsbaner til Overfarten over Lillebælt, foretoges i Torsdags en Prøvetur i Sundet i overværelse af Stats-banernes søfartskyndige. Færgen, der er enkeltsporet, er 165 Fod lang, 26½ Fod bred, 12 Fod dyb og er bygget til at overføre 5 belæssende Jernbanevogne. I Færgens ene Ende er anbragt en smuk dekoreret Salon for 1. Og 2. Klasses Passagerer samt en Damekahyt med Toilet-rum. I den anden Ende er der Kahyt for 3. Klasses Passagerer og en Kahyt for Mandskabet. I Vingehjulene paa begge Sider af Dækket fører en Trappe op til et Promenadedæk. Færgens Maskine er en diagonal, høj- og lavtryk Kompensator, med 500 Hk. Der opnaaede en maksimumfart paa 10,91 Mil. Prøveturen forløb i enhver henseende til de ombordværendes tilfredshed. Færgen overtages efter endt Kurs af Statsbanerne.

                             den 22. August 1901
Den nye Dampfærge »Strib«, der nu er ankommen til Lillebælt og har begyndt sin Sejlads, tiltaler ikke paa alle Punkter Fredericia Avis. Bladet klager over, at der er alt for meget opstaaende paa dækket, saaledes f. Eks., de langs Sporets Ydersider, anbragte Opstandere med dertil hørende afspærringskæder. De sidste kunne ganske vist fjernes, naar de ikke er i brug, men de første ville altid, og navnlig i Mørke, være til stor gene for alle, som færdes paa Dækket, baade for Publikum og Personalet. Kahytspladsen for 3. klasses Passagerer er mindre og næppe saa tiltalende som i de ældre Færger »Ingeborg« og »Hjalmar«. Der imod er 1. og 2. klasses Kahyt noget rummeligere og maaske nok lysere og hyggeligere. Betrækket i Damesalonen er af mørkegrønt Plyds, i Herresalonen af mørkegrønt Læder. Overalt i Skibet S ogsaa i Lanternerne S anvendes det elektriske Lys. For enden af Sporet er der i Stedet for en Tværbjælke anbragt Stoppere, som ved Hjælp af Haandsving bevæges ud til Siderne for at skaffe Adgang.

         Middelfart Avis
                  den 10. Oktober 1901
Paa Finansloven er opført et Beløb paa 40,000 Kr. til overdækning af Færgelejerne ved Strib. Det hedder her om i Motiveringen: da der kun ved det østlige Færgeleje kan ydes de Rejsende en iøvrigt mangelfuld beskyttelse mod Vind og Vejr, mens Publikum ved benyttelsen af de 2 andre Færgelejer fuldstændig er udsat for de med Passagen mellem Tog og Færge under aaben Himmel forbundne Ulemper i tilfælde af daarligt Vejr, foreslaas følgende Foranstaltninger til afhjælpning af de nævnte Ulemper: ved det østre Færgeleje forlænges den gamle Færgehal ca 70 Fod mod Syd, og den fra Syd tilstødende Perron overdækkes i hele sin Længde, ca. 200 Fod. Paa det faste Terræn paa den østre side af vestligste Færgeleje bygges et mindre Opholds-okale for de Rejsende, hvor hos der i forlænelse af dette mod Nord ved samme Færgelejes Landingsside tilvejebringes et overdækket Areal. En tilsvarende overdækket Plads anbringes ved det mellemste Færgeleje langs dettes Landings-side, saaledes at de Rejsende ved disse to Færgelejers benyttelse kunne komme direkte fra Færgerne ind paa de overdækkede Arealer. Endvidere overdækkes Mellemperronen, som er beliggende ud for begge de vestlige Færgelejer. Overdækningen, som agtes udført saa billig som muligt, ved Anvendelse af Trækonstruktioner i vid Udstrækning, vil medføre en Udgift paa 40.000 kr., hvilket Beløb herved søges bevilget.

Da Færgerne nu alle er over 100 Tons, skal der i henhold til Sønæringsloven foruden en Fører mindst være en 1. Styrmand, der har erhvervet Bevis som saadan, og man har derfor, for at blive istand til at efterkomme Lovens Fordring, anset det for rettest at optage Forslag paa Finansloven om det i nævnte henseende fornødne Personale.

               den 9. December 1901
Lillebæltsoverfarten holder sig stadig som en flot nr. 1 blandt Statens Overfarts-steder. Sidste aar er der her udført 12.577 Ture af Færgerne eller 34,5 Ture pr Dag. Ved Storebæltsoverfarten har Turene kun været 4062 eller 11,0 Rejse pr. Dag. Over Lillebælt er der sidste Aar befordret ca 500,000 Rejsende eller ca. 44,000 flere end Aaret forud, og 273,843 Tons Gods.

                den 3. April 1902
Dampfærgen »Marie«, ført af Kaptajn Dalgas, afgik Tirsdag Morgen til Odde-sund Syd, hvor den foreløbig skal statio-neres. Som erstatning for den bringer Hr. Dalgas Dampfærgen »Ingeborg« tilbage. Den skal gøre tjeneste ved Strib, medens de her stationerede Færger gaar til det sædvanlige Eftersyn paa Skibsværfterne i København.

     Middelfart Avis
             den 23. August 1902
Med Færgen 2.14 fra Fredericia om Ef-termiddagen følger der nu en Restau-rationsvogn. Den fikse, lille Vogn. Hvor fra der leveres Smørrebrød, Øl, Sodavand og Cigarer m. m. tilhører Hotel »Kronprins Frederiks« Ejer S.Hansen.

         den 22. Oktober 1902
 Dampfærgen
     »Kronprinsesse Louise«, der hidtil har været benyttet ved Overfarten Hel-singør-Helsingborg, er ankommen til Strib for fremtidig at benyttes ved den derværende Overfart, For inden den sættes i regelmæssig Fart, skal der dog foretages forskellige Smaaændringer saa-vel ved selve Færgen som ved dens Længde, ca. 11 Fod længere end de andre Færger.

             den 5. December 1902
Lillebæltsfærgen har i Driftaaret 1901-02 foretaget i alt 12.602 Dobbeltrejser eller gennemsnitlig 34,5 Dobbeltrejser pr. Dag. Der er gennemsnitlig paa hver Tur besørget 20 Rejsende og 10,8 Tons Gods. Ialt er der paa Lillebæltsoverfarten besørget 495,400 Rejsende og 273.390 Tons Gods. Den har givet en Indtægt af ca. 246,000 Kr. og en Udgift paa 242,883 Kr.

      Middelfart Avis
             den 28 December 1902
Tirsdag Nat (23,12)
 førtes fra Fyn over Lillebælt a. 2700 Rejsende fordelte paa 4 Iltog, af hvilket det sidste naaede Fredericia Kl. 3½. Tirsdag Eftermiddag var Antallet ca. 1600.

            den 11 Februarl 1903
Ved ombordsætningen af Vogne-ne i Strib Lørdag Aften (8.2) skete et Uheld, der et Øjeblik saa farligt ud. Det var lav Vandstand, og som følge der af var det ned ad Bakke fra Stations-pladsen til Færgen, og dertil kom, at Sporet paa Broklappen var fedtet af Regnen, saaledes at Rangermaskinen ikke kunne holde Vognene, da der blev fløjtet Stor. Med stor Kraft tørnede derfor den første Vogn, Postvognen, mod Færgens Stoppebom, der blev sønderbrudt og slynget ud i Havnen. Men heldigvis blev Vognen dog her klemt saa fast, at den standsede, inden Hjulene naaede den yderste Kant af Færgen. To i Postvognen værende Funktionærer var af den stærke Fart blevet opmærksomme paa den truende Fare og sprang, lige før Sammenstødet fandt Sted, ud paa Færgens Dæk uden at tage nogen Skade. Nu skete der ikke andet, end at et Par Funktionærer fik nogle Smaaknubs, og at et Par Buffer paa Postvognen blev bøjede, men det lykkedes dog først Søndag Formiddag at faa Vognen i Land igen.

              den 25 Februarl 1903
Dampfærgen »Hjalmar«
 blev Søndag Eftermiddag ved 5½-Tiden paa rejse fra Strib til Fredericia af Strømmen, ført ind mod Stribs Odde, hvor den blev siddende. Den fik umid-delbart efter Grundstødningen Assi-stace af en af de andre Færger, og efter et Øjebliks Forløb kom den atter flot, uden at have taget nogen Skade.

      Middelfart Avis
             den 19 Marts 1903
To Gange ugentlig kommer som Regel med Togene til Strib store Skarer af unge Finner af begge Køn, for over Esbjerg at udvandre til Amerika, og der ved slippe bort fra det forhadte Russerdømme. En Op-dagelse har største Delen af disse Finner gjort under Rejsen gennem Danmark, nemlig at de her kan faa baade god og billig Brændevin. De fleste af dem har, naar de stiger af i Strib for at gaa over i Dampfærgen, gerne i Frakkelommen en Flaske med den kendte etikette for Aalborg Taffelakavit, og den omtaagede Til-stand, hvor i adskillige af dem befinder sig, tyder paa, at de flittig har drukket af den under Jernbaneturen fra København.

               den 20 Marts 1903
I denne Tid hersker der stor Travlhed paa Strib med Opførelsen af de forskellige Perronoverbygninger, hvortil Midlerne er bevilligede paa dette Aars Finanslov. En større Ar-bejdsstyrke af Murere og Tømrere er beskæftigede dermed, saa det næppe kan vare længe før det hele staar fikst og færdigt.

                den 3. Maj 1903
Færgen »Kronprinsesse Louise«, som Torsdag Nat (30,4) overførte Toget til Fredericia Kl. 1, fik under Sejladsen Hjulakslen knækket. Færgen var saaledes ude af Stand til selv at kunne naa Havn, hvorfor en efterfølgende Færge ved Hjælp af Signaler tilkaldtes, og denne slæbte da »Louise« til Fredericia, hvor ankomsten fandt Sted næsten en Time forsinket. Den tætte Taage var meget til hinder for Bjergningen. Uheldet medførte en større For-sinkelse af alle Togene, saa vel til Fyn som til Nord- og Vestjylland

             Middelfart Avis
                              den 29 Juli 1903
Dampfærgen »Thyra«, som tidligere har været sta-tioneret ved Masnedsundoverfarten, er ankommen til Strib for midlertidig at anvendes ved Lillebælts-overfarten. Muligt skal den senere stadig anvendes her. Færgen, der oprindelig var af lignende kon-struktion som »Kronprinsesse Louise«, er bleven forlænget ca. 40 Fod, idet man ganske simpelt har savet skroget over ved den ene Ende af Hjulkasserne og i Aabningen indsat et nyt Stykke Skrog paa ca. 30 Fod, medens Resten af Forlængelsen falder ved en Pladsændring ved de, for Sporets Ende, anbragte Stoppebomme. Forandringen har, foruden at skaffe Plads til 3 Vogne mere - i alt 8S9 almindelige Godsvogne S skabt en udmærket, rigelig Plads paa Dækket. Flere af de ældre Færger skal underkastes en lignende omforandring, saa fremt den her foretagne viser sig at være Praktisk med Hensyn til Manøvreringen under Sejladsen.

