|
Der blev af Concortiet "Strib Færgegaard"
1 1898 forsøgt,
at få ændret Peter Hansen kaldet Andreasen's arvefæste således:
(Albert Poulsen, Lyngs-Odde)
7de Mai 1898
(Medlem af Concortiet)
Herr Borgmester Scharling, Fredericia
Paa Concortiet "Strib Færgegaards" Vegne er jeg indgaaet paa følgende
Overenskomst med Peter Andresen paa Strib, som er affattet i følgende Skrivelse,
som jeg har sendt ham i Dag:
Herr P.Andreasen
Strib
Iflg Aftale igaar, undlader jeg ikke, at meddele Dem, at "Concortiet" gaaer ind
paa den mellem os trufne Aftale: saaledes at De erholder al græsningen paa
"Løkken" der er beliggende, mellem Deres Hus og Granskoven - det besaaede Stykke
selvfølgelig undtagen - for et Aar imod at De herfor betaler til "Concortiet" 50
Kr., samt ingen yderlig Fordring kan gøre, paa Græsning til Koen og Faarene,
samt frafalder Retten til Tørveskier for i Aar. Det bemærkes at saafremt
Byggegrunde skulde blive solgte, og Huse derpaa opføres - paa nævnte græsmarker
- maa De ingen Hindringer lægge i Veien derfor.
En Gjenpart af denne Overenskomst maa De snarest mulig
sende til Herr Borgmester Scharling i Fredericia, forsynet med Deres
Underskrift, og Sagen vil være i Orden.
____________________
Jeg betragter denne Ordning som heldig idet vi nu er aldeles fri for "videre
Tiltale" fra hans Side og oven i købet faa Penge til. -
med Høiagtelse
ærb.
Albert Poulsen.
Om Albert Poulsen gjorde regning uden vært er ikke let at sige, men sagen kom
først ud af verden 5 år senere.
Deklaration
Undertegnede Peder Hansen, som ifølge Skjøde af 18 Januar 1878,
thinglæst 21 s.A., er Eier af et Hus paa Strib Færgegaards Grund i Veilby Sogn,
erklærer herved for mig og Efterkommere, at jeg giver Afkald paa den Ret, der
ifølge nævnte Skjøde og ældre Adkomstbreve, navnlig Skjøde fra Færgemand Jens
Pagh til Søren Gyes af 11 Juni 1791, thinglæst 15 Novbr. 1793, tilkommer mig og
Efterkommere i nedstigende Linie til Græsning af en Ko og to Faar paa Stribs
Jorder og til sammesteds aarligt at skjære 4 Læs Tørv med fornødent Sætterum til
samme.
For disse Rettigheder er jeg efter Overenskomst en for
alle Gange bleven fyldestgjort derved at Eieren af Matr. N°
1e, Interessentskabet "Strib Færgegaard", idag have givet mig Skjøde paa
en fra samme udstykket Parcel, Matr. N°
1bx, paa hvilken Parcel det mig tilhørende Hus og øvrige Bygninger ere
beliggende. -
Som Følge heraf kunne nu disse Rettigheder udslættes af
Pantebogen som Behæftelse ikke alene paa Matr. N°1e
og 1f og samtlige fra disse hidtil udstykkede Parceller, men tillige paa Matr. N°1a,
1b, 1e, og 1d, Strib Veilby Sogn.
Jeg, Borgmester Carl Lund Scharling, erklærer
herved som Befuldmægtiget for Eierne af Matr. N°1e
og 1f af Strib, at den Grundskat af 2 Mark aarligt, at betale hver 1' Mai, der
paahviler Peder Hansens Bygninger og Brugen af disses Grund og tilliggende Have
ifølge ovennævnte Skjøde af 11 Juni 1791, og hvilken Grundskat nu tilkommer
Interessentskabet "Strib Færgegaard" ifølge sammes Skjøde paa Matr N°1e
og 1f af 15 Juni 1898, thinglæst 20 Juni 1898, er bortfalden og kan udslettes af
Pantebogen.
Strib og Fredericia, den 27 August 1903.
Peter Hansen Carl Scharling
Læst i Vends Herreds Ret d. 7 Septbr. 1903
Protok. Nr.32 Fol. 258.
|