Nedenstående avisnotits gav anledning til en undersøgelse af de omtalte personers skæbne, der viste sig at relatere til fattighuset i Vejlby.

der ikke efterlod sig hverken børn eller livsarvinger, var for 20 år siden (1828) flyttet fra sin hustru Anne (Ane), der opholdt sig i Vejlby fattighus.  Noget det efterfølgende viser at han havde haft ret så gode grunde til, han måtte nemlig lide den tort at lægge navn til når hans hustru fødte et "uægte" barn. At det kom til omtalte retssag, skyldtes at Jens Christensen 21. maj 1861 blev udlagt som far til endnu en pige / født: Jensine Nielsen - uægte - forældre: pigen Hanne Marie Nielsen, 25 Aar - udlagt som barnefader: Jens Christensen / - (hans egen datter) - barnet døde 7 måneder gammelt. Hanne Marie Nielsen levede i fattighuset, indtil retssagen i sommeren 1861. (bortset fra 1853 til 55 hvor hun tjente forskellige steder i omegnen)

Efterfølgende er oplysninger der stammer fra forhørerne ved Vends Herredsret, der foregik i juni 1861 og af domsudskrifterne dateret november 1861 og januar 1862 - Arrestantinden Hanne Marie Nielsen og arrestanten Jens Christensen blev fremstillet "uden lænker eller baand"  - Ane Nielsdatter, norske-Ane kaldet, Steffen Pedersens enke, af Veilby fattighus, tilstod /at hun i sin tid ofte havde haft samleje med skrædder Jens Christensen af Vejlby - og at hun med bestemthed mente at han, og ingen anden, var far til det, udenfor ægteskab, den 11. August 1835, fødte barn navngivet Hanne Marie Nielsen,/ trods det, at Ane Nielsdatters mand dengang endnu levede, og deres ægteskab, omend faktisk hævet, dog var retlig bestaaende, idet de alene havde indgået et separationsforlig under forligskommissionen, men aldrig havde overholdt separation eller modtaget

skilsmissebevilling. Da barnet skulle døbes anmeldte Ane for sognepræsten, at Jens Christensen var far til barnet, hun blev pålagt at udspørge Jens Christensen om han ville give sit samtykke til, at blive indskrevet i kirkebogen som barnets far, noget han på det bestemteste nægtet - Jens Christensen hævdede nu, /at da Ane havde født 6 uægte børn, alle med forskellige fædre/ -- et par eksempler /født: 4. April 1825 - Niels Jørgen - uægte - forældre: Steffen Pedersens hustru Ane Nielsdatter, tilhuse i Veilby fattighus, som udlagt til far, ikke manden, men skomagersvend Jørgen Knudsen./ - / født 21. sept. 1828 - Jacob Andreasen - Norske-Ane Nielsdatters barn i Veilby, udlagt barnefader:/ (i dette tilfælde er hendes mand ikke nævnt, og der er ikke angivet nogen navn på barnefaderen, der har nok været tvivl herom, mod sædvane står der heller ikke "uægte") - / og at hun muligt i den tid har haft omgang ogsaa med andre Mandspersoner,  - var det ikke givet, at det var ham der var faderen,/ Jens Christensen havde dog under et, den 3. september 1835 foretaget politiforhør vedgået, at være barnefaderen, noget han nu, 26 år senere, benægtede rigtigheden af. Dette kunne under denne sag, efter rettens opfattelse, ikke tillægges afgørende betydning - Jens Christensen turde dog ikke benægte,/ at han have haft samleie med Ane Nielsdatter, på en saadan tid, at han kunde være barnefaderen, .... /

Arrestantinden, Hanne Marie Nielsen, der for præsten har anmeldt arrestanten Jens Christensen, som fader, til et af hende, den 21. maj 1861. fødte barn (navngivet Jensine Nielsen) og med bestemthed påstår, at vide, at han ogsaa vèd det, hun har under sagen først forklaret, at arrestanten skulde havde tiltvunget sig samleje med hende, - uddrag af forhørsprotokollen: / at Jens Christensen væltede hende om i sin seng og han med magt tiltvang sig samleie mod hendes vilje og at hun ikke var istand til at værge sig/ Jens Christensen benægtede på det bestemteste rigtigheden af denne hendes forklaring, idet han derimod forklarede /at han laa i sin seng da Hanne Marie Nielsen kom ind til ham og hun godvillig tillod ham at have samleie med sig./ en udlægning hun ikke kunne godkende, men indrømmede at hun ved arrestantens fortsatte overtalelser,