                       den 7. Oktober 1903
Om Lillebæltsoverfarten hedder det i Finans-lovforslaget: Den betydelige og stadig stigende Trafik paa Lillebæltsoverfarten lader sig ikke paa tilfredsstillende Maade bestride med de for Tiden til raadighed værende Færger, og mangelen af tilstrækkelig Sporplads paa disse vil navnlig blive følelig, naar man, som paatænkte, om kort Tid begynder at føre Sovevogne over Bæltet. Under Hensyn til det allerede opnaaede gunstige Resultat af Forlængelsen af de ved Madsnæsøoverfarten stationerede Hjulfærger, »Alexandra« og »Thyra«, skal man foreslaa, at der ligeledes foretages en Forlængelse af de ved Lillebæltsoverfarten stationerede Færger, »Dagmar« og »Strib«, Naar den frie Sporlængde paa de nævnte Færger forøges fra 154 Fod til 190 Fod (engelsk), ville de kunne rumme 2-3 Vogne flere end nu, ligesom der ved en saadan forlængelse af Færgerne vil kunne skaffes bedre Plads til Passagererne bl. a. ved en Udvidelse af Kahytterne. Der foretages for Tiden aarlig tilsammen ca. 8000 Ture frem og tilbage med de to Færger. Naar Færgerne - som foreslaaet - gøres rummeligere, vil Turenes Antal kunne formindskes med ca. 2,500, og da de direkte Driftudgifter næppe ville forøges kendeligt, vil der kunne opnaas en aarlig Besparelse paa ca. 12,500 Kr., saaledes at den omhandlede Foranstaltning ogsaa anbefaler sig fra et økonomisk Synspunkt. Udgifterne vil i alt udgøre henholdsvis 77.009 Kr. og 65.000 Kr.

        Middelfart Avis
                  den 20 August 1904
I Torsdags (18,8) fandt den officielle Prøvetur med Dampfærgen til Lillebæltsoverfarten, »Strib«, sted, efter at Færgen har været underkastet en delvis Ombygning og forlængelse, som forøger Sporlængden med ca. en trediedel, hvilket arbejde er udført af aktieselskabet Københavns Flydedok og Skibsværft. Det viste sig paa den maalte Mil, at Farten kun var en ubetydelighed mindre, end før Forlængelsen, og Styreevnen god.

                 den 26 Oktober 1904
I Mandags (24,10) fandt den officielle Prøvetur sted med Lillebæltfærgen »Dag-mar« efter at Færgen er blevet underkastet Ombygning og Forlængelse. Prøveturen over den maalte Mil faldt særdeles lovende ud.

                den 20 November 1904
Lillebæltfærgen »Marie« faar i denne Tid indsat en ny Skrue, der skal anbringes i Forstavnen, og som skal gaa sammen med de to i Bagstavnen siddende Skruer. Medens disse to skubber paa, trækker den forreste. Den nye Skrue vil om Vinteren, for uden at øge Farten, kunne agere Isbryder. Ved at den suger Vandet til sig, bliver der nemlig et tomt Rum under Isen, som derpaa slaar Revner og brydes ved sin egen Tyngde, og det bliver da meget lettere for Færgen at trænge sig igennem.

      Middelfart Avis
             den 3 Januar 1905
Færgefarten Strib-Fredericia var Nytaarsaftensdag stærkt generet af Højvande. En Tid forsøgte man ved særlige Kraftanstrengelser at opret-holde Personforbindelsen, efter at man havde maattet opgive at fort-sætte med Godstrafikken. Men tilsidst blev man ogsaa nødt til at stoppe op dermed, saa at ved Fem-Tiden var enhver Forbindelse mellem Jylland og Fyn var afbrudt. Først længere hen paa Aftenen fik man atter Forbin-delsen etableret. Da Stormfloden var paa det højeste, stod store Stræk-ninger af Strib Odde under Vand, lige som Vandet trængte ind i flere Bygninger, bl.a. i det nye Landbo-hjem. Færgerne laa saa højt, at man næsten skulle være Gymnast for at komme op i dem. Det i Lørdags forefaldne Tilfælde føjer for øvrigt et nyt Bevis til de mange andre, som taler for, at vi snarest faar det forældede Færgeri ved Strib afløst af en fast Bro over Bæltet.

               den 5. Januar 1905
Medens Højvandet i Lørdags lave-de Knuder ved Færgefarten, har det i Søndags Nat samt i Mandags været galt med Overfarten paa Grund af Lavvande. Det kneb med at faa de tyske Sovevogne om Bord i Fær-gerne eller fra disse, og Eksprestoget øst paa blev af den Grund forsinket 7 Kvarter.

           Middelfart Avis
                     den 19 September 1905
Dampfærgen »Kronprinsesse Louise« kom Søndag Eftermiddag ved 6-Tiden tilbage fra Reparation i København, hvor den ligesom »Strib« og »Dagmar« ved Tilbygning er forlænget saa meget, at den nu kan tage 7 a 8 Vogne ombord. Paa Hjemvejen havde Færgen en haard Tur og maatte Lørdag Aften vende tilbage da en Sø havde knust Porten. Efter Reparation paa Helsingør Værft Lørdag Aften og Nat, afgik Færgen derfra Søndag Morgen tidlig.

                    den 21 November 1905
Paa Strib Station og Banegaardsplads har Belys-ningsforholdene hidtil været mindre tilfredsstillende og man maatte nærmest undre sig over, at der ikke jævnligt skete Ulykker under Rangeringsarbejdet. Nu har Statsbanerne da ogsaa sørget for bedre Belysningsforhold ved et nyt Lysanlæg, som er baseret paa en svensk Opfindelse. Ved at Petrolium bringes til at fordampe, antændes og gløder et Net, hvor ved der fremkommer et skarpt og klart Lys, der er lige saa stærkt som elektrisk Lys. Lamperne er af en smuk Facon. Og det nye Lysanlæg funktionerer udmærket.

                      den 23 December 1905
En lille 10 Aars Dreng begav sig forleden paa Langfart og snød sig med Færgen fra Strib til Fredericia. Her opdagedes han og fik nogle Strambuks. Uforknyt krøb han ind under en Bænk i en 3. Kl.s Kupe, men blev atter opdaget i Børkop. Man tog ham med til Vejle og gav ham en lignende Omgang som i Fredericia en Jernbanemand spurgte ham, hvor han agtede sig hen, og Drengen svarede: »Til Frederikshavn ... hvis Gumpen kan holde«

           Middelfart Avis
                   den 29. December 1905
Antallet af Rejsende, som Statsbanerne har befordret over Lillebælt sidste Aar, har atter været i betydelig Stigning. Medens der i 1903-04 befordredes 523.300 Rejsende med Dampfær-gerne, er Tallet i 1904-06 steget til 532,200 eller med omkring 9,000 flere. Samtidig er der befordret 346,491 Tons Gods. Aaret forud var Godsfor-sendelsen godt 8,500 Tons mere. Men det viser sig, at den store Nedgang i Godsbefordringen, som Dampfærgeforbindelsen Gedser-Warne-münde mentes at ville betyde, aldeles ikke har slaaet til. Indtægten af Personbefordringen over Lillebælt er kalkuleret til 133,000 Kr., af Gods-befordringen 162,000 Kr. og Postbefor-dringen 16,800 Kr. i alt 312,000 Kr. udgiften har været 318,116 Kr.

                   den 7. Januar 1906
Da der Torsdag Aften ved Strib skulle landsættes Vogne fra den ved 7-Tiden ankomne Færge, knækkede Broklappen, saa art Tværskinnen og den ene af de 10,000 Pund tunge Balanceblokke styrtede ned fra Galgens øverste Ende. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade ved Uheldet. Først Fredag Middag lykkedes det at faa Færgen løs fra Broklappen. Men det vil vare mindst 8 Dage, før Færgelejet atter kan benyttes.

                    den 15. Januar 1906
Adgangen til Strib Station, der hidtil har været forbunden med nogen Fare paa Grund af den store Trafik, vil blive ordnet paa en mere Nutidssvarende Maade, idet der i nær Fremtid anbringes en Bro over det Teræn, som skæres af Jernbanelinien.

   Middelfart Avis
         den 2. Februar 1906
I Søndags hændte det i Strib et heldigvis ret sjældent Tilfælde, idet der paa en af Eftermiddagsfær-gerne glemtes et lille Barn indsvøbt i Tæpper. Personalet var allerede belavet paa at overtage Barne-pigens Rolle, da en Matros endelig fandt Moderen i Iltoget. Hun blev øjensynlig meget glad for at faa Barnet igen.

        den 23. Februar 1906
Stribs gamle Stationsbygning skal efter Forlydende omdannes til Tjenesteboliger for Statsbanernes Personale.

             den 8. Marts 1906
Sovevognene er gentagne Gan-ge bleven ramponerede ved om-bordsætningen paa Lillebæltsfær-gerne under særlig stærkt Lav-vande. Statsbanerne har derfor nu besluttet at bygge en saakaldte »forlænget« Broklap baade i Strib og Fredericia. Indenfor den nuvæ-rende Broklap bygges endnu en Broklap, hvori den nuværende fastgøres i et bevægeligt Led. Under daglig Vandstand staar den inderste Broklap fast, men hæves eller sænkes lidt under Høj- og Lavvande . Derved bliver stignin-gen mindre brat.

       Middelfart Avis
                den 14. Marts 1906
Færgen, der skulle overføre Toget til Strib, kunne Mandag Formiddag, paa Grund af forrygende Orkan og Strøm samt 4 Fods Lavvande, ikke komme ind i Havnen i Strib, men maatte vende tilbage. Vognene over-førtes saa med en anden Færge. Som Følge af det stærke Lavvande, maatte Vognover-førselen i Mandags indstilles i 4 Timer, og der samlede sig efterhaanden ca. 15 Vogn-ladninger Heste og Kvæg paa Strib. To af Færgerne stod en Tid paa Grund i Havnen, og kun een Færge kunne overføre Passagerer og Rejsegods, hvad dog skete nogenlunde regelmæssigt.

                    den 23. Marts 1906
Søfartsafdelingens Lagerbygning, der er beliggende ved Siden af den gamle Station, bliver i disse Dage ombygget til Pakhus, saaledes at Godset kan køres lige til Pakhus-døren.

                  den 30. Marts 1906
Da Dampfærgen »Kronprinsesse Loui-se« Tirsdag Formiddag skulle overføre en Del af Vognene til Toget Kl. 10 Fmd. fra Fredericia og var kommen omtrent til Strib, gik der Brud paa Maskinen, og Færgen drev med Strøm-men tilbage efter Fredericia. Besætningen paa de andre Færger i Strib, saavel som Publikum og Stationspersonalet, saa med Forbavselse Færgen drive tilbage ígen, og den ene Færge signaliserede med Dampfløjten til »Kronprin-sesse Louise«, om den ønskede Hjælp. Dette blev dog ikke modtaget. Ca. en halv Time efter kom den ved egen Hjælp ind til Strib.

