Fæstebrev                               
                                                     _______________

   Underskrevne H.P.Schmit til Strib, tilstaar hermed og gjør vitterligt, at jeg har stædt og fæstet ligesom jeg stæder og fæster til Anders Hansen Andersen saa længe han lever (altsaa ikke til hans Enke) en Trediedel af de mig tilhørende Aalegaarde samt Bundgarnsfiskerier paa Stribs Grund, nemlig 2 Bundgarnsfiskerier hvor om Efteraaret anbringes 2 Aalegaarde, Brugsoverdragelsen sker paa følgende Vilkaar:

                                                                                              
1
   Alle Udgifterne til Fiskerierne uredes af Ejeren med 2/3 og af Fæsteren med 1/3 (en Trediedel). Naar Redskaberne skulle tjæres eller naar der skal nedsættes Pæle skal jeg levere 2 Mand til at hjælpe Fæsteren hermed. Hvad der derimod iøvrigt behøves til Fiskeriernes Istandsættelse besørger Fæsteren ligesom han uden Udgift for mig den Fiskeriets Udøvelse fornødne Baad. Dog skal Ejeren i den Tid der fiskes, lade en Mand følge med Fæsteren, som denne kan være tjent med
                                                                                            
2
    De nuværende Redskaber til Fiskerierne bestaar af 1 Bundgarn med Radgarn, Pæle m.m. og 5 Aaleruser med Radgarn, Pæle og øvrigt Tilbehør i komplet Stand og tilhøre Ejeren, til hvem de ved Fæstets Ophør blive at aflevere. Naar der til ny Fiskeris Anlæg anskaffes ny Redskaber og Fæsteren ifølge Post 1 tilskyder 1/3 af Udgifterne herved, har han ved Fæstets Ophør Krav paa Erstatning for denne 1/3 efter Vurdering af uvillige (uvildige) Mænd og bliver selvfølgelig Værdien paa Afleveringstiden at lægge til Grund.
                                                                                             
3
   Fæsteren afholder foreløbig alle Udgifter og oppebærer alle Indtægter ved Fiskerierne og hver Lørdag Aften Kl. 5 møder han hos Ejeren og aflægger nøjagtigt Regnskab. Han skal tjene mig ærlig og tro og være mig som Husbond lydig, og nyder han da sin Løn eller Vederlag den ene Trediedel af Overskuddet af Fiskerierne. Om forlanges er han pligtig til med sin korporlige Ed at bekræfte inden Retten, at Regnskabet er rigtigt og at ingensomhelst Svig har fundet Sted, og skulle Fæsteren eller nogen Anden med hans Viden og Villie forurette mig eller Efterkommere paa nogen Maade eller han er mig som Husbond ulydig, skal han have dette sit Fæste forbrudt og er endog pligtig at erstatte mig den Skade, som jeg efter min Opgjørelse har lidt ved hans urigtige Handlemaade. Iøvrigt er Fæsteren underkastet Lovene og Anordningerne for Fæstere og særlig ogsaa Tr.? 25 Januar 1828 om den hurtige Retsforfølgning med Værneting og Varsel som for Herboende uden Hensyn til, hvor han maatte have Ophold.
    Med Hensyn til Forbrugen af Stempelpapir bemærkes, at der ikke er erlagt nogen Indfæstning og at den 1/3 af Fiskeriets Netto-Udbytte anslaaes til 400 Kr. aarlig,, hvorefter Taxten i Analogi med Stempellovens § 46 formenes at blive 30 Øre.
                                                        Retsanmærkninger frafaldes.
                                                       Ti bekræftelse med min Underskrift.

                                                                               Strib den 23 Maj 1880
                                                                                                                     H.P.Schmit

                          Læst i Vends Herreds Retten 31 Mai 1880 og indført i Pantebogen Nr. 22 folie 443.
                                                      ________________________________

Der blev senere indgået en lejekontrakt om dette fiskeri - den er udateret - og har påsat et stempelmærke lydende på 5 øre.

   Imellem undertegnede Enkefru B. Schmit Ejerinde af Striib, som Udlejer og Fisker Anders Christensen er indgaaet og oprettet følgende

                                                                                      
Leie-Contract
Jeg B.Schmit udlejer herved til Fisker Anders Christensen af Røjle Mose, Retten til at udøve fast Fiskeri, ved Kysten paa den nordre Side af Ejendommen Striib, paa Strækningen imellem den saakaldte nordre Bro og de østligste Telegrafkabler, i et Tidsrum af otte  Aar fra 1ste Januar 1896 til 1ste Januar 1904. For en Aarlig Leje af 8 Kroner (skriver otte Kroner), som hver den 1ste November erlægges paa Striib Færgegaard til Ejerinden, første Gang 1ste November 1896 - sidste Gang 1ste November 1903. - Udebliver Lejeren med Lejen over den bestemte Tid da er Lejemaalet straks hævet, om Udlejeren maatte forlange saadan. -
                                                   som Udlejer                                       som Lejer
                                                      B.Schmit                                          Anders Kristensen