havde ladet sig bevæge til at tillade ham at have samleie med sig to gange, en gang sidst i august eller først i september forrige år.- og at hun ved denne lejlighed blev besvangret, da hun aldrig tidligere havde haft samleje med andre, og at hun først nogen tid efter, da hun allerede følte sig frugtsommelig, havde legemlig omgang med en anden mandsperson. ( Jacob Christensen i Vejlby) - anden gang den 2. jannuar dette år, hvor hun kom hjem og fortalte sin moder, at Jens Christensen havde tiltvungen sig samleje med hende. Noget arrestanten vedholdende har benægtet. - Hun vedgik dog, at hun vidste, at arrestanten havde haft omgang med hendes mor, og at hun antog ham for, at være hendes far, med hvilken benævnelse hun også bestandig kaldte ham. Dette har Jens Christensen aldrig villet indrømme over for hende, ligesom han heller aldrig har villet tillade, at hun kaldte ham far.

"Efter de foreliggende oplysninger om arrestantindens mentale tilstand, må det vel antages, at hun, der iøvrigt har vedgået, at det var hende vel bekendt, at samleje mellem far og datter var en stor synd, og at hun bagefter havde følt stærke samvittighedsnag over det. Arrestantinden kunne, efter en foreliggende lægeerklæring ikke anses for at være juridisk utilregnelig. Ingen af dem har tidligere været tiltalt eller straffet, de vil derfor være at anse med straf efter ".... (her henvises til forskellige straffelovsparagraffer)
    Deres forsvarer, Advokat Liebe, indstillede Jens Christensen til mildeste dom og Hanne Marie Nielsen til frifindelse. Dommen blev ved Højesteret modereret således, at de godtnok skulle straffes på deres liv, men de slap for "at deres kroppe på ild skulle opbrændes".
Hvordan man har tænkt sig at de to dødsdømte, en fattig skrædder og et fattiglem, skulde kunne udrede de store omkostninger,de var idømt må stå hen i det uvisse.

Middelfart Arrest. I Raadhusentreen er der ved Siden af Trappen en lille gammeldags Dør med Rude i. Inden for Døren et lille halvmørkt Rum. Paa den ene Væg hænger Haandjern, "Manschet-terne". Under Trappen Kulrum, med Plads til en Snes Tønder Kul. En tyk Egeplankedør, oveni-købet med Jærnstang, fører ind til den lange Gang udenfor Cellerne.
    Gulvet er af kantstillede gule Mursten. Ud til denne Gang vender Fyrstederne til Cellernes smaa Varmeovne, de har Form som liggende Cylindere. Ind til Cellerne tykke Egedøre, forsy-nede med smaa jærnstængede Luger, hvorigen-nem Maden kan rækkes ind til Fangerne, det sker dog kun undtagelsesvis.
   Inde i Cellerne ser det næsten ens ud, lugter ogsaa ens - fært, som Luften paa gamle Lofter blandet med Jorddunst. Cellegulvet er af brede Egeplanker, Væggene kalkede, hvide.
    Møbelmentet er mere end tarveligt. I den ene Væg et lille fastslaaet

Brædt, dette skal være Siddeplads; ved Siden af et lidt større Brædt, det er Bordet. Begge Dele meget upragtisk og fremfor alt ubekvemt anbragt. - Paa Bordbrædtet ligger Lekture, hvoriblandt det "Ny Testamente" ind-tager en fremskudt Stilling; det "gamle" var der ikke Spor af. Ved Siden af Bøgerne ligger Fangernes eneste regelmenterede Spise-værktøj i Form af en Hornske, noget til Aars.
   I et Par Celler laa der tillige provisoriske, "taalte" Trægafler, Husflidsarbejde af Fanger-ne. Et Krus med Vand har ogsaa Plads paa Bordet.Ved Cellens modsatte Væg, hænger Sengestedet, der om Natten hejses ned.
   I Ydervæggen oppe ved Loftet det jærngitrede smalle Vindue, hvori en Rude kan aabnes, derigennem kommer al den friske Luft, som der trænges saa haardelig til i de smaa Rum, særlig naar der maa være flere i en Celle, der lige er tilpas til en. Arbejdscellen er større end de andre; der arbejdes mest paa at lave Maatter, men der er for mørkt der inde.