        Middelfart Avis
                   den 22. Maj 1906
Landstingsmand Schultz fremsætter for Jernbanekommissionen et Forslag om en Tunnel under Lillebælt fra Strib til Erritsø Strand. Fordelen ved Tunnelen er, siger Landstingsmanden, at den antagelig vil kunne laves for 8 Millioner Kr., eller det Halve af hvad en Bro vil koste. Endelig har den ogsaa strategisk Betydning. En Bro kan ved nogle faa Skud, f. Eks. fra Skamlingsbanken, i Løbet af nogle faa Øjeblikke ødelægges. Den af mig foreslaaede Tunnel kan ikke ødelægges, og der kan træffes særlige Foranstaltninger mod Undervands-angreb. Tunnelen kan benyttes til Tran-sport til sidste Øjeblik, og kan derefter fyldes med Vand, hvis Fjenden nærmer sig, og senere udpumpes uden at have taget Skade. Schultz har i Aaringer syslet med Tunnel-Tanken. Han Mener, Tunnelen skal veje ca. 200 Millioner Pund.

                    den 21. Juni 1906
Jernbanekommissionen, der har arbejdet i over 2 Aar, har afsluttet sin Virksomhed. Kommissionen foreslaar, at anlægge Dobbeltspor fra Nyborg til Strib. Derimod er der ikke Tale om Anlæg af en Bro over Lillebælt. Trafikvanskelighederne vil blive søgt afhjulpne ved en bedre Dampfærge-forbindelse.

                  den 11. Juni 1907
Færgelejerne i Fredericia og Strib er i denne Tid genstand for en ret betydelig Forandring. Det har ved de vekslende Vandstande ofte vist sig besværligt, at faa almindelige Godsvogne sat Ombord og i Land, og med Sovevogne og de nye Post- og Bagagevogne, der er dobbelt saa lange, har Vanskelighederne været endnu større. Man har derfor maattet gribe til den Udvej, at gøre Broklapperne længere, hvorved Faldet eller Stigningen fordeles paa en længere Afstand, og som Følge deraf ikke blive saa brat. Foreløbig er et Leje ved hver Side af Lillebælt under Ændring, og Broklappernes Læng-de bliver omtrent fordoblet.

    Middelfart Avis
           den 19. August 1907
Jernbanefolk, der er fortrolige med Trafikken Fredericia S Strib, meddeler, at de ingensinde har set saa mange Rejsende her, som med det Tog, der Lørdag Nat passerede Kl. 2,06. Skønt det var en af de forlængede Færger, der skulle overføre Passagererne til Strib, kunne den langt fra rumme dem alle. Man maatte til sidst ligefrem stoppe for Ombordstig-ningen af flere Passagerer og henvise til den Færge, der skulle overføre Sovevognene, og som heldigvis laa parat til Afgang . Det blev derfor et kolossalt Tog, der den Nat udgik fra Strib øst paa.

     den 26. September 1907
Adgangen fra Strib Station til Oplandet har lige siden Jernba-nens Oprettelse været daarlig, og blev endda forringet ikke saa lidt ved Dampfærgeanlæget, da den tidligere Stationsbygning maatte forlades. Der er nu Bestræbelser fremme for at faa en Kørevej op gennem Granskoven til Lande-vejen, men Forudsætningen for en saadan Plans gennemførelse, nemlig at Stationen flyttes over-paa den østlige Side af Sporene, passer ikke godt for Dampfærge-forbindelsen.

      den 2. Decemberber 1907
En af de nye Hurtigtogsmaskiner, der er leveret af en Fabrik i Hannover, er nu begyndt at løbe her paa Strækningen. I Torsdags Lillebæltsoverfarten Fredags (28. 29. Novbr.) kørte den et Godstog til Strib og 4-Toget tilbage til Nyborg. De nye Lokomotiver er de største, der nogensinde er fabrikeret i Hannover, og de første paa det europæiske Fast-land. Ikke engang Tysklands
 

            Middelfart Avis
                          den 2. Januar 1908
Juletrafikken over Lillebælt har vist sig at have været ca. 10 Pct. større i Aar end i Fjor. I Dagene 22. 23. og 24 December er der saaledes med Iltogene overført tilsam-men 6,500 Rejsende i østlig Retning, og 12,000 i vestlig. Sidste Aar var Tallene henholdsvis 5,500 og 11,000.

                             den 15. Januar 1908
Taagen i Forbindelse med den stærke Strøm har i Dag forvoldt et Sammenstød mellem Færgen og Strib Færgeleje, og ved et Under er ingen Mennesker kommet til skade. De nærmere Omstændigheder ved Sammen-stødet er følgende: Da Færgen »Strib« i Formiddags ved 10-Tiden i den tætte og klamme Taage var paa Vej fra Fredericia til Strib med Passagerer og Gods til Toget, der gaar Øst efter, lød der pludseligt et mægtigt Drøn af et Stød, der fik hele Færgens Kæmpeskrog til at ryste i alle sine Fuger. Passagererne, der allerede saa smaat var paa Vej op paa Dækket, fór skrækslagne sammen, og i et Øjeblik kunne man kun høre en uhyggelig Knagen og Bragen af knuste Bjælker og Sten. Færgen var af den stærke Strøm ført ud af Kurs og i den tætte Taage tørnet med fuld Kraft mod den vestlige Stenarm af det nordligste Færgeleje i Strib Havn. Man blev ombord på »Strib« snart klar over, at Færgen ved et Under ingen Skade havde lidt, og ....

                                den 21. April 1908
Det engelske Kongepar ankom i Formiddag ved halvtolvtiden til Strib, der i Dagens Anledning var rigt flagsmykket. Kongen og Dronningen færgedes over Bæltet paa hver sin Færge, da de to store blaa Kongevogne umuligt kunne rummes paa en. Ekstratoget, der skulle føre Kongeparret til København, talte i alt 5 Vogne, nemlig foruden de 2 Kongevogne, en fransk og en engelsk Sovevogn og en dansk Boggivogn. Det varede en halv Times Tid, inden Toget kom af sted. Man havde i den Tid rig Lejlighed til at betragte Kongeparret. Kong Edward, der var iført Jakkedres og blød brun Filthat, synes fra Salonvognens Vinduer meget interes-seret i den smukke Udsigt til Lillebælt, der i Dag viste sig i sin mest oprørske Skikkelse. Han blev afbrudt et Øjeblik, da der ankom 3 Telegrammer, som han straks læste og besvarede, med Toget fulgte naturligvis stort Tjenerskab, opvartende Kavalerer og Damer. Navnlig de sidste udfoldede en overdaadig Toilettepragt. Paa Strib Station var foruden de sædvanlige overordnede Embedsmænd til stede Borgmester Ekeroth, Færge-inspektør Jespersen og Stationsforstander Rørbye, lige som en Del af Omegnens Beboere var mødt for at se Kongeparret.

   Middelfart Avis
           den 24 April 1908
overførelsen af Vogne over Lille-bælt har i afvigte Finansaar været ca. 7000 mere end forrige Aar. I alt er overført 113,246 læssede Godsvogne, 20,153 tomme, 6,098 Postvogne, 2,884 Person-vogne, 246 Lokomotiver, i alt 142.637. Stigningen var altsaa 5 Pct., i Fjor var den 8 Pct.

           den 28. April 1908
I Gaar begyndtes Ombygningen af Broklapperne i Fredericia og Strib. Klapperne maa nødvendig-vis gøres større, thi under indtræ-dene Lavvande har det vist sig, at der er uhyre stort besvær forbunden med Ombordsætnin-gen af tunge Vogne, navnlig Sovevogne, og til Tider er denne helt umulig med den nuværende lille Klap. De store Klapper gaar ikke saa skraat ned ad, og kan ogsaa bedre taale Trykket af den store Vognvægt.

            den 4. Maj 1908
Det engelske Kongepar an-kom Søndag Eftermiddag Kl. 3,30 til Strib paa Hjemrejse fra deres Rejse i Danmark, Sverige og Norge. I Kongetoget befandt sig endvidere Prins Valdemar, der havde fulgt de høje Rejsende paa Vej fra København. Han opholdt sig i Dronning Alexandras Vogn, hvor han underholdt Dronningen og Prinsesse Victoria. Toget var ikke helt standset, da Prinsen sprang ud og løb over i det ventende Eksprestog, der gaar 3,32, her var der telegrafisk reserveret ham en 1. klasses Kupe, og dette Tog kom saale-des af sted med kun faa Mi-nutters Forsinkelse. Baade Dron-ningen og Prinsessen lænede sig ud af Vinduerne og vinkede efter Prins Valdemar. Kong Edward sad i den bagerste Vogn. Han havde taget Plads i Solsiden og sad her og fik sig en lille Middagslur. Lidt efter overførtes Kongeparret om Bord paa hver sin Færge.

          Middelfart Avis
                 den 29. November 1908
Lillebæltfærgen »Kronprinsesse Louise« led i Gaar Havari i Lillebælt, idet Bagbords Hjul havde faaet et par Skovle knækkede. Under Arbejdet med at skrue dem af var første Maskin-mester, en Assistent og en Fyrbøder krøbet ind i Hjulkassen. Da Færgen »Strib« kom til Hjælp, sattes ogsaa »Kronprinsesse Louise«s Hjul i Bevægelse. For at redde Livet maatte nu de 3 Mænd, der var inde i Hjulkassen, krybe tilbage over Skovlene, efterhaanden som Hjulet gik fremad. Et Par Passagerer, der hørte Mændenes Raab, og saa deres farlige Situation, fik Maski-nen standset. Da de 3 Mænd kom frem fra Hjulkassen, var de meget foreslaaede, men havde iøvrigt ingen Skade taget.

                    den 12. Decemberber 1908
Pakhusforholdene ved Strib Station har altid været daarlige. Ganske vist blev de forbedrede lidt for et Aars Tid siden, men er endnu utilfredsstillende, idet der er flere Hundrede Alen fra Pakhuset til Ekspeditionskontoret, hvor Fragtbrevene indløses, og hvor alt Rejsegodset skal bæres til eller fra, thi man kan nemlig ikke køre til Kontoret. Følgelig maa Kusken for ethvert Køretøj gaa fra sine Heste i 5 a 10 Minutter, og det kan enhver forstaa kan have, og har alvorlige Ulemper. Der er nu Planer om at ordne Forholdene lidt bedre, idet Pakhuset skal flyttes til en Plads lige overfor Kontoret og en Vej anlægges fra Hovedlandevejen. Endelig skal der bygges en Luftbro over Sporene til Kontoret. Denne Plan vil sikkert blive hilst med Glæde af Egnens Beboere, selv om den dog ikke er helt tilfredsstillende, idet Rejsegodset maa bæres over Broen.

                      den 21. Januar 1909
Om de tyske Orlogsskibes Natmanøvrer i Lillebælt skriver National-Tiende bl.a.: Under de talrige Natmanøvrer, som de tyske Krigsskibe har arrangeret midt i det stærkt trafikerede Farvand mellem Strib og Fredericia er Færge-personalet blevet en Del nervøs for. Forleden Nat stod en Torpedobaad Bæltet ind fra Nord. En Nat-Færge, der ved 1-Tiden overførte nogle Vogne, observerede den og holdt bag om den. Idet Færgen skal passere, dukker en ny Torpedobaad frem i den førstes Kølvand, der havde slukket Lanternerne, og intet lys saas om Bord. Nogle faa Meter foran Færgens Bov tændte den sine elektriske Lanterner og forlangte at gaa foran om. Færgen maatte bakke, og kun ved hurtigt af lægge Roret om, undgik man en Kollision. Torpedobaaden sluk-kede straks efter igen sine Lanterner og dam-pede ubekymret videre.

