Middelfart Venstreblad
                                                                         den 31de Januar 1935.

Nu bliver Strandvejen gjort i Stand.
    Paa et Møde i Gaar mellem Lodsejerne, Sogneraadet og Hr. Autzen kom det ikke til nogen Enighed, men Vejen vil blive istandsat og Udgifterne fordelt.
     Beboerne ved Strandvejen mellem Middelfart og Strib, der har dannet egen Grundejerforening, har længe været ilde berørt af den slette Forfatning, Strandvejen henligger i, saa den næsten ikke er til at befare med Bil. ....

En livlig Forhandling om Vejen.

Sogneraadet tilbyder at tage Istandsættelse for saa vidt angaar den offentlige Færdsel, men Hr. Autzen vil ikke give noget Forslag.
    Ved 4-Tiden mødtes, ved Strandvejens Begyndelse ind mod Middelfart tre Representanter fra Vejlby Sogneraad, Sogneraadsformand  P.N.Petersen, Vejudvalgets Formand, Byskov Ovesen, og Kommunekasserer Barløse, med Beboerne og Proprietær Autzen, der er Vejens egentlige Ejer.
     Efter at have beset Forholdene samledes man ved 5-Tiden paa Strib Badehotel, hvor en Forhandling fandt Sted.
     Paa Sogneraadets Vegne indledede Sogneraadsformand P.N. Petersen med at udtale, at en forligsmæssig Ordning, som Loven siger, var at foretrække, og Sogneraadet tilbød at medvirke dertil og foretage Vejens Istandsættelse samt ogsaa paatage sig en passende Del af Udgifterne derved.
     Propr. Autzen erkendte sin Forpligtigelse overfor Beboerne langs Strandvejen til at holde denne vedlige S en Forpligtigelse, som yderlige understreges ved, at flere af Beboerne hævdede, at Hr. Autzen havde lovet dem dette ved Handelens Indgaaelse. Men naar han erkendte dette, var det ogsaa dermed slut, han vilde ikke vedligeholde Vejen for det Slid, som den Offentlige Færdsel paa den frembragte.
    Sogneraadsformanden vilde tilbyde Hr. Autzen at lade Strandvejen istandsætte for et Aar mod at Hr. Autzen leverede Materialerne dertil uden Vederlag. At skille den offentlige Færdsel paa Vejen ud fra den private, vilde blive praktisk umuligt, og derfor mente han at Sogneraadet kunde yde den Anpart, som man kunde blive enig om, og som dækkede den offentlige Færdsel nogenlunde. ...
    Sogneraadsformand P.N.Petersen, opfordrede nu Hr. Autzen til at stille et konkret Forslag, idet han gentog, at Sogneraadet var villig til at indgaa paa en rimelig Ordning, men man maatte vide, hvad man gik ind til.
     Hr. Autzen var villig til at paatage sig en Del af Vedligeholdelsespligten, som angik den private Færdsel, men han kunde ikke stille noget bestemt Forslag om, hvor meget dette androg.
      Da man saaledes ikke kunde opnaa noget Forlig, erklæredes Aastedsforretningen for sluttet, og Sagen vil nu blive optaget i Henhold til Loven: Vejlby Sogneraad vil nu med det første lade Vejen gøre i Stand og samtidig afsige en Kendelse, hvorledes Udgifterne skal fordeles, hvis Parterne ikke kan akkviescere ved Kendelse, har de Ret til at appellere den til Amtsraadet.
 -  Vi tror, at denne Udvej af en en lidet tilfredsstillende Tilstand vil blive hilst med Glæde allevegne. Resultatet bliver jo herefter i alle Tilfælde, at den smukke Strandvej bliver farbar, og det eneste rette vil være, om den ogsaa bliver almindelig tilgængelig for Persontrafik med Automobiler.

                                                                  Middelfart Venstreblad
                                                                  Torsdag den 25. April 1935.
Nyt Møde om Strandvejen Middelfart - Strib
    Parterne kunde ikke enes om en Ordning, og Sagen gaar nu til Amtsraadets Afgørelse.
    I Formiddags foretoges en større Besigtigelse af Forholdene ved Strandvejen. Ved Besig-tigelsen mødte foruden Proprie-tær Autzen og de forskellige Grundejere tillige for Amtsraadet N.C.Poulsen, Kauslunde, og Krag Olsen Tybrind, medens Vejlby Sogneraad var mødt ved Formanden samt Byskov Ovesen, Staurby, og Amtsraadsmedlem Barløse.
    Efter at Besigtigelsen var foretaget, samledes man over Middag paa Strib Færgegaard, hvor der førtes en længere Drøf-telse for at opnaa et eventuelt Forlig om Spørgsmaalet, men det viste sig umuligt at opnaa Enighed om nogen Ordning, hvorefter alle Parter til Slut enedes om at lade Sagen gaa til Amtsraadet, som da træffer Afgørelse om, hvad der skal gøres ved Vejen. og hvorledes Udgiften fordeles.