          Middelfart Avis
                     den 14. Marts 1909
Lørdag Aften og Nat førte en stærk Strøm fra Nord saa store Bunker Is ind i Lillebælt, at Damp-skibsforbindelsen Fredericia - Strib næsten umuliggjordes. De Rejsende, der skulle komme fra Jylland til Middelfart med Toget 9,22 Aften, naaede saaledes først her til hen af Søndag Morgen, idet det kun efter flere forgæves Forsøg lykkedes at faa Færgen ført gennem Isen. Sej-ladsen fra Fredericia til Strib varede for de fleste af Færgerne ca. 3 Timer, og da man ikke kunne faa hverken vandt eller tørt om Bord paa nogen af dem, forstaar man, at Opholdet her har været meget ubehageligt for de Rejsende. S I løbet af Søndag Formiddag bedredes Forholdene saa meget, at Middagsiltogenes Passagerer uden vi-dere besvær kunne føres over. Men ved Aftenstid blev det galt. Skruefærgen Kl. 4,35 Eftermiddag fra Strib løb fast i Isen ud for Strib Odde og naaede først Fredericia efter 7½ Times Sejlads. Efter denne mislykkedes Prøve paa at opretholde Forbindelsen mellem de to Bredder, opgav mam ganske at føre flere Færger over, saa Overfarten hele Søndag Nat var indstillet, indtil man atter Mandag Morgen prøvede med det Tog, der Kl. 9 Fdm. kommer øst fra. Og forsøget lykkedes. Isen var nu drevet saa meget Syd paa, at Færgerne kunne knibe sig forbi, og i løbet af ca. ½ Time var den første Færge over. Siden har Forbindelsen været nogenlunde regelmæssig. Mandag Morgen Kl. 5 og 6 fik Restauratør Warberg paa Strib pludselig Besøg af ca. 200 Rejsende, der var kommet med Natekspressen fra København, og foreløbig ikke kunne naa videre. De søgte nu at forkorte ventetiden med at drikke deres Morgenkaffe hos Hr. Warberg. Heldigvis var man endnu ikke færdig med at rydde op efter Dilettantkomedien Søndag Aften paa Strib, saa Hr. Wamberg stod med tilstrækkeligt stort Personale til at betjene de mange Mennesker.

                          den 16 Marts 1909
Mandag Nat maatte Passagererne med Iltoget fra København 7,50 Aften tilbringe et Par Timer om Bord i Færgen, inden det lykkedes at naa over til Jylland. Tirsdag Formiddag har Skruefærgen »Valdemar«, der tillige er Isbryder, samt den lille Hjulfærge »Hjalmar« holdt Farten gaaende med overførsel af det allermest nødvendige Gods. Men man føler sig langt fra tryg, saa længe man har en af Hjulfærgerne paa Vandet, da der ikke skal ret megen Drivis til for at frembringe Haveri paa disse. Mandag Eftermiddag blev saaledes Hjulfærgen »Dagmar«, kort efter at den var gaaet fra Frede-ricia, saa stærkt presset af Isen, at dens Hjul tog alvorlig Skade, og den drev hjælpeløs om, ind til »Valdemar« kom ud og fik den bugseret til Land.

◄  Middelfart Avis
              den 20. August 1909
Dr forelaa 2 Planer ved Eks-propriationskommissionens besigti-gelse forleden af Strib Station for at tage Bestemmelse om den Udvi-delse af Stationen, som bliver en følge af Dobbeltsporets anlæg-gelse. Den ene Plan gik ud paa at skaffe Plads til Stationens Ud-videlse ved at ekspropriere de mange Smaahuse, der ligger langs Banen. Efter den anden Plan skal Stranden udfor Stationen opfyldes, saa man derved erhverver det ønskede Areal. Efter Forlydende var der i Kommissionen mest Stemning for den sidste Plan, saafremt Aalegaardsrettighederne, som nu findes paa det omhandlede Sted, kan erhverves for en rimelig Pris. Før dette er undersøgt, vil der ikke blive truffet Bestemmelse om, hvilken af de to Planer, der skal følges. Dobbeltsporet over Fyn, der vil koste 7½ Mill. Kr. skal være færdig i 1911.

       den 9. Februar 1910
Da Dampfærgen »Dagmar« over-førte sidste Nateksprestog fra Fredericia, og var kommen omtrent halvvejs til Strib, fik den Maskin-skade, idet et Par Hjul-skovle ødelagdes, og nogle forbindelses-stænger bøjedes. Færgen stop-pede straks, men drev i den stær-ke Strøm rask ad Middelfart til. Heldigvis var Fær-gen godt klar af Land, da Uheldet skete, saa der var ingen Fare for Grundstødning, og efter en halv Times ihærdigt Arbejde, lykkedes det at faa Skaden saa vidt udbedre, at der med langsom Fart kunne fortsættes til Strib.

◄      Middelfart Avis
                   den 31 August 1910
Den egentlige Færdselsvej til Strib Banegaard gaar som bekendt næsten ud til Pynten, forbi Hotellerne. Denne Vej kunne være bekvem nok i sin Tid, da der kun var Huse langt ude mod Nord, og man endnu benyttede den gamle Stationsbygning. Men efterhaanden, som Byen udvidede sig langt mod Syd, og Færgelejer og Perroner ligeledes rykkede til den Side, var det en uforholdsmæssig lang Omvej, Beboerne maatte gaa for at komme til Stationen, der dog laa dem saa nær. Følgelig blev der i Aarenes løb en stadig stigende Trafik over Sporene, hvilke baade for Publikum og Trafikken havde store Ulemper . Nu er dette Forhold afhjulpet, idet en Jernbro er bygget højt over Sporene, men Stribboerne maa for Eftertiden gøre en beskeden »Luftrejse« for at komme fra og til Stationen.

                  den 7. Februar 1912
Strib Stationsbygning er blevet monteret med Rekvisitter til Natteleje og kan nu tage mod Indkvartering af Rejsende, hvis det skulle blive nødvendigt, paa Grund af Ishindringer i Bæltet, helt eller delvis at aflyse Færgefarten

                  den 15. Februar 1912
Overfartsforholdene ved Lillebæltsoverfarten har fra i Aftes været vanskelige. Alle Tog med Undtagelse af 12-Toget er dog blevet overført, men med Forsinkelse. Sovevognen fra Hamborg maatte blive i Fredericia, og Sovevognen til Hamborg maatte blive i Strib. Skruefærgen anvendtes til Togenes Overførsel. Hjulfærgerne, assisteret af Isbryderen »Mjølner«, overfører Godsvognene.

                     den 16. Februar 1912
De sidste Dage har bragt større og større masser af Drivis ind i Lillebælt. Undertiden kommer mægtige Isflager, der paa Bæltets smalleste Steder spærre dette. Lillebæltsoverfarten er meget generet deraf. Ofte maa Isbryderen ud at hjælpe Færgerne paa Vej, naar de indskrues af Isen. I Nat har man kun kunnet overføre Personvogne. Alle Godsvognene staar nu i Strib, og det er tvivlsomt, om det lykkes at faa dem over i Dag.

 Middelfart Avis
              den 4. Marts 1912
Søndag Eftermiddag fyldtes Lille-bælt, der i flere Dage har været helt Isfrit, pludselig med svære Ismasser, der omtrent strakte sig fra Bred til Bred. Isen førtes op Syd fra, og ved 6-Tiden naa-ede den Færgeoverfarten Strib-Frede-ricia, hvor den foraarsagede ikke saa lidt Forstyrrelse. Baade Dampfærgen »Strib« og »Kronprinsesse Louise« led begge Haveri paa Hjulkassen, men kunne dog fremdeles besørge Trafikken.

              den 6. Marts 1912
De store Masser af Is, der i Gaar Eftermiddag med den stærke nord-gaaende Strøm passerede gennem Bæltet, virkede naturligvis meget hæmmende for Lillebæltsoverfarten. Togene overførtes med betydelige Forsinkelser. Paa grund af Hjulhaveri er de to forlængede Færger ude af Drift. Til Overfarten benyttes Skrue-færgen samt den korte Færge »Hjalmar«. Overførslen af Godsvogne foregaa meget langsomt.

                    den 12. Marts 1912
Da »Kronprinsesse Louise«, som i Gaar Middags overførte Iltoget fra Køben-havn, var naaet ca. 500 Alen fra Fær-gelejet, hørte man den give Faresignal, og kort efter saas den hurtigt drive for den stærke nordgaaende Strøm. Damp-færgen »Hjalmar«, som umiddelbart forinden havde overført det foregaaende Iltog, og var i Færd med at landsætte Passagerer, fik hurtigt disse sat i Land for at assistere »Kronprinsesse Louise«, som imidlertid var drevet helt ud forbi Skandseodden. Efter 5 Kvarters forløb lykkedes det »Hjalmar« at bugsere »Kronprinsesse Louise« ind i Færgelejet og fik sat Passagererne i Land, som med 1½ Times Forsinkelse fortsatte Rejsen.

               Middelfart Avis
                                den 13. Marts 1912
Ved Lillebæltsoverfarten er der i Gaar Morges ved halvfire Tiden sket et Sammenstød mellem Damp-færgerne »Hjalmar« og »Valdemar«, der begge førte Gods over. »Valdemar« fik Slæbe-listen knust og en Del anden Skade. En Mand af »Valdemar«s Besæt-ning fik et Nervechok, saa han maatte føres til sit Hjem.
                         den 14. Marts 1912
Det var et temmelig alvorligt Uheld, som ramte Dampfærgen »Kronprinsesse Louise«, da den i Mandags var undervejs med Eksprestoget til København. Færgen havde netop ligget stille siden forrige Onsdag for at udbedre den Hjulskade, som den fik i den sidste Is, og havde efter denne overfladiske Reparation kun gjort to Rejser, da dette sidste alvorlige Uheld indtraf, hvorved alle 10 Skovle i det ene Hjul knækkedes og splintredes, en stor Del Hjulbeslag beskadigedes, og alle Skovlenes Styre-stænger bøjedes. Selve Hjulets Jernskelet tog ogsaa en Del Skade. Aarsagen til Uheldet var, at den førende Skovls Bolt knækkede. Man kan ikke tilskrive nogen Skylden derfor, da der ved Undersøgelse viste sig at være et Brud midt inde i Materialet, som selv ikke ved den omhyggeligste Undersøgelse havde kunnet konstateres. Den skete Skade vil nu blive Repareret her ved Overfarten af Færgens Maskinmester med Assistance fra Statsbanernes egne Værksteder i Aarhus.

         Middelfart Avis
                      den 6. April 1912
Fredag Formiddag forefaldt der paa Strib en Eksplosion, der let kunne have faaet alvorlige Følger. En Remisearbejder var i Færd med at fylde en af de store Luxlamper, der endnu benyttes ved Stationen, og havde et Øjeblik fjernet sig, da den store Kulsyrebeholder, der benyttes ved Lampen, eksploderede med et Knald, som kunne høres langt borte. Ved Eksplosionen blev de fleste Ruder i Remisen sprængt, ligesom flere Sten har løsnet sig i Muren. Et Lokomotiv, der stod i Remisen, blev ligeledes en del molesteret. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade ved Eks-plosionen, der antaget hidført ved, at Kulsyrebeholderen er bleven for stærkt op-varmet. Det er en ret artig Klapfinale, Lux-belysningen paa Strib her har faaet. Om ganske kort Tid bliver den nemlig afløst af elektrisk Lys, og Stribs aflagte Lamper sendes til Middelfart Station. Fremtidig bliver det alt-saa her, at Lampeeksplosioner vil finde Sted.

                      den 25. April 1912
Dampfærgen »Kronprinsesse Louise« er efter endt Reparation bleven taget i brug ved Lillebæltsoverfarten , hvor efter »Dagmar« afgik til Reparation i Helsingør. Alle Færgerne skal underkastes et Grundigt Eftersyn efter den haard Isvinter.

 Middelfart Avis
       den 8. Februar 1913
Taagesignalet fra det nu ned-lagte Halskov Fyrskib ved Korsør, har i disse Dage været prøvet ved Lillebæltsoverfarten, hvor det krumme Farvand i tæt Taage er meget vanskeligt at besejle, særlig paa Grund af den stærke Strøm. Efter en Prøve i Taage fra Fredericia Færgebro har Taagesignalet ikke vist sig bedre, end de nuværende Klokker. Taagesig-nalet vil dog blive prøvet fra Strib ved først indtrædende Taage. Hornet betjenes ved Haandkraft.

          den 6. Oktober 1914
Paa Finanslovforslaget for 1915-16 søges Bemyndigelse til at ekspropriere ca. 1,2 Ha. Land til Udvidelse at Strib Station. Det er dog ikke Menin-gen straks at udvide Stationen, men man vil sikre sig det fornødne Areal dertil, da det ellers i nær Fremtid kan ventes at blive benyttet til privat Bebyggelse.

    Middelfart Avis
           den 21 Januar 1915
Sidste Aar er der ført 179.030 Jernbanevogne over Lillebælt. Et betydelig højere Antal end noget tid-ligere Aar.

               den 22 Juli 1915
Maskinarbejder Dylmer (Søn af Post-pakmester) har for nylig tilendebragt Konstruktionen af en Vandcykle. I Gaar deputerede Cyklen, og Begyn-delsen var over al Forventning. Hr. Dylmer cyklede nemlig fra Strib til Fredericia paa 17 Minutter. Op-finderen agter at deltage i en Vandcyklekonkurren-ce, der i nær Fremtid skal afholdes i København.

   Middelfart Avis
            den 15. April 1915
Et nyt Oplagsspor bliver for Tiden anlagt ved Strandkanten. Man haa-ber derved at skaffe Plads til de mange Godsvogne, der ophobes ved Stationen.

                den 27 Juli 1915
Sidste Vinter blev det meddelt, at Statsbanerne i Sommer vil forsøge at overføre en Del Passagervogne med Færgen, saaledes at de Rejsende slap for de mange Omstigninger. Paa Grund af den vældige Godstrafik har denne Reform imidlertid maattet udskydes til bedre Tider, og det er vist meget sandsynligt, at den ikke bliver realiseret før Krigen er forbi.

                   Middelfart Avis
                                      den 5. Oktober 1915
Da Dobbeltsporet fra Nyborg til Strib blev anlagt blev der ikke foretaget nogen Udvidelse af Strib Station, idet man, i hvor vel en Udvidelse allerede da var ønskelig, ville forsøge, om det ikke ville være muligt, at udskyde Udvidelsen, som man maatte forudse ville blive ret bekosteligt, i det mindste nogle Aar. Den stadig stærkt stigende Trafik gennem Fyn medfører imidlertid, at Antallet af Persontogsstammer, hvortil skal skaffes Plads paa Stationen, forøges, saaledes at de optager en stadig større Del af Stationens Sporplads end hidtil og beslaglægger denne i saa høj Grad, at Rangeringen med Godsvogne vanskeliggøres og til Tider helt maa indstilles. Der maa derfor foretages en ret betydelig Udvidelse af de Spor, som er bestemt til Brug ved Oprangeringen og Opstilling af Godsvogne. Ved tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1914 -15 blev der bl.a. bevilget et Beløb af 28,000 Kr. til Anlæg af nogle paa grund af de ekstraordinære Forhold ubetinget nødvendige Spor paa Stationen, nen disse Spor er dog langt fra tilstrækkelige til bestridelse af Trafikken paa forsvarlig Maade. Der er af General-direktoratet for Statsbanerne udarbejdet et Forslag til en Udvidelse af Stationen. Ved Forslaget opnaas en betydelig Udvidelse af Stationens Spornet i det Hele, og fra de nye Depot- og Rangeringsspor, som tænkes anlagt, foreslaas tilvejebragt en direkte Udkørsel mod Syd, hvorved Toggangen vil blive lettet i høj Grad. Den til Stationen førende Adgangsvej er forudsat forlagt mod Nord, hvorved det undgaas at føre den i Niveau over Stationens Spor. Forslaget omfatter ogsaa Opførelsen af en ny Lokomotivremise samt en Opholdsbygning for Lokomotivpersonalet. Forslaget omfatter endvidere bl. A. en Udfyldning i Lillebælt, tilstrækkelig til eventuel senere Anlæg af et 4. Færgeleje med tilhørende Spor. Udgifterne ved Udvidelsen er anslaget til i alt 555,000 Kr. Bevillingen tænkes fordelt over 2 Aar, saaledes at der i Finansaaret 1916-17 søges bevilget som første Bidrag 100,000 Kr. Forslagets gennemførelse vil ikke nødvendiggøre Erhvervelse af andre Arealer end de, til hvis Erhvervelse er givet Bemyndigelse ved Finanslovsforslaget for 1915-16.

             Middelfart Avis
                        den 22. Oktober 1915
Nu er Broklapperne ved det tredie Færgeleje i Strib forsynet med elektrisk Drivkraft, og efterhaanden vil elektriciteten afløse den gammeldags Ophejsning af Broklapperne ved alle 3 Broklapper paa begge Sider af Lillebælt. Hidtil har hver Broklaps betjening krævet 4 Mands Arbejde. Fremtidig vil en Mand kunne udføre det samme Arbejde meget hurtigere og sikrere, og alle Broklapper betjenes samtidig. Arbejdet er udført af Thrige i Odense. Hver Broklap forsynes med en 5 hestes Motor.

                           den 22. November 1915
Besigtigelseskommissionen var i Fredags i Strib og afmærkede de forskellige Forandringer, der er nødvendige for de store Udvidelser i Strib. Disse gaar bl. A. ud paa, at der skal anlægges et nyt Færgeleje. For at dette kan ske, er det nødvendigt at foretage en større Udfyldning af Bugten, og Fyldet bliver taget af den store Bakkeskraaning lige over for Statsbanernes Vandværk. Endvidere forsvinder den Vej, der løber langs med Banens terræn og Strib By, idet Kommissionen afmærker et Jordstykke langs Banens Stakit fra 12 Alen og derover. Herved mister de Beboere der har Ejendomme langs denne Vej, det meste af deres Forhaver, der for de flestes Vedkommende indskrænkes til ca. 2 Alen. Den nuværende Vej kan ikke nedlægges, men flyttes altsaa meget nærmere Husene. Af det afmærkede Areal ejer Banen de 6 Alen. Den nye Forandring bliver næppe behagelig for Beboerne langs Jernbanelinien. En Følge af de nye Forandringer bliver ogsaa nedlæggelsen af den nuværende store Lokomotivremise-bygning, der flyttes til det opfyldte Areal, og en Forlængelse af Viadukten over Banelegemet. Endvidere paatænkes Kørevejen til Stationen anlagt fra den gamle Færgebro og langs Stranden, saa man slipper for at passerer den nuværende stejle Hulvej og Sporerne.

               Middelfart Avis
                          den 18. Januar 1916
Paa Statsbanernes Færger vil der i nær Fremtid blive indført en Række længe tiltrængt Forbedringer af 3. Kl.s Kahytterne, der da ogsaa hidtil har henligget i en ganske utilladelig Forfatning. Paa Fredericia-Strib Overfarten skal der nu indrettes Dame-kahytter. Bænkene skal forsynes med Hynder af imiteret Læder, der skal hænges Gardiner for Vinduerne, Billeder skal anbringes paa Væggene, ligesom Tilfældet er i 3. Kl.s Vognene, og endelig skal Bordene i Kahytter, hvor der er Restaurant, forsynes med Duge. Hvis saa Luften i Kahytterne samtidig kunne blive gjort bedre, ville Forholdene næsten begynde at blive taalelige.

                        den 12. Februar 1916
Sogneraadsformand Jørgen Rasmussen, Trafikassistent Helward, Strib, og Chr. Rasmus Hansen, Røjle Skov, har forleden haft Foretræde for Trafikministeren og General-direktøren for Statsbanerne for at gøre dem bekendt med Beboernes Ønsker i Anledning af den paatænkte Ud-videlse af Strib Station. Deputationen fremsatte bl.a. Ønske om Varehusets og Rampens Flytning over paa den anden Side af Sporet, saa at Adgangen dertil kan lettes ved Anlæg af en Vej fra Landevejen gennem Granskoven, en Foranstaltning, som dog muligvis vil kræve Ekspropriering af et Par mindre Huse. Resultatet deraf blev, at Spørgsmaalet om Varehusets, Rampens og Los-sesporets flytning skal optages til nærmere Overvejelse.

                             den 6. Maj 1916
Den paa Finansloven be-vilgede Færge til Lillebælts-overfarten, der tillige skulle fungere som Isbry-der, vil ikke kunne byg-ges foreløbig paa Grund af Krigen. Foreløbig vil saa den nye Madsneø-Færge, der bliver færdig om et Par Maaneder, assistere ved Lillebælts-overfarten.

                          Middelfart Avis
                                               den 4. August 1916
Trafikken paa Strib Station er naturligvis steget meget betydeligt i denne Tid, hvor Færgerne gaar over Lillebælt ustandseligt uden Afbrydelse hele Døgnet igennem. Et Ophold ved Strib - Undertiden kan Forsinkelserne jo gøre et saadan nødvendigt - vil give en det stærkeste indtryk af forceret Travlhed over alt paa denne Endestation. Men i et besynderligt Forhold hertil staar det usselige lille Skur, som kaldes Stationsbygningen, og som afgiver de eneste Lokaler for en Forstanders, 4 Assistenters, en Medhjælpers og en elevs travle Arbejde Døgnet rundt. Som man ve’d, er det hele »Kompleks« ikke større i Omfang, end hvad en beskeden jydsk Holdeplads kan byde paa. Forleden havde vi Lejlighed til at iagttage, hvorledes det er, naar der er Trængsel i »Skuret«. Formedelst en Underskrift paa et Jernbanepapir, os vedrørende, aflagde vi et Besøg derinde, selv femte. De øvrige Tilstede-værende var fire Børn, formentlig Bude. En Gulvflade paa tre til 4 Alen i Kvadrat, højt regnet, var levnet os , »Publikumm’et«, og hænder det saa, at man ved Skranken (Pult er der nemlig ikke Plads til) besørger sit skriftlige Ærinde, Døren til Lokalet gaar op, ja, da er man vis paa at faa et eftertrykkeligt Nakkedrag, thi Døren, der vendes indad, kan ikke undgaa at ramme den, der staar paa Skrivepladsen. Disse mildest talt skandaløse Forhold, der tilmed meget vel kan tænkes yderligere at forhale den fra Jylland forsinkede Trafik, har nu varet, saa vidt vi husker under Navn af »midlertidige«, lige siden Færgerne afløste de gamle Dampskibe, og den store Banegaard derfor nedlagdes. Nu forekommer det os paa Tide, at Statsbanerne faar dette Forhold ændret.

                                         den 23 December 1916
Dampfærgen »Hjalmar« er nu efter længere Tids Repa-ration atter vendt Tilbage til Lillebæltsoverfarten fra Helsingør Skibsværft, hvor den har modtaget flere store Forbedringer.
    Denne Færge var den eneste af de gamle Færger, der ikke var moderniseret og ikke bød Passagererne nogen som helst Dækning for Regn og Storm ud over Kahytterne. Nu er der ved en Overbygning skabt lidt Læ for Regn og Sne. Paa Kommandobroen er der bygget en Dækning for Kaptajnen som paa de øvrige Færger. Kun Damp-styreapparatet kunne ikke skaffes for Tiden. Dampfærgen »Hjalmar« er ved disse forskellige Reparatio-ner blevet næsten moderne.

                  Middelfart Avis
                                  den 1. Februar 1917
»Deres ærbødige Forretningsmand« skriver: »Der er efterhaanden og særligt i de sidste Par Aar bosat en Del Forretningsfolk i Strib, og vi har meget at gøre med Posthuset og Jernbanen, og har derfor stadig Anledning til ar ærge os over de ganske uuholdelige og sjofle Forhold, som Statsbanerne ved et Skilt udenfor Døren betegner som »Kontor«, men det bør rettes kaldes for en Baas, thi det usleste Karlekammer paa Landet er ikke tarveligere eller mindre end det Afsnit af »Kontoret«, der er adskilt til Publikum. Jeg har ærget mig adskillige Gange over den Medfart, jeg har faaet der. For kort Tid siden stod jeg ved Skranken paa dette Kontor og skrev paa et Adressebrev, da Døren ud til Perronen blev aabnet rask af en vagthavende Assistent. Resultatet var overraskende. Jeg fik et Stød i Bagen, hvilket bevirkede, at min Hat, der laa paa Skranken, trillede paa Gulvet, hvor den blev trampet flad af en Anden Tilstedeværende, der ogsaa maatte flytte sig. Hatten maatte kasseres. Det var første Gang, men desværre ikke sidste Gang, jeg fik Anledning til at ærgre mig i dette Hul. Kort efter var jeg atter paa Kontoret for at afsende et Telegram, inden jeg rejste til Fredericia. Jeg vidste jo af sørgelig Erfaring, at jeg skulle beholde Hatten paa og vogte mig for Døren, og troede derfor at være nogenlunde i behold, men pludselig bliver en Klap i Skranken aabnet af en Togfører, og Blækhuset udgød sit modbydelige violette Indhold over mine dyre Støvler. Det var ikke blide Ord, der flød fra mine Læber, jeg stak det halvfærdige Telegram i Lommen, og afleverede det paa Fredericia Telegrafstation. Jeg var hele Aftenen i den ubehagelige Situation, at være Skive for et helt Selskabs Vittigheder, fordi jeg ville bo paa Strib, og jeg indrømmer, at min glæde over Strib blev stærkt rystet. Forretningsfolk kan efter min Mening ikke bo paa Strib. Man kan umuligt finde sig i den Behandling.«

               Middelfart Avis
                                  den 5. Februar 1917
Lillebælt var i aftes saa opfyldt af Drivis, som ingen Sinde tidligere i Vinter. Ismasserne ophobedes ud for Færgelejerne i Strib og Fredericia, og Færgerne maatte hele Dagen arbejde tungt i den svære Drivis. Ved 11-Tiden i Gaar Formiddags, da Dampfærgen »Kronprinsesse Louise« var paa en Ekstratur til Fredericia, led den Haveri. Idet de svære Ismasser sprængte en 8 Tommer tyk Drivaksel. Færgen drev derefter hjælpeløs omkring, idet den signaliserede med Dampfløjten efter Hjælp fra de andre Færger. Dampfærgen »Strib« var hurtigst hos Haveristen og fik den med besvær slæbt ind i Strib Færgehavn. Da »Strib« derefter selv ville gaa ind i Havnen, indtraf imidlertid ogsaa et Uheld paa denne Færge, idet en Tap i Maskinen sprængtes, formentlig ved, at et stort Isstykke førtes op i Hjulet, »Kronprinsesse Louise« vil ikke kunne repareres her, men maa slæbes til Helsingør eller København. Hvad Isen fortiden forhindrer. »Strib« vil i løbet af faa Dage atter være klar til Sejlads. Isen har i Nat yderligere samlet sig i Lillebælt paa Færgeruten, og den stærke frost binder Isflagerne saaledes, at Færgerne der ellers er 12 - 14 Minutter om at gøre Turen over Lillebælt, nu tager ca. 1 Time om hver Tur, men hidtil er alle Færgeturene dog blevet udført. Alle Færgerne er nu blevet forsynet med rigelig Proviant, hvis Uheld skulle indtræffe, saaledes at man kom til at sidde fast ude i Bæltet i længere Tid. Provianten bestaar væsentligt af Oksekonserves, saltede og røgede Skinker. Skulle man nu komme til at strande i Lillebælts Ismasser, vil Statsbanerne i hvert Fald sørge for, at man man ikke kommer til at sulte. Det er da altid en trøst i denne besværlige Rejsetids Bekymringer.

                             Middelfart Avis
                                                     21 Februar 1917
I Dag aflagde et Udvalg af Finansudvalget, bestaaende af Slengerik, Laursen, Mads Larsen og Marott samt Baneingeniør Vetli, Odense, og Ingeniør under Statsbanernes tekniske Afdeling i København, Schlegel, et Besøg ved Strib for at tage Forholdene ved Stationens Onbygning i Øjesyn. Ved Ankomsten til Strib blev de modtaget af en Deputation fra Strib Borgerforening, bestaaende af Formanden, Assistent Jensen, Malermester Petersen og Sogneraadsmedlem, Bager Hansen samt Godsejer Kaas. Man begav sig straks ud i Terrænet, hvor Ingeniørerne anskueliggjorde, hvorledes omlægningen af Stationsanlæget ville blive. Det oprindelige af Statsbanernes udarbejdede Projekt, hvis Omkostninger er kalkuleret til ca. 570,000 Kr., gaar i det væsentlige ud paa en Udvidelse af Banelegemet til begge Sider. Der skal opfyldes en Del af Stranden og Rangerspor skal anlægges paa det opfyldte Terræn. Hulvejen fra Badehotellet ned til Varehuset skal gøres blind, saaledes at den farlige kørsel paa den stærkt faldende Vej over Sporene nu bliver undgaaet. I stedet anlægges en Vej uden om Sporerne, hen langs Stranden og tværs igennem Badehotellets Park mellem Restaurationsbygningen og Færgegaarden. Tillige vil man, for at dæmpe paa Røgpladen fra Remisen, bygge en 35 Meter høj Skorsten, forsynet med centraliseret Røganlæg og eventuelt overbygge Kulgaarden, saa Støvet bindes. Af Repræsentanterne for Strib By blev det meget energisk fremhævet, og under Besøget i Byen og langs Banen paavist hvorledes Røgplagen generede de omkringliggende Huse, ligesom der pegedes paa den store Udvikling, som Strib er inde i, og for hvilken de uheldige Stationsforhold er i høj Grad hæmmende. Man ønskede derfor Remisen flyttet ud til den søndre Ende af Sporanlæget, bag den nuværende Pumpestation. Det fremhævedes fra d’hrr Ingeniørers Side, at Remisen af banetekniske Grunde (da der saa ville komme Krydsningsspor mellem Rangersporene og Hovedsporene) ikke kunne anbringes paa vestre Side af Sporet ud imod Vandet. Planen om at flytte Remisen ville med de dyre Priser paa Drejeskive, Fundamentet og alt andet fordyre det oprindelige Projekt med ca. 200,000 Kr. det var forøvrigt udarbejdet i alle Enkeltheder af Ingeniør Schegel. Baneingeniør Vrli var dog af den Mening, at en 35 Meter høj Skorsten ville sprede Røgen, saa den ikke kom ud over Byen, og det var Indtrykket, at Finansudvalgsmedlemmerne frygtede den store Merudgift ved Remisens flytning, især under Hensyn til, at det kunne have visse for Statskassen farlige Konsekvenser andre Steder fra. Det fremhævedes derfor af flere af disse, at som en første Betingelse for, at man kunne have noget grundet Haab om denne Omlægning s Gennemførelse samt Varehusets flytning over paa den anden Side af Sporene, ville der sikkert blive stillet Krav om et Tilskud fra Beboernes Side. Om Tilskuddets størrelse blev stort eller lille have mindre Vægt, end at det blot var der som en Understregning af, at denne Omlægning virkelig var til Byens gavn. Fra Statsbanernes Side er man nemlig tilfredsstillet ved det første Projekt, hvor Remisen forbliver paa sin nuværende Plads. Efter en Grundig gennemgang af Terrænet og omhyggelige Forklaringer af alt vedrørende Omkalfateringen, forlod Selskabet Strib Kl. 12½ for at spise Frokost paa Behrendts Hotel og rejse tilbage med Toget Kl. 13,30 til København. - Det synes altsaa herefter at være sikkert, at Stationsforholdene ikke ordnes til Beboernes fulde Tilfredshed, hvad Røgplagen angaar, uden at et mindre Tilskud fra Beboernes Side rejses og vederlægges deres alvorlige Ønske. Finandudvalget var selv klar over, at der ikke kunne blive Tale om fuld Dækning for de 200,000, ja ikke paa langt nær. Rejsningen af 30-40,000 Kr. vil sikkert være Tilstrækkeligt til at give det udvidede Projekt med Remisens og Varehusets flytning sikkerhed for at føres igennem. Og ved Nordvestbanens bygning bevilgede Vejlby Sogneraad jo 80,000 Kr., af hvilke Strib Beboere betalte deres Part. Her var da en Lejlighed til at øve gengæld, saa meget mere som en tilfredsstillende Ordning af Stationsforholdene ville gavne Kommunen, ved at Strib fik forbedrede Vilkaar for at drage Skatteyderne til sig. Hvis det derfor er af paatrængende Nødvendighed for Stribs udviklingsmuligheder, at Remisen flyttes, maa der straks forsøges et Arbejde for at rejse denne Sum.

           Middelfart Avis
                          den 4 Juni 1917
Ved Strib Havnemole er i Dag i rejst et højt Mastesignal med tre Signalpladser, hvorfra der kan gives Signal til ankomne Færger om lejebesejlingen. Dette Signal-system har længe været paakrævet, og det vil rimelig-vis samtidig blive benyttet for at vise Strømmen ved Færgelejerne, hvad der er af stor Betydning for en indsejlende Færge.

                       den 26 Juli 1917
Ganske uforsvarlig er den Maade, hvor paa navnlig en Mængde Mandfolk opfører sig ved Til- og Afgangen fra Færgerne. Der stormes paa for at komme først, som gjaldt det Livet. Kvinder og Børn, og navnlig Mødre med smaa Børn trænges, trædes og puffes rent ud sagt ganske Gement. Da til med Broerne er stejle og mere beregnet paa Glidning end Gang, ville det være noget af et Under, om her ikke sker alvorlige Ulykker. Det er et Punkt, hvor man synes, man fra Banernes Side, eventuelt ved Politiets Hjælp, burde og kunne holde en skarp, regulerende justits. Togene har jo Tid nok. Der er slet ingen Grund til at fortrædige sine Medrejsende for at komme med. og i et hvert Tilfælde burde det ikke for Kvinder, Børn og skrøbelige Mennesker være forbundet med hel- eller halv Livsfare at komme om Bord eller fra Borde. Der er en anden uskik, som hænger sammen her med. af et Selskab maser den stærkeste sig igennem, besætter en Kupé og beslag-lægger Pladserne for sine Medrejsende. En mandhaftig Dame gjorde en Dag paa denne Maade Fordring paa at beholde 3 Pladser, for uden sin egen, til Kolleger. Det viste sig forøvrigt senere, at de havde taget sæde andet steds, og de staaende Medrejsende fik omsider Pladser. Dette med at lægge Rejsetøj paa Pladser til bedste for andre (og sig selv) misbruges frygtelig. Det ville være meget ønskeligt, om der udgik en Resolution, der afgjorde dette altid omtvistede Spørgsmaal paa autoritativ Maade.

                           den 8 August 1917
Trafikken med Eksprestogene over Fyn kulminerede i Lørdags i en Mægtig tilstrømning af Rejsende. Til Eftermiddagseksprestoget fra Strib Kl. 3,12 ankom to Færger med ca. 600 Rejsende hver, og da Toget kun havde Siddeplads til ca. 600 blev der selvfølgelig et Vældigt Kapløb ikke alene for at faa Siddeplads, men for blot at komme med paa en eller anden Maade. Det viste sig særdeles heldigt, at der var taget to Færger i Brug, derved blev Trængselen godt fordelt ved Landgangen, men den var endda meget stor. Ti Trods for at hvert lille Rum i Toget toges i Brug kunne denne store Mængde dog ikke stuves indenfor Dørene. Et Par 1. Klasses Rejsende fik Plads i Bagagevognen oven paa Kufferter og de var endda glade. Toget maatte alligevel efterlade en Del Rejsende. Om Natten var Eksprestoget fra Nyborg lige saa overfyldt, og havde efterladt ca. 2-300 Rejsende til Godstoget, der passerede Middelfart Kl. Ca. 3.

Danske soldater af sikringsstyrken fra Strib-forlægningen - 1ste verdenskrig 1914 - 18

Foto t.v. er taget 7 januar 1917 og de to soldaters navne er Knud Erik  og Vilhelm Jensen
 de var med deres kammerater indlogeret i "Granhøjhus"

              Middelfart Avis
                              den 18 Maj 1918
Pinsetrafikken har allerede i Gaar sat sine Spor paa Jernbanerne. Alle gennemgaaende Tog er nu overfyldt. Sidste Nat bragte Færgen til det afgaaende Eksprestog 7S800 Rejsende, hvilket er omtrent dobbelt saa mange, som Toget har Plads til. Straks, da Færgen lagde til i Strib Færgehavn, blev der et vildt Kapløb for at sikre sig Plads i Toget. Det er forbudt at springe over Rælingen, da dette er forbundet med Fare, men saa vel Damer som Herrer trodsede dette Forbud, sprang over og stormede i Land. Det endte da ogsaa med, at en ung Mand blev skubbet ned mellem Færgens Ræling og Bolværket og let kunne være druknet eller bleven klemt. Han slap dog med nogle alvorlige Skrammer, og humpede ind i Toget, der blev saa overfyldt, at ikke blot Sidegangene, men ogsaa W.C.-erne var tæt besatte. Alle kom med, og det mærkeligste var maske, at de trods de »trange Kaar« alle var glade for det. Toget var saa overfyldt, at det var umuligt at komme frem og tilbage, og Togbetjentene maatte opgive at billettere.

                  Middelfart Avis
                                den 10. December 1918
Krigsfangernes Strøm, der snart gaar ad alle Hovedtrafiklinjer i Landet, kommer nu ogsaa over Fyn. Med et Særtog i Nat, der ankom til Strib ved 2-Tiden, befordredes 200 engelske Officerer og 80 Menige, som var kommet over Warnemünde-Gedser og skulle til Haldlejren som foreløbigt Opholdssted, indtil der bliver Skibslejlighed til England. I Strib var der et Ophold paa en halv Times Tid, indtil alle Englænderne var bragt om bord paa Færgen. De frembød et broget Skue, idet de repræsenterede alle mulige Vaabenarter, Infanteri, Artilleri, Marine og Flyvekorps og bar disses Uniformer. Enkelte var i Pels. I Samtaler med de tilstedeværende udtrykte Englænderne deres Glæde over den Modtagelse, de havde faaet her i Landet. De længtes dog naturligvis alle efter at blive befordret videre til England og komme til at holde Jul der. En Del af Fangerne var stærkt præget ag Krigens Lidelser, og havde ikke forvundet deres Saar. En enkelt kunne kun bevæge sig ved Hjælp af 2 Stokke. Og en anden var lam i venstre Side. Fra Opholdet i Fangelejrene havde de naturligvis ikke særlig lyse Minder. Nogle af de Menige viste Prøver paa Brød, Fangerne fik. Det var »døjet« paa forskellig Maade og indeholdt blandt andet Stumper af halm. Revolutionen havde ogsaa gjort sig gældende blandt Bevogt-ningsmandskabet paa den Maade, at Officererne var blevet afsat, og menige Soldater tog Kommandoen, senere, da Officererne havde antaget den nye Tingenes Tilstand, blev dette dog ændret igen.

                        Middelfart Avis
                                             den 18. Juni 1919
En ualmindelig tæt Taage hvilede i Nat over Lillebælt, og skønt der nu for kort Tid siden er installeret elektrisk Taagehorn og opstillet et Par meget kraftige elektriske Lamper ved det lille Lygtehus paa Strib Odde for at modvirke ulemperne ved Taagen, saa Færgerne kunne sejle lige saa sikkert som i sigtbart Vejr, fik Nattogene dog alle 15-20 Minutters Forsinkelse, fordi hverken Taagehornet eller Lamperne paa Odden ville fungerer i Nat, og Fyret var usynligt i den tætte Taage. Det er under saadanne Forhold overordentligt vanskeligt at navigere saa nøjagtigt, at Færgen straks kommer rigtigt ind i Færgelejerne, og det hændte derfor ogsaa i Nat, at Dampfærgen »Hjalmar« paa en Ekstratur forud for Eksprestoget fra Jylland kom udenfor Færgelejerne og maatte ud igen ligesom Ekspresfærgen skulle sejle ind. Heldigvis skete der intet andet end forsinkelser, fordi Sømænde-ne er saa agtpaagivende. Uheldigt er det jo, at Taagesignalet netop svigter, naar Taagen kommer. Der har ellers været prøvet og eksperimenteret saa meget med dette Apparat, der har sendt sine Klagehyl viden om, saa man kunne vente, at det var brugbart.

                                                  den 2. Juli 1919
Den nye Dampfærge »Fyn«, som skal indsættes i Farten over Lillebælt, løb i Gaar i al Stilhed af Stabelen ude paa Orlogsværftet, hvor den er bygget. Tilstede var den fungerende General-direktør, Trafikdirektør Hølper, Søfartschef Heise og en snævrere Kreds af Statsbanerne Embedsmænd. Direktør Hølper udtalte gode Ønsker for den nye Færge, som fik Navnet »Fyn« og derpaa gled ud i sit Element. »Fyn« er ca. 60 Meter lang og 13 Meter bred og vil kunne rumme ca. 900 Passagerer. Den nye Færge, som er den første af de bevilgede og bestilte Nybygninger, vil blive sat ind som en tidssvarende Erstatning for ældre, utidssvarende Materiel.

                                                      Fredericia Avis
                                                                                                    2. Februar 1920 
I Gaar Morges Kl. ca. 2 ankom den nye Færge »Fyn«, der var Imødeset med megen Interesse, da den betyder en hel Revolution for Lillebælts-Overfarten. Det var derfor med stor Interesse, man gik Ombord i det nye store Skib, der på Afstand ligner de nye Storebæltsfærger med to Mastetoppe og store Overbygninger i næsten hele Skibets Længde, så der afgives Læ for alle Passagerer i dårligt Vejr, hvad der selvfølgelig er en stor Behagelighed. Det store Fartøj har alle praktiske Bekvemmeligheder, som de mange Aars Erfaringer i Færgefarten har beriget Overledelsen med, og som paa nogen Maade lader sig iværksætte.
      Agter er en overordentlig hyggelig Damesalon med Mahognimøbler og blåt Betræk, indenfor findes et stort dobbelt Toiletværelse og et Jomfrukammer, alt smukt og hvidlakeret. I den store 2. klasses Salon, der er holdt i smukke og tiltalende Farver med stilfulde Mahognimøbler, findes et stort Midterbord og fire mindre. I Forstævnen findes 3. klasses Kahytsrum, der ligeledes er lyse og rummelige og særdeles tiltalende. også her findes der en særlig Damesalon med brunt Betræk på Sofaerne, ligesom der findes et stort Toiletrum med W.C.  Paa Dækket findes specielle Rygesaloner, såvel for 2. som 3. klasse, samt Kahytter og for Besætningen, hvoraf den største er forbeholdt Matroserne, der har fået et længe tiltrængt, hyggeligt Opholdssted. På Prommenadedækket staar seks store Rednings-Baade, og endda er der udmærket Plads til at tage længere Spadsereture, medens magelige Bænke findes overalt. På Kommandobroen findes et stort Kompashus med Bestiklukaf. Alt gør et godt og solidt Indtryk, og hvad der særlig vil glæde det Rejsende Publikum, er indretningen af Restaurationslukaf i 2. og 3. Klasse og Telefon rundt til ? Kahytter.  Jernbaneadministrationen er nu endelig kommet ind på at etablere Restaurationer om Bord, hvad der i høj grad har været paakrævet i lang tid, særlig for Folk, der kommer fra Jylland med forskellige Tog, og ikke tør sætte sig til rette i Banegårdsrestauranten i Fredericia af frygt for, at Færgen skal afgaa imens. Ogsaa de Reisende fra Sjælland kan trænge til en lille Forfriskning om Bord og kan saa bedre tage Plads i Tide i de ventende Tog. Den halve Time Ombordsætningen af Vogne og Sejlads kan passende anvendes til en lille Forfriskning. Den elskværdige Kaptajn Buus, der har ført Tilsyn med Færgens bygning, meddeler elskværdigt nogle enkeltheder: »Fyn« er væsenlig bygget efter »Orehoved«s Tegninger, men er forbedret paa mange Omraader og med de Erfaringer, man har indhøster ved sejladsen med »Orehoved«. Den er bygget sjældent solidt, hvad der straks viste sig i Stormen paa Hjenvejen. »Fyn« er en enkeltsporet Skruefærge af 68 Meters Længde, der kan overføre 7-8 Vogne og rumme 1200 Passagerer og er meget manøvredygtig. I Maskinrummet findes to Høj- og Lavtryksmaskiner, der hver driver en Skrue. Der findes tre Kedler med Howdens kunstige Træk, hvad der virker besparende paa Brændselsforbruget. Maskinerne kan udvikle 900 indicerede H.K. Den næste Færge, til hvilken Kølen snart bliver lagt, vil faa Tripleekspansionsmaskine. »Fyn« har været under bygning siden September 1918. Prøveturene, ialt 7, blev overværet af Marinens og Statsnbanernes Personale og Orlogværftets Teknikere. Ved disse sejles med Splitflag, da man var paa svensk Grund. Som noget helt nyt er »Fyn« forsynet med 6 store Vandtanke (4 Midtskibs og 1 i hver Ende), hvorved Færgen kan sænkes enten helt eller med en af Enderne. Denne praktiske Foranstaltning, der skyldes Søfartschef Heise, vil tit faa Betydning ved Høj- eller Lavvande. Der vil gaa nogle Dage, før denne bekvemme og stilfuldt indrettede Færge bliver sat i fast Tur. Den vil da sikkert falde i alles Smag, da det jo er et stort Fremskridt at denne smukke og rummelige Færge i Stedet for den lille »Hjalmar«.

                   Middelfart Avis
                                       den 19 Marts 1920
Efter Ankomsten af den nye store Dampfærge »Fyn«, der erstatter den lille »Hjalmar«, har der nu ved Strib i Reservelejet til Stadighed ligget to store Færger, men da dette Leje oprindelig kun er bygget til een Færge, kan der ikke oplægges to store Færger, uden en Indsejling til 3. Færgeleje bliver vanskelig og ret farlig, hvilket man ogsaa var klar over ved »Fyn«s ankomst. Der blev derfor paa den udvendige Side af Lænestolen til 2. Færgeleje nedrammet nogle Fortøjningspæle til midlertidig Liggeplads for den oplagte Færge. Denne Plads er alt for daarlig, hvorfor der nu paa Finansloven er opført en Post paa 85.000 Kr. til bygning af endnu et Reserveleje, der skal bygges lige vest for det nuværende Reserveleje og lige som dette kun giver Liggeplads, men ikke foreløbig forsynes med Broklap og Galge. Hvis den store Udvidelse af Strib Station en gang bliver fremmet, forsynes det nævnte Reserveleje ogsaa med Broklap.

                                  den 22 Marts 1920
I Gaar Eftermiddag ved 6-Tiden hændte det uheld for Dampfærgen »Strib«, at den paa en Ekstratur med Godsvogne fra Strib til Fredericia sejlede mod Stenmolen i Fredericia med saa stærk Fart, at Stævnen knækkede ca 1 Fod over Vandlinien, og den svære Jernkonsol, der bærer Broklappen, blev stærkt beskadiget. Paasejlingen skete med saa stærk Far, at en af de store Sten i Molen trængte ind i Stævnen og satte sig fast. Heldigvis skete intet yderligere Uheld ved Paasejlingen, men Færgen vil være utjenstdygtig i længere Tid og kan ikke repareres her. Damp-færgen »Kronprinsesse Louise«, der henligger i Reserve, vil blive sat i Fart, saa Uheldet vil ikke faa generende Følger for Trafikken.

                      Middelfart Avis
                                       den 11 Februar 1921
Trods Statsbanernes Forarbejder til Lillebæltsbroen foretages der stadig udvidelser af den nuværende Forbindelse. I de sidste Dage er der begyndt anlæg af et nyt Færgeleje i Strib. Det nye Leje, der ikke direkte skal betjene Person- og Gods-trafikken, men benyttes til de oplagte Færger, anlægges udenfor det nuvæ-rende tredie Færgeleje. Der er ankommen en Muddermaskine og forskelligt Materiel, og Arbejdet er allerede i fuld gang. Det vil dog Sand-synligvis tage det meste af Foraaret, inden Færgelejet bliver færdigt. Nogen helt billig Historie er et saadan Arbejde under de nuværende Forhold naturligvis ikke. Der anvendes til Færgelejerne Træstammer paa 16-18 Tommers tykkelse.

                      Middelfart Avis
                                           den 7 Juni 1921
De mange Rejsende øst fra, der i aftes ved 19-Tiden kom til Strib med det ordinære Persontog, udtalte - og med Rette -deres For-bavselse over den løjerlige Ordning, at de skulle spadser ud til det langt Borte liggende 3. Færgeleje, hvor Færgen var Anbragt, skønt de nærmere liggende to Lejer stod Tomme, og Færgen altsaa godt maatte have lagt til i et af dem. Men hvad der synes at være en overlagt Hensynsløshed var, at foran Færgen var henstillet en Togstamme, som man skulle omgav for at slippe hen til Færgen, hvis man ikke ville risikere sit Tøj ved at knibe sig ind gennem Mellemrummet paa et Par Vogne, hor Koblingen var afbrudt. Det er jo muligt, at der kan findes tekniske Undskyldninger for dette Forhold, men Hensynsfuldt eller praktisk for det rejsende Publikum kan det umuligt siges at være.

              Middelfart Avis
                            den 24 Februar 1921
Færgerne »Fredericia« og »Lillebælt« er af Statsbanerne solgt til Firmaet Petersen & Albech.

                            den 13 Juli 1921
Naar man i denne Tid ved Middags-togene opholder sig paa Strib, føler man sig hensat til de gode gamle Tider fra før Krigen. Togene ruller ind lige efter hinanden, og alle er fyldte til sidste Plads af glade yngre og ældre, der fra Byernes Varme og Støv søger ud til Bælternes og Havets kølige Bredder. I den senere Tid har de ordinære Tog ikke kunnet besørge de mange Rejsende, men næsten daglig har der været et ekstra Iltog for at skaffe fornøden Plads. Med en halv Times Mellemrum vender Strøm-men, og med ganske kort imellem kommer der tre Færger fyldt til Trængsel af solbrunede Landliggere, der efter deres kortere eller længere Ferier skal tilbage til det støvede Kontor eller bag de store Butiksruder i Storbyens solfattige Forretnings-kvarterer. Der er fart i disse Mennesker, og det er Mor-somt at se, især ved den første af Fær-gerne, med hvilken Iver enhver søger at komme først til det ventende Tog. I Farten sker det da ogsaa ofte, at Folk løber hinanden over ende, saa Bagage, Pakker og Rejsende et Øjeblik bliver en Bylt af Forvirring. Det gaar dog alt sammen i Skøn Fordra-gelighed. Pakkenillikerne samles sam-men, man sender hinanden et Mere eller Mindre venligt Blik, højst en Spydighed med paa Vejen, og Farten sættes op for at naa den forjættede Hjørneplads i Toget. Det er efterhaan-den ogsaa blevet et yndet sted for Badegæsterne paa Strib at opholde sig paa Stationen i Iltogtiden om Eftermiddagen. Der kommer lige som et Pust til dem fra Hovedstaden, og bekendte træffes næsten altid. I sidste Uge, og da navnlig Søndag, var der en stadig Strøm af Rejsende til og fra Fredericia. Skyttestævnet havde trukket masser af Folk, og ved 21.30-Toget om Aftenen var der næsten ufremkommeligt ved Billetsalget paa Stationen, men der var mere end 20 tætfyldte Personvogne i Toget. Stationen oplyser, at der er noget over 1000 Rejsende i Toget, og der var til dette ene Tog solgt over 300 Billetter til Mellemstationerne paa Fyn. Noget maa det da i denne Tid hjælpe paa Banernes slunkne Kasse

                        Middelfart Avis
                                            den 29 August 1921
Dampfærgen »Dan«, der Løb af Stablen paa Orlogsværftet den 21 Januar, Ankom i Gaar Kl. 20.45 til Strib efter i København at være overleveret til Statsbanerne. Den nye Færge fremstiller sig nøjagtig som Søsterskibet »Fyn«, og er i alle Maader indrettet godt for Passagererne. Der er store, luftige Kahytter, og paa dækket er der Rygesalon saavel for 2. Som 3. Klasse. Saa snart Færgen har faet prøvet Lejerne, vil den blive sat i Regelmæssig Fart paa Overfarten Strib - Fredericia. Dampfærgen »Marie« vil derefter blive afgivet til Sallingsund-Overfarten, og endvidere vil Færgen »Kronprinsesse Louise« blive forsat til Helsingør-Overfarten, hvor der savnes en Færge med rigeligere Plads til Passagererne. En af de ældste Færger Helsingør-Helsingborg vil i stedet blive optaget ved Lillebæltoverfarten som Reserveskib, men da den bliver Nr. 5 i Rækken, er der næppe Sandsynlighed for, at den nogen Sinde vil komme i Fart her. Naar de to Færger »Fyn« og »Dan« fremtidig besørge Passagerer-overførslen over Lillebælt, er der fra Statsbanernes Side gjort det fornødne for, at Passagererne skal mærke saa lidt som muligt til Ulemperne ved Omstigningen. Kun Broen kan yde det, der er bedre, men den er her jo ikke endnu.

                                               den 19 Oktober 1921
Paa en Ekstratur mellem Fredericia og Strib med Dampfærgen »Strib«, er der i Nat sket en alvorlig Ulykke. Efter at Færgen havde lagt til i Strib, og Maskinen var stoppet, skulle Overfytbøder Jørgensen, Strib, op paa Maskinen for at smøre den svære Krumtap-Aksel, der gaar tværs igennem Skibet. Det er helt oppe under Dækket, at dette foregaar, og han har da med venstre Haand holdt sig fast i den ene Krumtap, mens han med højre Haand holdt Smørekanden. Maskinen har, i det Øjeblik, da han havde faaet Tag i Krumtappen, giret en Smule, hvilket Undertiden sker, efter at Maskinen er stoppet. Han fik derved Armen i klemme mellem Plejlstangen og Krumtappen og har faaet venstre Arm til dels knust.

                                             den20 Marts 1922
Færgefartens 50 Aars J  ubilæum i Lørdags mindedes ved Flagning i Strib og Fredericia. Om Formiddagen samledes Overfartens Ledelse og Andre til en Frokost paa Strib, hvor i Søfartschefen deltog. Festligheden om Aftenen, der foregik paa en af de store Færger, som blev liggende i et af Lejerne, fik en privat Karakter.